Et vietnamesisk nyhedssite med danske artikler er begyndt at dukke op igen og igen i mine Google-søgninger om kvinder og ligestilling. Bag de mange dansksprogede artikler gemmer sig en udvikling, som kan få stor betydning for både kommunikation, medier og den offentlige debat i Danmark
16. juni 2026
Jeg bruger hver dag over morgenkaffen Google til at søge efter nyheder, forskning og historier for og om kvinder. Jeg gør det for at have fingeren på pulsen og følge med i, hvad danske medier skriver om ligestilling, arbejdsliv, økonomi, ledelse og kvinders vilkår. Samtidig deler jeg nogle af nyhederne på Powerkvindernes Facebookside.
Den seneste tid er jeg blevet opmærksom på noget usædvanligt. I en overraskende stor del af mine søgninger begynder et vietnamesisk website at dukke op. En side, som jeg aldrig har hørt om før: Vietnam.vn. Sidens navn gør, at jeg ikke har klikket på artiklerne, fordi jeg alene af navnet kan læse, at det ikke er et anerkendt, dansk medie. Men her til morgen fik siden et klik, fordi den igen og igen bringer interessante overskrifter.
Artiklerne er skrevet på dansk og handler om kvinder, samfund, ledelse, familie og ligestilling. Emner, som også interesserer danske læsere. Artiklerne er oversat til dansk ved hjælp af kunstig intelligens. Det er stadig let at se, at siden ikke er dansk, blandt andet fordi billederne ofte viser kvinder og miljøer, som tydeligt afspejler en vietnamesisk eller sydøstasiatisk kontekst. Det er dog ikke først og fremmest siden i sig selv, der har fanget min opmærksomhed. Det er fænomenet: At et website fra Vietnam pludselig dukker op på dansk i mine søgninger om kvinder, arbejdsliv og ligestilling.
Når hele verden pludselig kan udgive sig på dansk
For få år siden ville det have krævet et hold af oversættere at udgive nyheder på dansk – og alverdens andre sprog – fra Vietnam, Kina og stribevis af andre lande. I dag kan kunstig intelligens oversætte tusindvis af artikler til en bred vifte af sprog på få sekunder.
Vietnam.vn fungerer som en portal, der samler historier fra en række vietnamesiske medier, som sandsynligvis er produceret af journalister. Resultatet er, at danske læsere pludselig kan læse store mængder indhold på dansk om alt fra kultur og erhvervsliv til kvinder, politik, teknologi og samfundsforhold – uden at en eneste dansktalende journalist har været involveret, faktatjekket eller vurderet det værdisæt, der ligger bag artiklerne.
Det interessante er, at artiklerne ofte virker relevante. Jeg klikkede kun på dem, fordi de handler om emner, som også optager kvinder i Danmark. Når de bliver videreudviklet og raffineret kan de derfor potentielt konkurrere om den samme opmærksomhed, som danske medier, organisationer og eksperter forsøger at tiltrække. Og de producerer en væsentlig større volumen.
AI fjerner den sproglige barriere
Udviklingen er virkelig interessant set med kommunikationsbriller, for nu bliver det tydeligt, at platforme som Vietnam.vn bidrager til at skabe skabe nationale og globale narrativer. Når kunstig intelligens fjerner sprogbarrierer, kan en medieplatform i Vietnam, Indien, Kina, USA eller Brasilien udgive enorme mængder indhold på dansk og dermed blive synlig i vores danske søgninger, i den viden, vi får præsenteret via AI og i vores bevidsthed.
For et lille sprogområde som det danske er det en markant forandring. Tidligere fungerede sproget som en naturlig adgangsbillet, men i dag bliver kunstig intelligens stadig skarpere til at matche danske vendinger og formuleringer. På den måde får danske medier langt flere konkurrenter i kampen om synlighed – og kampen om narrativerne.
Nu er det let at se, at siden er vietnamesisk, og det er også grunden til, at jeg indtil i dag ikke har klikket på artiklerne, men fænomenet stopper ikke ved Vietnam.vn. Den er kun et eksempel. Alle lande, medier, brancher, virksomheder, organisationer - herunder universiteter og forskningsinstitutioner - kan i forskellige formationer gøre det samme. Dermed kan de bliver ufatteligt svært for danske journalister og medier at følge med – særligt hvis internationale nyhedsplatforme vinder vores tillid, og vi begynder at opfatte nogle af dem som troværdige – eller (næsten) lige så troværdige som nogle af de danske.
