NY FORSKNING: Par, hvor manden og kvinden tjener omtrent lige meget, har størst sandsynlighed for at få deres første barn. Og hvis der er stor forskel på lønnen, får par, hvor kvinden tjener mest, oftere børn end par, hvor manden tjener mest
11. august 2026
Kvinders indkomst ser i stigende grad ud til at fremme sandsynligheden for, at storken kigger forbi. Det viser ny forskning fra ROCKWOOL Fonden, som har undersøgt sammenhængen mellem fordelingen af parrets lønindkomst og sandsynligheden for at få det første barn.
Par, hvor begge arbejder og tjener omtrent lige meget, er dem, der oftest bliver forældre. Blandt disse kvinder bliver 12,5 procent mødre for første gang i løbet af et år.
Det samme gælder for par, hvor begge arbejder, og kvinden tjener mest, svarende til mere end 60 procent af husstandens lønindkomst. Her bliver 12,5 procent af parrene forældre i løbet af et år, mens det kun gælder 10,3 procent af de par, hvor manden tjener mest.
Par, hvor ingen af de to har arbejde og lønindkomst, har den laveste sandsynlighed for at danne familie.
Kvinders indkomst har skiftet betydning
”Historisk har kvinder, som arbejdede og tjente mest, været mindre tilbøjelige til at få børn. Da var det typisk par med en mere traditionel arbejdsdeling, hvor manden tjente mest, der hyppigst fik det første barn. Vi har nu set et skift både i Danmark og i andre europæiske lande, hvor kvinders beskæftigelse og indtægt i højere grad fremmer familiedannelsen frem for at forhindre den,” siger Peter Fallesen, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden.
Det er dog stadig et særsyn, at kvinden i et parforhold tjener mest. Kun i 10 procent af de samboende par, hvor begge arbejder, udgør kvindens indkomst mere end 60 procent af husstandens samlede lønindkomst.
Det er stadig mere udbredt, at manden tjener mere end 60 procent af parrets lønindkomst. Det gælder for godt 23 procent af parrene i undersøgelsen.
Har fulgt flere end 390.000 kvinder
I det nye studie har forskere via registerdata fra Danmarks Statistik fulgt 391.635 kvinder mellem 18 og 45 år, som bor sammen med en partner og endnu ikke har fået barn. Alle kvinderne er fulgt i perioden 2010–2019.
Studiet definerer manden og kvinden i et parforhold til at have lige løn, hvis deres indkomst fra lønarbejde er fordelt cirka 50/50 med et spænd på +/- 10 procentpoint, dvs. op til en 40/60-fordeling af husstandens lønindkomst. Indtægt fra overførselsindkomster, SU m.v. er ikke regnet med i fordelingen.
Forskerne har kontrolleret for forskelle i kvindernes alder og uddannelse, begge parters oprindelsesland og husholdningens samlede indkomst.
Når kun den ene har lønarbejde
Når forskerne udelukkende ser på par, hvor kun én af parterne har lønindtægt, det vil sige, at den anden er på offentlig forsørgelse, studerende eller forsørget af ægtefællen, viser data et mere traditionelt mønster.
I næsten hvert femte par i undersøgelsen er det kun manden, der har lønarbejde. Her bliver 11,4 procent af parrene førstegangsforældre i løbet af et år. Hvis kvinden er den eneste i beskæftigelse, får kun 10,8 procent af parrene barn.
“Det er klart mere udbredt, at mor ikke arbejder, end at far ikke gør det. Så det er påfaldende, at der er denne forskel, selv når vi har taget højde for husstandens samlede indkomst. Trods en høj grad af ligestilling i Danmark, kan vi altså se, at par, hvor kun den ene er i beskæftigelse, ser ud til at vælge mere traditionelt, når det kommer til beslutningen om at danne familie,” siger Peter Fallesen.
Dokumenterer et mønster
”Vores resultater forklarer ikke, hvorfor det især er kvinder med samme - eller højere - løn som deres partner, der vælger at få deres første barn. Men de dokumenterer, at vores mere klassiske forståelse af parforholdsdynamikker i forældreskabet er under forandring, ligesom vores tidligere forskning også har vist ændringer i hvem, der får børn på tværs af korte og lange uddannelser,” siger Peter Fallesen.
Studiets resultater tager ikke højde for, om nogle kvinder på arbejdsmarkedet, for eksempel relativt højtlønnede kvinder, oftere end andre kvinder vælger at indgå i parforhold.
Samlet anslår forskerne, at der ville være blevet født 4.400 flere børn i Danmark i perioden 2010–2019, hvis alle par i perioden havde haft omtrent lige indtægt, og man antog, at fordelingen af lønnen var den eneste forskel mellem parrene.
Om forskningsprojektet: Forskningsprojektet His and/or hers? A cross-national perspective on the gendered nature of couples' employment preconditions for parenthood er gennemført af Leen Marynissen og Jonas Wood fra Antwerpen Universitet, Peter Fallesen fra ROCKWOOL Fonden og Stockholm Universitet, Júlia Mikolai fra University of St Andrews, Julia Hellstrand fra Helsinki Universitet og Janna Bergsvik fra Norges Statistik.
