Mødre bærer hovedansvaret for at hente og aflevere børn i småbørnsfamilier, hvilket skaber et konstant krydspres mellem job og familie. Undersøgelse afslører, at kønsforskelle i daglige omsorgsopgaver er dybt rodfæstet, og at offentlige besparelser forværrer situationen yderligere
10. august 2024
Børn er skønne, men for mange forældre - og særligt for mødre - er det en balancegang at få hverdagen til at hænge sammen. 43 procent af mødrene i familier med børn i alderen 0-6 år står for at hente børn alle ugens hverdage fra daginstitution, dagpleje eller skole. Blandt fædrene ligger opgaven hos hver femte.
Det viser en spørgeundersøgelse, som Akademikerbladet står bag. Målingen er foretaget af Norstat, som har spurgt cirka 1.000 repræsentativt udvalgte forældre. På spørgsmålet om, hvem der afleverer børn om morgenen alle ugens hverdage, svarer 57 procent af kvinderne og 34 procent af mændene, at opgaven ligger hos dem.
Mødre oplever et krydspres
Mette Verner, der er seniorforsker ved VIVE og ekspert i ligestilling og arbejdsmarkedsforhold, ser den kønnede skævvridning som en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor det i højere grad er mødrene, der oplever et krydspres mellem familie- og arbejdsliv.
”Når afviklingen af en daglig omsorgsopgave overvejende ligger hos den ene, kan det ikke undgå at sætte sig spor. Hvis du hver dag skal tilrettelægge dit arbejdsliv, så du kan gå i tide til at hente børn, ender mange med at føle sig utilstrækkelige, både på jobbet og hjemme. Det kan også være en forklaring på, hvorfor det primært er kvinder, der går på deltid,” siger Mette Verner til Akademikerbladet. Hun finder det alarmerende, at så mange småbørnsforældre hænger i en klokkestreng hver eneste dag.
”Vi taler om rigtigt mange mennesker, der går rundt med ondt i maven og samtidig kan se, at det går den forkerte vej med både åbningstider, antallet af lukkedage og kvaliteten i de institutioner, de afleverer deres børn i.”
Offentlige besparelser er ikke kønsneutrale
Det er første gang i 8-10 år, at en kvantitativ måling så konkret viser det sammenstød mellem forpligtelser på jobbet og i familien, som især mødre i småbørnsfamilier oplever, siger Liselotte Hansen, der er arbejdslivsforsker ved RUC. Hun mener, at undersøgelsen med stor tydelighed viser, at det er kvinderne, der har betalt den højeste pris for de besparelser på ældrepleje og i daginstitutioner, der blev skudt i gang med velfærdsforliget i 2006 og ikke er stoppet siden.
”Dårligere og færre services i daginstitutioner og i ældrepleje rammer ikke kønsneutralt," siger hun.
"Og det går ovenikøbet den forkerte vej, for i mange jobs bliver vi samtidig stadigt mere pressede af en øget kompleksitet, en markedsgørelse og andre krav."
Kilde: Akademikerbladet
