Det private erhvervsliv bryster sig af konkurrence, effektivitet og evnen til at tiltrække de bedste talenter. Men en ny opgørelse viser, at det private erhvervsliv hører til bagtroppen, når det gælder om at få kvinder helt til tops
7. november 2026
Det private erhvervsliv elsker konkurrence. Virksomhederne konkurrerer om kunder, markedsandele, innovation og de dygtigste medarbejdere. Men der er – mindst – én disciplin, hvor det offentlige har snuppet den gule førertrøje og efterladt det private erhvervsliv i bagtroppen: at få kvinder til tops og udnytte hele talentmassen.
En ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet af kønssammensætningen i 615 offentlige institutioner og virksomheder viser, at kvinder i gennemsnit udgør 41,8 pct. af bestyrelsesmedlemmerne og 47,4 pct. af den øverste ledelse. I det private erhvervsliv udgør kvinder 21 pct. af bestyrelsesmedlemmerne og 16 pct. af direktørerne ifølge Danmarks Statistik. De offentlige tal gælder 2025, mens de private gælder 2024.
Forskellen er markant, selvom opgørelserne ikke er fuldt sammenlignelige: Mens kvinder fortsat er stærkt underrepræsenterede i det private erhvervslivs øverste ledelse, er der sket betydelige fremskridt i det offentlige. Siden 2023 er andelen af kvinder i departementernes øverste ledelse steget med 8,5 procentpoint til 50 pct.
To ud af tre har ligestilling i toppen
Udviklingen stopper ikke ved departementerne. I dag har 52,3 pct. af de offentlige institutioner med bestyrelser en ligelig kønsfordeling i bestyrelsen, mens 66 pct. af institutionerne har en ligelig kønsfordeling i den øverste ledelse. En ligelig kønsfordeling betyder, at det underrepræsenterede køn udgør mindst 40 pct.
Det betyder, at omkring to ud af tre offentlige institutioner har opnået en ligelig kønsfordeling i den øverste ledelse. Det er et resultat, som beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen glæder sig over.
"Der er god grund til at være tilfreds med den udvikling, vi ser i det offentlige. Når to ud af tre offentlige institutioner har en ligelig kønsfordeling i toppen, så viser det, at det flytter noget at arbejde målrettet med ligestilling i ledelser og bestyrelser."
Minister: Hvorfor er det så svært for de private?
Mens ligestillingsministeren glæder sig over udviklingen i det offentlige, er begejstringen til at overse, når hun retter blikket mod det private erhvervsliv. Her kommer der et lille 'men':
"Men det private erhvervsliv er fortsat for langt efter, når det kommer til ligestilling i bestyrelser og ledelse. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor det skal være så meget sværere i det private sammenlignet med det offentlige. Jeg har en klar forventning om, at der kommer mere fart i udviklingen."
Hun understreger samtidig, at både kvinder og mænd skal have mulighed for at gøre karriere og nå de øverste ledelsesniveauer.
"For mig handler det om, at både kvinder og mænd skal have reelt lige mulighed for at nå toppen, uanset om det er i en offentlig institution eller en privat virksomhed. Vi skal kort og godt sørge for, at vi får alle talenter i spil."
Det offentlige har også sine efternølere
Selvom det offentlige samlet set har en langt mere ligelig kønsfordeling i toppen end det private erhvervsliv, er der betydelige forskelle mellem de enkelte dele af den offentlige sektor.
Blandt institutioner med bestyrelser har 70 pct. af styrelser, direktorater mv. en ligelig kønssammensætning. I de kommunale fællesskaber gælder det blot 14,8 pct. Her er der altså fortsat et godt stykke vej til ligestilling.
Også når det gælder den øverste ledelse, er forskellene store. Mens 80 pct. af regionerne har en ligelig kønsfordeling i toppen, gælder det kun 33,3 pct. af de statslige aktieselskaber. Det offentlige har med andre ord også områder, hvor udviklingen halter.
