Kinas etbarnspolitik og årtiers prioritering af drengebørn har efterladt landet med næsten 29 millioner flere mænd end kvinder. Ny forskning dokumenterer, hvordan vietnamesiske kvinder og piger bliver lokket, kidnappet og solgt som hustruer til kinesiske mænd. Handlen er blevet en organiseret forretning
18. oktober 2026
I årtier prioriterede kinesiske familier sønner frem for døtre. Nu betaler kvinder i nabolandene prisen. Kinas skæve kønsfordeling har skabt en efterspørgsel efter hustruer, som kriminelle netværk udnytter ved at handle kvinder og piger over grænsen.
Kvinderne kommer især fra Vietnam, men også fra Myanmar, Cambodja, Laos og Nordkorea. Nogle bliver lokket med løfter om arbejde eller ægteskab. Andre bliver kidnappet og transporteret over grænsen, hvor de bliver solgt til mænd, som betaler for at få en hustru.
En undersøgelse, offentliggjort i maj 2026 i tidsskriftet Trends in Organized Crime, dokumenterer, hvordan handlen foregår. Forskerne Shuai Wei og Fan Pan har analyseret 607 kinesiske domme fra perioden 2009 til 2023 og identificeret 1.037 kvindelige ofre for handel med kvinder til tvangsægteskaber. Vietnam tegner sig for 563 af de 918 registrerede handelshændelser og er dermed det største oprindelsesland i undersøgelsen.
Kina har næsten 29 millioner flere mænd end kvinder
Bag handlen ligger en demografisk ubalance, som den kinesiske stat selv har været med til at skabe. Da Kina indførte etbarnspolitikken i 1979, blev det afgørende for mange familier at få en søn. I det traditionelle kinesiske familiesystem forventes sønner at føre slægten videre og forsørge deres forældre i alderdommen.
Etbarnspolitikken forstærkede denne præference. Kønsselektive aborter og forskelsbehandling af piger bidrog til, at der gennem flere årtier blev født betydeligt flere drenge end piger.
Da Xi Jinping kom til magten i 2012, overtog han et land med en alvorlig demografisk ubalance. Under hans ledelse besluttede Kina i 2015 at afskaffe etbarnspolitikken, og fra januar 2016 fik ægtepar lov til at få to børn. I 2021 blev grænsen hævet til tre børn. Men årtiers prioritering af drengebørn har efterladt Kina med et stort overskud af mænd, som fortsat præger landets ægteskabsmarked.
Ifølge Kinas nationale statistikbureau havde landet ved udgangen af 2025 omkring 716,9 millioner mænd og 688,0 millioner kvinder. Det svarer til et overskud på 28,8 millioner mænd. Problemet er særligt udtalt i landområderne, hvor mænd med lave indkomster kan have vanskeligt ved at finde en ægtefælle.
Kvinderne sælges gennem organiserede netværk
Tal fra Vietnams sundhedsministerium, offentliggjort i maj 2025, viser, at myndighederne siden 2012 havde reddet næsten 8.500 ofre for menneskehandel. Omkring 98 procent af ofrene var blevet handlet til udlandet, hvor Kina var den vigtigste destination. Blandt de kvinder, der blev handlet, var 80 procent blevet tvunget ind i ægteskaber eller udsat for seksuel udnyttelse. Tallene blev offentliggjort af det vietnamesiske nyhedsmedie VnExpress.
Den nye forskning viser, at handlen er organiseret gennem netværk af rekrutteringsagenter, mellemmænd og personer, der transporterer og sælger kvinderne videre. Forskerne identificerede 294 netværk og 1.354 personer, som havde deltaget i menneskehandlen. Handlen foregår blandt andet gennem traditionelle ægteskabsformidlere, som kan give de ulovlige transaktioner et tilsyneladende legitimt præg.
De kinesiske provinser Anhui, Henan og Yunnan er blandt de områder, hvor forskerne fandt flest tilfælde. Yunnan grænser op til Vietnam, Laos og Myanmar og fungerer både som indgang til Kina og som destination for handlede kvinder. Forskningen viser, at handlen med kvinder i nogle kinesiske lokalsamfund møder en vis accept. Familier og landsbyboere kan betragte købet af en hustru som en løsning på mændenes vanskeligheder ved at blive gift. Der findes endda eksempler på, at familiemedlemmer og lokale beboere låner mænd penge til at købe en kvinde.
Forskerne dokumenterer også, at kvinder selv spiller en betydelig rolle i de kriminelle netværk. Af de identificerede menneskehandlere var 371 kvinder, svarende til 27,4 procent. Nogle udnytter deres relationer til andre kvinder til at rekruttere nye ofre, mens andre overvåger kvinderne under transport og tilbageholdelse. Undersøgelsen viser desuden, at nogle kvinder, der selv har været ofre for menneskehandel, senere bliver involveret i at rekruttere andre kvinder.
Tvangsægteskaber kan føre til tvungne graviditeter
Ifølge det amerikanske udenrigsministeriums rapport om menneskehandel i Vietnam fra 2025 bliver vietnamesiske kvinder og piger fortsat lokket over grænsen til Kina med henblik på tvangsægteskab. Rapporten fremhæver særligt kvinder og piger fra den etniske hmong-minoritet som udsatte og henviser til tidligere dokumenterede tilfælde, hvor vietnamesiske kvinder blev bortført og udsat for tvungne graviditeter.
En undersøgelse af menneskehandel i grænseområderne mellem Kina og Vietnam beskriver, hvordan kvinderne kan blive udsat for fysisk og seksuel vold, tvangsarbejde og reproduktiv udnyttelse. Kvindernes husarbejde, omsorgsarbejde og børnefødsler bliver betragtet som ægteskabelige forpligtelser. Kvinderne kan dermed blive fanget i en tilværelse, hvor de mangler økonomisk selvstændighed og er afhængige af den mand og familie, som har købt dem. Blandt kvinderne i undersøgelsen var nogle, der havde været fanget i tvangsægteskaber i over 20 år.
Kina står samtidig over for en voksende demografisk krise. I 2025 blev der ifølge landets officielle statistik født 7,92 millioner børn, mens 11,31 millioner mennesker døde. Befolkningen faldt dermed for fjerde år i træk, og de kinesiske myndigheder forsøger nu at få flere familier til at få børn.
En britisk regeringsrapport fra august 2026 beskriver, hvordan kønsubalancen har bidraget til et marked for handel med brude, særligt i Kinas landområder. Samtidig viser den nye forskning, hvordan kvinder fra fattigere nabolande bliver gjort til handelsvarer i et samfund, hvor efterspørgslen efter hustruer overstiger udbuddet.