En ny form for global påvirkning
Udviklingen minder mig om begrebet soft power, som professor Kjeld Erik Brødsgaard og jeg beskriver i bogen Xi Jinpings Kina – arkitekten bag en ny verdensorden: Evnen til at påvirke andre landes befolkninger gennem fortællinger, kultur og synlighed frem for militær eller økonomisk magt. Her bringer vi et eksempel på, hvordan Kina profilerer sig på ligestilling ved at lade sin førstedame, Peng Liyuan, stå frem med globale budskaber om kvinderettigheder.
Men udviklingen begrænser sig langt fra til spørgsmål om kvinder og ligestilling. Den samme teknologi kan bruges til at påvirke meningsdannelsen om alt fra klima, energi og migration til sundhed, geopolitik, internationale konflikter, handelspolitik og demokrati. Når læserrelevant indhold både kan produceres og oversættes i stor skala, bliver kampen om opmærksomhed og dagsordener i langt højere grad global. Jo flere artikler der publiceres på disse informationstunge platforme med stor trafik, desto større er sandsynligheden for, at de bliver synlige i søgemaskiner som Google og dermed en del af det informationsgrundlag, som mennesker – og i øvrigt også AI – danner holdninger ud fra.
Udviklingen rummer dog også muligheder. Danske medier, journalister og kommunikationsfolk kan få lettere adgang til historier, perspektiver og tendenser fra resten af verden og omsætte dem til ny viden i en dansk sammenhæng. Samtidig giver teknologien Danmark mulighed for selv at eksportere egne fortællinger, forskning og erfaringer til resten af verden og dermed styrke dansk synlighed og indflydelse internationalt. Den kan også være med til at sætte Danmark, danske varer og tjenesteydelser og danske værdier på verdenskortet.
Fremtidens narrativer formes globalt
Vi har ganske givet kun set begyndelsen, og personligt kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på dengang, jeg midt i 1990'erne gik på Journalisthøjskolen i Aarhus. Her spåede en af lærerne, at antallet af nyheder ville eksplodere, og at det derfor ville være nødvendigt at brande nyhedssites for at skille fårene fra bukkene: De troværdige – og alle de andre.
Men hvis et vietnamesisk website allerede nu kan dukke op igen og igen i danske søgninger om kvinder og ligestilling, hvad sker der så om fem eller ti år? Hvad sker der, når tusindvis af medier, organisationer, virksomheder og interessegrupper verden over producerer indhold på flydende dansk ved hjælp af kunstig intelligens? Hvordan finder vi som læsere ud af, hvem vi egentlig kan stole på, hvis de udkonkurrerer danske medier på indhold? Og hvordan kan vi påvirke verden politisk med vores værdier om demokrati, ytringsfrihed og ligestilling?
Hvis et lands medier generelt arbejder tæt på statens officielle fortælling, kan AI-oversættelse gøre disse fortællinger synlige langt uden for landets egne grænser. Dermed bliver spørgsmålet om kildekritik endnu vigtigere. Læseren møder måske en artikel på flydende dansk, men er ofte langt mindre opmærksom på, hvilken mediekultur, hvilke interesser og hvilke værdier der ligger bag den oprindelige historie.
Afsenderen bliver mindre synlig
Tidligere var sproget i sig selv en slags advarselsskilt. Når vi så en artikel på vietnamesisk, kinesisk eller russisk, var vi bevidste om, at vi læste en udenlandsk kilde, og at det ville kræve flere års studier at lære sproget godt nok til at læse den. I AI-alderen forsvinder den markør. Når artiklerne er udgivet på flydende dansk, bliver afsenderen mindre synlig. Det stiller større krav til både medier, søgemaskiner og læsere - også hvis billedmaterialet automatisk oversættes til vestlige billeder.
Spørgsmålet er ikke kun teknologisk. Det handler også om kommunikation, kultur og demokrati. For hvem fortæller historierne? Hvem skaber narativet? Hvem sætter dagsordenen? Og hvilke perspektiver bliver synlige for dem, der søger efter viden – både i Danmark og globalt?
Jeg kender ikke svarene her over morgenkaffen. Men Vietnam.vn er et tegn på, at den globale kommunikationsarkitektur er ved at blive skrevet om.
