Ny forskning viser, at kvinder har højere følelsesmæssig intelligens end mænd. Forskellen er langt mindre blandt børn, hvilket kan skyldes opdragelse og sociale forventninger. På arbejdspladsen bliver kvinders følelsesmæssige kompetencer ofte taget som en selvfølge, hvorfor indsatsen hverken bliver anerkendt eller belønnet
Kvinder er i gennemsnit bedre end mænd til at aflæse, forstå og håndtere andre menneskers følelser. Det viser en omfattende international metaanalyse, der bygger på næsten 30 års forskning og omfatter mere end 609.000 mennesker fra 76 lande. Bag undersøgelsen står blandt andre Mary M. Hausfeld, der er adjunkt i ledelse ved University of Limerick i Irland, og Jochen Menges, der er leder af Center for Leadership in the Future of Work ved Universität Zürich i Schweiz.
Forskerne uddyber resultaterne i en artikel i The Conversation, hvor de skriver, at de har gennemgået 1.279 videnskabelige artikler for at undersøge forskelle mellem kvinders og mænds følelsesmæssige intelligens. Resultaterne viser, at kvinder især har en fordel, når det gælder evnen til at forstå og reagere på andre menneskers følelser. Forskellen er mindre, når det drejer sig om at forstå og håndtere egne følelser.
Et af de mest bemærkelsesværdige resultater er, at kønsforskellene er betydeligt mindre blandt børn og unge end blandt voksne. Forskerne finder også, at forskellene er blevet mindre gennem de seneste årtier. Det understøtter en forklaring om, at opdragelse, sociale forventninger og erfaringer har betydning for udviklingen af følelsesmæssig intelligens. Problemet er imidlertid, at kvinder ofte hverken får særskilt løn eller anerkendelse for denne kompetence, som de har optrænet over mange år.
Piger lærer tidligt at tage hensyn til andres følelser
Allerede i barndommen møder piger og drenge forskellige forventninger til, hvordan de skal udtrykke og håndtere følelser. Tidligere forskning har vist, at mødre og ældre søskende oftere taler om følelser med piger end med drenge. Allerede i toårsalderen taler piger selv signifikant oftere om følelser end drenge.
Drenge lærer i højere grad at holde følelserne tilbage og kontrollere deres følelsesmæssige reaktioner. Piger får derimod oftere mulighed for at tale om følelser og bearbejde dem sammen med andre. Dermed får de også mere erfaring med at forstå, hvordan andre mennesker har det.
Den forskel i opdragelsen kan være med til at forklare, hvorfor kvinder som voksne klarer sig bedre i undersøgelser af følelsesmæssig intelligens. Evnen til at forstå andre udvikler sig gennem erfaring og gentagelse, og piger får fra en tidlig alder flere muligheder for at øve sig.
Følelsesmæssig intelligens kan læres
Metaanalysen viser også, at forskellene mellem kvinder og mænd afhænger af, hvordan forskerne måler følelsesmæssig intelligens. Kønsforskellene er større i undersøgelser, hvor deltagerne skal demonstrere deres følelsesmæssige færdigheder, end i undersøgelser, hvor de selv vurderer deres evner.
Resultaterne stemmer overens med tidligere forskning, der viser, at følelsesmæssig intelligens kan udvikles gennem undervisning og træning. En metaanalyse fra 2019, der omfattede 58 undersøgelser, fandt, at både kvinder og mænd kan forbedre deres følelsesmæssige færdigheder. Køn havde ingen væsentlig betydning for, hvor meget deltagerne fik ud af træningen.
Dermed er der også et betydeligt potentiale for at styrke mænds følelsesmæssige intelligens. Evnen til at forstå andre menneskers følelser har betydning for både personlige relationer, samarbejde og konflikthåndtering.
Kvinders kompetencer bliver til gratis arbejde
Forskerne fremhæver, at kvinders stærkere følelsesmæssige kompetencer også kan have en bagside. På arbejdspladser forventer kolleger og ledere ofte, at kvinder tager ansvar for den følelsesmæssige trivsel og hjælper med at håndtere konflikter.
Det kan være medarbejderen, der opdager, at en kollega har det svært, eller som sørger for at dæmpe spændingerne efter et konfliktfyldt møde. Den slags opgaver bidrager til samarbejdet og arbejdsmiljøet, men indgår normalt hverken i stillingsbeskrivelser eller vurderinger af medarbejdernes præstationer.
Forskning i følelsesmæssigt arbejde peger på, hvordan kompetencer, der traditionelt forbindes med kvinder, kan være med til at forklare, hvorfor kvindedominerede job er lavere lønnet. Omsorg, empati, forhandling, konflikthåndtering og evnen til at få mennesker til at samarbejde er nødvendige arbejdsopgaver i mange kvindedominerede fag. Men når arbejdsgiverne betragter disse færdigheder som naturlige kvindelige egenskaber, bliver de ofte overset i både jobbeskrivelser og lønfastsættelse. Dermed risikerer kvinder at bruge tid og kræfter på opgaver, som arbejdspladsen nyder godt af, uden at få anerkendelse eller belønning for indsatsen.
Kvinder tager også det følelsesmæssige ansvar i familien
Det følelsesmæssige arbejde fortsætter uden for arbejdspladsen. I familier og venskaber er det ofte kvinder, der holder øje med, hvordan andre har det, tager initiativ til samtaler og forsøger at løse konflikter.
En kvinde, der opdager, at et familiemedlem er ked af det, eller som husker at kontakte en veninde i en svær periode, bruger sine følelsesmæssige kompetencer til at vedligeholde relationerne. Når omgivelserne opfatter den indsats som en naturlig del af det at være kvinde, bliver arbejdet let usynligt.
Forskerne mener derfor, at resultaterne bør føre til en bredere forståelse af følelsesmæssig intelligens som en kompetence, alle kan udvikle – og som arbejdspladserne bør anerkende og honorere.
Cand.polit Anne-Mette Barfod har sammen med økonomiprofessor Nina Smith skrevet bogen 'Overskudskvinder - vejen til det frie og lige liv. Bogen bygger på Nina Smiths forskning og rummer fortællinger fra forfatternes eget liv. Køb den her.
