Bogen om Aisha har sat gang i en stor debat om myndighedernes svigt og ansvar. Men én del af hendes historie fortjener også opmærksomhed: Hun betaler stadig af på en stor gæld, som eksmanden optog i hendes navn
18. september 2026
Bogen Aisha Rebel af Birgitte Wulff har sat gang i en stor debat om myndighedernes svigt og ansvar. Aisha voksede op i et ekstremt patriarkalsk miljø præget af vold og kvindeundertrykkelse og slap først væk som voksen.
Men en del af hendes historie har fået knap så stor opmærksomhed: Aisha betaler stadig af på en stor gæld, som hendes eksmand optog i hendes navn. Hun er sluppet fri af ægteskabet, men gælden følger med.
Det fremhæver Lisa Holmfjord, næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund og tidligere direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, i et indlæg i POV International den 17. september under overskriften 'Hvem griber Aisha?'.
Holmfjord peger på tre konkrete ændringer, der kan hjælpe kvinder som Aisha. Den ene rammer direkte ind i diskussionen om økonomisk partnervold: Det skal være lettere for voldsudsatte at få gældssanering, når det kan bevises, at gælden skyldes økonomisk vold.
Gæld kan være en del af volden
Økonomisk partnervold kan bestå af økonomisk kontrol, økonomisk udnyttelse og beskæftigelsessabotage, hvor voldsudøveren begrænser sin partners muligheder for at tjene sine egne penge. En partner kan kontrollere adgangen til familiens penge, optage lån i den voldsudsattes navn, presse hende – eller ham - til at underskrive lånedokumenter eller til selv at optage lån, misbruge hendes MitID eller få hende til at hæfte for gæld, som kommer ham til gode.
På papiret kan gælden se ganske almindelig ud. Der står et navn, et beløb og en kreditor. Historien bag gælden kan være dog en helt anden end den, papirerne fortæller.
Det problem beskrev den juridiske tænketank Justitia i 2023 i rapporten Retsstilling for ofre for økonomisk vold. Flere af de voldsudsatte, som Justitia interviewede i forbindelse med rapporten, fortalte, at den gæld, der blev optaget i deres navn, ofte var forbrugsgæld i form af eksempelvis kviklån.
Gælden kan spænde ben for gældssaneringen
Efter konkurslovens regler kan den måde, gælden er opstået på, få betydning for muligheden for gældssanering. Gældssanering kan som udgangspunkt ikke gives, hvis skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender. Det kan blandt andet være tilfældet, hvis en ikke uvæsentlig del af gælden er stiftet med henblik på forbrug.
Justitia beskriver blandt andet en konkret sag, hvor en tidligere ægtefælle havde optaget en meget stor forbrugsgæld i sin partners navn ved hjælp af partnerens NemID. Pengene blev overført til ægtefællens konto, og den voldsudsatte forklarede, at hun ikke havde kendt til lånene. Skifteretten afviste at indlede en gældssaneringssag, og landsretten stadfæstede afgørelsen. Det ændrede ikke resultatet, at den tidligere ægtefælle havde erkendt misbruget.
Derfor anbefaler Justitia i sin rapport en særlig mulighed for gældssanering, når et offer for økonomisk vold bliver håbløst forgældet som følge af volden. Tænketanken foreslår også, at domstolene får mulighed for at tildele gældssanering i sådanne sager, selv om den voldsudsatte ikke opfylder alle de almindelige betingelser.
Systemet skal kunne se historien bag gælden
En underskrift fortæller ikke nødvendigvis hele historien om, hvordan en gæld er opstået. En kvinde – eller mand - kan selv have optaget et lån, mens pengene er gået til partneren. Hun kan være blevet presset til at skrive under. Hun kan have betalt familiens udgifter, fordi partneren tilbageholdt sin egen indkomst. Eller hendes økonomiske råderum kan gennem flere år være blevet så begrænset, at hun reelt har mistet kontrollen over sin egen økonomi.
Økonomisk vold foregår gennem de samme økonomiske redskaber, som vi andre bruger hver dag: bankkonti, lån, kreditkort, MitID og fælles økonomi. Derfor kan volden være vanskelig at få øje på, hvis man alene ser på kontoudtog, lånedokumenter og underskrifter.
Gældssaneringsreglerne bør udtrykkeligt give mulighed for at tage særskilt hensyn til dokumenteret økonomisk vold. Skifteretten skal fortsat vurdere den konkrete sag, men reglerne skal kunne rumme forskellen mellem gæld, som skyldneren selv har skabt gennem almindelige økonomiske dispositioner, og gæld, der er opstået som led i vold, kontrol og udnyttelse.
Friheden skal også kunne mærkes på bankkontoen
Lisa Holmfjords indlæg om Aisha viser, hvor konkret problemet er. Aisha har forladt sin eksmand. Alligevel betaler hun fortsat på den gæld, han optog i hendes navn.
Gæld rækker langt ind i fremtiden. Den kan begrænse muligheden for at få en bolig, skabe økonomisk sikkerhed og begynde forfra. For den voldsudsatte kan regningen for den økonomiske vold derfor fortsætte længe efter bruddet, hvilket gør økonomisk vold til en effektiv metode at straffe sin partner eller ekspartner på.
Aisha slap fri af volden. Hun bør også have mulighed for at slippe fri af gælden.
Anne-Mette Barfod, cand.polit., stifter af Powerkvinderne og Pengevold.dk, forfatter til bogen ’Økonomisk partnervold - når penge bliver et psykologisk magtmiddel’ og leder af Center for Økonomisk Partnervold. Hun rådgiver mennesker, der har været udsat for økonomisk partnervold. Book 15 minutter fortrolig og gratis samtale: SMS 30119693.
