Mange unge i Region Hovedstaden oplever psykiske udfordringer. Især blandt unge kvinder fylder angst og depression meget, og flere får også en ADHD-diagnose. Det viser en ny rapport fra Sundhedsprofilen
6. juni 2026
I en ny rapport fra Sundhedsprofilen fortæller hver syvende af borgerne i Region Hovedstaden, at de lider af angst, og det samme gælder for depression. Blandt 16–24-årige kvinder er det hver tredje, som fortæller at de lider af angst og cirka hver fjerde af depression.
Rapporten, som er en del af en landsdækkende undersøgelse af danskernes sundhed, bygger på borgernes egne svar og data fra nationale registre. Det, at så mange unge har angst, depression og ADHD, gør stort indtryk på regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
"Der er gennem de seneste år blevet taget vigtige skridt for at styrke psykiatrien, men rapporten viser tydeligt, at vi stadig har en stor opgave foran os. Alt for mange unge kæmper med psykiske udfordringer, og alt for mange får ikke hjælp hurtigt nok lyder det fra regionsrådsformand Lars Gaardhøj.
"Derfor skal vi fortsætte med at investere i en stærkere psykiatri, men vi skal også være bedre til at opdage mistrivsel tidligt, så unge får støtte, før problemerne vokser sig store. Bag tallene står mennesker og familier, som ikke kan vente. Derfor er jeg dybt bekymret for, at konsekvenserne bliver alvorlige for alt for mange, hvis vi ikke nationalt formår at vende udviklingen nu."
Depression er en folkesygdom
Også formand for Region Hovedstadens social- og psykiatriudvalg, Peter Westermann (SF) mener, at rapportens resultater kalder på handling,
"Det er tydeligt, at mange - og flere og flere - unge mennesker fortæller, at de kæmper med angst og depression. Depression er i dag noget, der ligner en folkesygdom, og som kræver langt større national bevågenhed. Psykisk sygdom påvirker alle involverede, den enkelte, familierne og pårørende, men også hele vores samfund kan mærke følgerne af depression økonomisk og socialt. Vi skal derfor tage udviklingen meget alvorligt og sætte kraftfuldt ind for at forebygge og behandle tidligere", siger Peter Westermann.
Rapporten viser, at mange mennesker med psykiske udfordringer ikke nødvendigvis er registreret i sundhedsvæsenets systemer. Det kan blandt andet skyldes, at nogle ikke er blevet udredt, mens andre får hjælp uden medicin eller behandling på hospital.
Borgernes egne oplevelser
Professor Allan Linneberg understreger, at det er vigtigt at se på både registre og borgernes egne oplevelser.
"Rapporten og de selvrapporterede oplevelser giver os et nuanceret billede af borgernes sundhed, da mange mennesker med psykiske udfordringer ikke optræder i de nationale registre. Derfor er sundhedsprofilens store nationale undersøgelse hvert fjerde år vigtig, da den på denne måde giver et andet billede end de kliniske registre og kan være med til at give et forvarsel om sundhedsudviklingerne i samfundet", udtaler professor Allan Linneberg, Centerchef for Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Den store landsdækkende undersøgelse og efterfølgende rapporter bruges af kommuner og regioner til at planlægge og prioritere sundhedsindsatser ved at pege på, hvor udfordringerne er størst, hvilke grupper der er mest berørte, og hvor der er potentiale for at styrke sundheden.
Kilde: Ritzau
