Det kan være svært at se klart, når du står midt i manipulation, kontrol og modstridende fortællinger. Jeg hjælper dig med at forbinde punkterne mellem dine oplevelser, se mønstrene og gennemskue den fortælling, der påvirker dit blik på dig selv og din virkelighed

Måske er du i tvivl om, hvad der egentlig foregår i dit parforhold. Måske ved du allerede, at du er udsat for psykisk eller økonomisk vold, men har svært ved at finde ud af, hvad du skal gøre. Eller måske er du gået, men bruger stadig mange kræfter på at forstå det, du har været igennem.
Jeg tilbyder personlig rådgivning til dig, der er eller har været udsat for psykisk eller økonomisk partnervold.
Vi tager udgangspunkt i din konkrete situation. Du behøver ikke på forhånd at have fundet ud af, hvad du skal kalde det, du oplever. Vi ser på, hvad din partner gør, hvad der gentager sig, og hvordan de enkelte hændelser hænger sammen.
Vi forbinder punkterne
En enkelt episode fortæller ikke nødvendigvis ret meget. Men når kritik, manipulation, økonomisk kontrol, skiftende forklaringer, skyldplacering eller andre handlinger gentager sig, kan der tegne sig et mønster.
Jeg hjælper dig med at forbinde punkterne mellem dine oplevelser. Vi undersøger blandt andet, hvordan din partner handler, hvordan han eller hun iscenesætter sig selv, hvordan ansvaret placeres, og hvilken fortælling din partner har skabt om dig og jeres relation.
Vi kan også se på, hvordan din partner påvirker mennesker omkring jer. Familie, venner, fagpersoner eller myndigheder kan komme til at se dig og jeres relation gennem din partners fortælling og indtage roller, der er med til at fastholde den.
Målet er, at du får et klarere blik på det mønster, du står i eller har stået i.
Fra din partners fortælling til din egen stemme
Psykisk og økonomisk partnervold kan over tid få dig til at tvivle på dine egne oplevelser og vurderinger. Du kan begynde at gruble over samtaler og hændelser og bruge mange kræfter på at forstå, forklare og forsvare dig.
Derfor arbejder jeg også med storytelling og bias. Vi ser på den fortælling, der har fået lov til at fylde, og på hvordan gentagelser kan påvirke dit blik på dig selv, dine muligheder og din virkelighed.
Samtidig sætter du ord på, hvem du er, hvad du har oplevet, hvad der er vigtigt for dig, og hvad du ønsker dig. Målet er, at du kan skabe din egen fortælling med afsæt i din virkelighed, dine oplevelser, dine værdier og dine ønsker.
Jeg kan blandt andet hjælpe dig, når
- du er i tvivl om, hvorvidt det, du oplever, er psykisk eller økonomisk vold
- du har svært ved at finde ud af, hvad der er op og ned
- din partners fortælling om dig og jeres relation fylder
- mennesker omkring jer er begyndt at se situationen gennem din partners fortælling
- økonomien bliver brugt til kontrol, udnyttelse eller til at begrænse din handlefrihed
- du overvejer at forlade forholdet og har brug for at skabe overblik
- du er gået, men stadig forsøger at forstå det, du har været igennem
- du ønsker at finde din egen stemme og stå stærkere i din egen virkelighed.
Start med en gratis og fortrolig samtale
Jeg tilbyder en gratis og fortrolig samtale på 15 minutter. Du fortæller kort om din situation, og sammen finder vi ud af, om min rådgivning passer til det, du har brug for.
SMS til 30119693 og bestil en gratis og fortrolig samtale på 15 minutter.
Jeg holder også kurser i at se manipulationens mønstre, gennemskue partnerens fortælling og stå stærkere i din egen virkelighed. Send en SMS til 30119693, hvis du gerne vil have besked om næste kursus.
Anne-Mette Barfod
Stifter, cand.polit, mønsteranalytiker
Tel.: +45 3011 9693
Anne-Mette Barfod har arbejdet med psykisk og økonomisk partnervold i mere end ti år og arbejder med mønsteranalyse, storytelling og bias. Hendes metode handler om at forbinde punkterne mellem oplevelser, få øje på mønstre under overfladen og gennemskue de fortællinger, der påvirker vores blik på os selv og virkeligheden. Hun er forfatter til bogen "Økonomisk partnervold – når penge bliver et psykologisk magtmiddel".







