Det største svigt er ikke altid volden. For mange voldsudsatte gør det mindst lige så ondt, hvis familie og venner holder fast i fortællingen om voldsudøveren som sympatisk og hjælpsom – og dermed kommer til at bagatellisere de erfaringer, som ofrene lever med
7. juni 2026
I denne weekend så jeg Presselogen på TV2. Her diskuterede panelet det fødselsdagsportræt, som flere medier har bragt af den tidligere socialdemokratiske minister og mangeårige toppolitiker Henrik Sass Larsen – selv om han er dømt for besiddelse af pædofilt materiale. En kvinde, der selv har været udsat for seksuelle overgreb som barn, fortalte i studiet, at hun har det svært med den i vid udstrækning positive omtale. Hun oplever, at dommen bliver behandlet overfladisk, mens mennesket Henrik Sass Larsen i for høj grad bliver fremhævet og idealiseret.
Det fik mig til at tænke på noget, jeg ofte møder i arbejdet med psykisk og økonomisk vold. Selv om sagen med Henrik Sass Larsen adskiller sig fra sager med partnervold og vold mod børn, genkender jeg det samme mønster:
Når et menneske gennem mange år har været vellidt, succesfuldt, karismatisk eller haft en central rolle i familien, kan det være svært for omgivelserne at tage alvorlige oplysninger om vold og overgreb ind, som kolliderer med den fortælling, de allerede har investeret i – måske gennem flere år.
Fortællingen er lettere at beskytte end sandheden
Hvis den psykisk voldelige partner er den hjælpsomme svigersøn, den succesfulde forretningskvinde eller fortrolige, kan familien begynde at beskytte sin egen fortælling om personen – selv når de bliver gjort opmærksom på volden.
Det er lettere at bortforklare den voldsudsattes og børnenes reaktioner, end det er at ændre sit idealiserede billede af voldsudøveren. Det er lettere at tale om misforståelser og om at "komme videre" og "stoppe med at bære nag" end at forholde sig til psykisk, økonomisk og måske også andre former for vold fra et menneske, som familien har været stolt af og støttet sig til.
For den voldsudsatte kan det føles som et nyt svigt. Svigtet skyldes ikke kun, at familien holder hånden over voldsudøveren, men også at idealiseringen af vedkommende gør de voldsudsattes oplevelser mindre betydningsfulde.
Alt for mange mennesker, som har været udsat for psykisk, økonomisk eller måske også andre former for vold, fortæller om den samme oplevelse: Familien holder hånden over voldsudøveren, fordi det er mindre smertefuldt end at ændre fortællingen. Når voldsudsatte vælger at trække sig fra familien, handler det derfor ikke kun om voldsudøveren. Det handler også om de mennesker, der holder fast i en idealiseret fortælling om vedkommende - og dermed kommer til at bagatellisere volden og dens konsekvenser.
Når erkendelsen bliver for dyr
Hvis familien først erkender, at volden har fundet sted og har ramt både den voldsudsatte og måske også dennes børn, må familien samtidig erkende, at den tog fejl af et menneske, som den stolede på. De enkelte familiemedlemmer må erkende, at de støttede den forkerte, ikke lyttede til de voldsudsatte, overså advarselssignalerne og måske endda medvirkede til at isolere den person, der havde brug for hjælp.
Derfor handler sådanne situationer sjældent kun om voldsudøveren. De handler også om de mennesker, der har investeret deres identitet, loyalitet og selvforståelse i fortællingen om vedkommendes gode sider. Det er derfor, nogle familier kan fortsætte med at invitere voldsudøveren til eftermiddagskaffe som om intet var hændt. Som om volden slet ikke havde eksisteret.
Og det er derfor, mange voldsudsatte og deres børn til sidst vælger at trække sig fra familien. Det handler om at skabe afstand - ikke kun til voldsudøveren - men også til de mennesker, der insisterer på at holde fast i en idealiseret fortælling om ham eller hende.
Afstanden kan vokse frem, når mennesker igen og igen oplever, at deres virkelighed bliver gjort mindre vigtig end fortællingen om den person, der gjorde dem så ufatteligt ondt.
Anne-Mette Barfod er cand.polit., forfatter og stifter af Powerkvinderne.dk, Psykiskvold.dk og Pengevold.dk. Hun rådgiver mennesker, der ønsker at skabe overblik over deres livssituation ved at genkende de mønstre, som vi alle kan være fanget i – på godt og ondt. Genkender du nogle af disse mønstre i dit eget liv, tilbyder hun individuelle afklaringssamtaler, hvor formålet er at skabe forståelse, overblik og nye handlemuligheder. Samtalen varer ca. 60 minutter og koster 1.500 kr. Send en SMS til 30119693, så ringer hun dig op.
