Falcks nye Sundhedsbarometer viser, at singlekvinder i 30'erne og mødre til småbørn er dem, der er i størst risiko for stress og depression. Og når danskerne har brug for at tale om det svære, rådfører hver femte sig med AI. Blandt unge er det hver anden, der bruger AI som mental samtalepartner
Generelt er kvinder i størst risiko for stress og depression, og særligt kvinder i 30'erne skiller sig ud. Her er 46 procent i risiko eller stor risiko, og blandt singlekvinder i 30'erne gælder det helt op til 54 procent. Ser man på tværs af aldersgrupper, er 42 procent af alle singlekvinder i risiko eller stor risiko – mod kun 26 procent af alle singlemænd.
Det viser Sundhedsbarometer 2026 fra Falck.
“Kvinder i 30’erne befinder sig ofte i en fase med mange og høje krav. I arbejdslivet, i familien og i det hele taget. Er man single, ønsker man sig måske mere socialt samvær og nærhed, end det man har lige ved hånden. Der kan også være overvejelser om at stifte familie, og hvordan det skal ske. Det kan alt sammen resultere i, at presset og bekymringerne vokser,” siger Jacob Vindbjerg Nissen, chefpsykolog i Falck.
Forventninger, ambitioner og kønsroller
Sundhedsbarometeret viser også, at mødre til børn i alderen 0-5 år i særdeleshed er udfordret på trivslen, idet hele 43 procent er i risiko eller stor risiko for stress eller depression – mod kun 15 procent af småbørnsfædrene i samme livssituation.
"At deles om børnene er ikke det samme som at deles om bekymringerne eller opgaverne. To forældre kan aldrig være helt ens, men det kan være en god idé at kende hinandens forventninger til forældrerollen. Hænger forskellen sammen med, hvordan opgaverne i hjemmet er delt, er det en god anledning til at få talt om forventninger og roller," siger Jacob Vindbjerg Nissen, chefpsykolog i Falck.
Netop egne forventninger presser, ifølge Sundhedsbarometeret, danskerne. Hele 43 procent peger på forventningerne til, hvad de selv kan præstere, som det, der presser dem allermest. Det er også her, man finder barometerets største kønsforskel: 54 procent af kvinderne presses af egne forventninger, mod kun 34 procent af mændene.
Hver femte henter støtte med AI
Ifølge Sundhedsbarometeret fylder AI mere i vores hverdag, og for flere danskere er AI også blevet et redskab til at søge råd og støtte om mental trivsel. Hver femte dansker (21 procent) har skrevet med AI om, hvordan de har det mentalt. Det er særligt de 18-29-årige, der har taget AI til sig, hvor knap halvdelen (47 procent) har rådført sig med AI om deres trivsel.
Sundhedsbarometeret viser, at brugen af AI til at tale om ens trivsel hænger sammen med, hvordan man har det. Blandt danskere i risiko eller stor risiko for depression eller stressbelastning har 27 procent skrevet med AI om deres trivsel. Blandt danskere der ikke er i risiko, gælder det 18 procent.
”AI kan være imødekommende og anerkendende, men den kan ikke aflæse alt det, der også siger noget vigtigt om vores trivsel og reelle behov. Dynamikken og det mellemmenneskelige. Derfor risikerer man at blive mødt af en AI, der bekræfter mere, end den forstår. Så udestår det modspil, der kan være nødvendigt for den rette hjælp og udvikling," siger Vindbjerg Nissen.
Positive oplevelser med AI som rådgiver
Oplevelsen af at skrive med AI om sin trivsel er overvejende positiv blandt danskerne. Godt halvdelen svarer, at de oplevede, at de fik det bedre af samtalen, mens kun 3 procent tilkendegiver at få det værre.
”Det er positivt, at så mange oplever en umiddelbar lettelse ved at skrive med AI om deres trivsel”, siger Vindbjerg Nissen .
”Samtidig er det vigtigt at skelne mellem en kortvarig oplevelse af at få det bedre og en mere langsigtet bearbejdning af de forhold, der påvirker ens trivsel. Undersøgelsen viser desuden, at halvdelen af dem, der bruger AI, også opsøger et samtaleforløb. Det kan tyde på, at AI for nogle fungerer som et første skridt mod at søge yderligere støtte.”
Om Sundhedsbarometeret 2026: Falck udgiver for fjerde år i træk Sundhedsbarometeret op til World Mental Health Day med et ønske om at bidrage til den offentlige samtale om, hvordan vi forbedrer danskernes mentale sundhed. Rapporten bygger på en repræsentativ spørgeskema-undersøgelse blandt 3.000 danskere over 18 år, gennemført i samarbejde med analysebureauet Wilke i sommeren 2026.
