En kommentar i Weekendavisen om sagen mellem Pia Olsen Dyhr og Lotte Kofoed rejser interessante spørgsmål: Hvorfor ender debatten så ofte med at handle om kvinders følelser frem for om de handlinger, der udløste dem? Og hvilke forestillinger om kvinder ligger gemt i sproget?
19. juni 2026
Weekendavisens Mads Kastrup har skrevet en kommentar om sagen mellem SF-formand Pia Olsen Dyhr og Frederiksberg-rådmand Lotte Kofoed. Indlægget handler umiddelbart om den politiske håndtering af en sag om seksuelle krænkelser. Men læser vi teksten med kønsbriller på, dukker et andet mønster op.
I stedet for alene at fokusere på substansen i konflikten bruger Kastrup en betydelig del af sin kommentar på de følelsesmæssige reaktioner, som sagen har udløst blandt kvinder i og omkring SF. Det første, vi som læsere møder, er formuleringen: "Helvede kender ingen vrede som en forsmået kvindes."
Citatet stammer fra den engelske dramatiker William Congreve og skuespillet ’The Mourning Bride’ fra 1697. Den oprindelige formulering handler om en kvinde, der føler sig svigtet af en mand, hun elsker. Når Mads Kastrup bruger citatet som indgang til en moderne politisk konflikt mellem to kvinder i SF, flytter han en fortælling om kærlighed, svigt og kvindens vrede ind i en helt anden sammenhæng. Det kan være med til at farve læserens opfattelse af kvinderne i sagen, allerede før den politiske konflikt bliver beskrevet.
Fra handlinger til følelser
Resten af Kastrups indlæg fortsætter ad samme spor. Vi hører om kvindelige vælgere, der er skuffede, forurettede, fortørnede eller vrede over sagen. Om kvinder, der muligvis føler sig svigtet. Om en sag, der kan blive alvorlig, fordi kvinder reagerer negativt på den.
Der er naturligvis ikke noget mærkeligt i, at mennesker reagerer følelsesmæssigt på oplevelser af svigt eller uretfærdighed. Men det interessante er, hvad der sker, når Kastrup flytter fokus fra årsagen til reaktionen og over på reaktionen selv. Når mennesker primært beskrives gennem deres følelser frem for deres argumenter, handlinger eller vurderinger, kan det påvirke den måde, de bliver opfattet på. Følelser forbindes ofte med det personlige og subjektive, mens rationalitet traditionelt forbindes med autoritet, troværdighed og beslutningskraft.
I stedet for primært at diskutere ledelse, tillid, troværdighed, Pia Olsen Dyhrs personlige brand og politisk ansvar kommer diskussionen til at handle om kvindernes vrede. Dermed bliver kvindernes følelser nærmest ubevidst en central del af forklaringen på konflikten.
En velkendt fortælling
Allerede i artiklens indledning omtaler Kastrup Lotte Kofoed som "den opbragte Lotte Kofoed". Det er bemærkelsesværdigt, fordi læseren dermed ikke først præsenteres for hende som rådmand, politiker eller kritiker af en konkret beslutning, men gennem en følelsesmæssig karakteristik. Konflikten introduceres fra første linje gennem følelser og stemninger snarere end gennem de konkrete handlinger og beslutninger, der har udløst sagen.
Kastrup nøjes ikke med denne formulering. Han beskriver også mennesker som "hummerrøde i hovederne af iver, opbragthed, forurettelse eller noget fjerde". Senere skriver han om "fortørnelse", "vrede", "skuffede", "forurettede" og kvinder, der oplever sig svigtet. Han beskriver endda Pia Olsen Dyhr som "ærgerlig" og skriver, at hendes håndtering af sagen "nærer vreden". Følelserne bliver dermed et gennemgående spor i fortællingen.
Forskning i køn og medier har gennem årtier dokumenteret, at kvinder og mænd ofte fremstilles forskelligt i nyhedsmedierne. Ifølge Global Media Monitoring Project (GMMP), verdens største tilbagevendende undersøgelse af kønsrepræsentation i nyhedsmedier, er kvinder fortsat underrepræsenterede som eksperter og autoritetskilder, mens de oftere end mænd beskrives gennem personlige forhold og relationer. Vores køn M/K præger fortsat den måde, mennesker bliver fremstillet på i medierne. Set i det lys er det bemærkelsesværdigt, hvor stor en del af Kastrups kommentar der handler om kvindernes følelser og reaktioner.
Hvad handler sagen egentlig om?
Det mest interessante spørgsmål er, hvorfor kvinderne egentlig er vrede. Vreden er ikke opstået uden grund.
Hvis vælgere eller partimedlemmer oplever, at et parti ikke lever op til sine egne MeToo-værdier, er det en diskussion om tillid og troværdighed. Hvis rådmand Lotte Kofoes føler sig svigtet af partiets ledelse, handler det om relationer, ansvar og magt.
Kastrups indlæg i Weekendavisen viser, hvor let fokus kan flytte sig fra handlinger, ansvar og politiske beslutninger til kvinders følelser. Det er en mekanisme, som historisk set har præget beskrivelser af kvinder. Desværre dukker sådanne beskrivelser stadig op i politiske kommentarer i 2026.
