Europa har for første gang nogensinde indført regler, der gør digital vold strafbart på tværs af landegrænser. Direktivet skal være indført i de enkelte EU-lande senest i juni 2027. Det skal beskytte kvinder mod billeddeling uden samtykke, stalking og onlinechikane – og sikre, at rettigheder og retssikkerhed gælder både offline og online
2. december 2025
Hvad ville du gøre, hvis dit ansigt dukkede op i en video, du aldrig har optaget? Eller hvis en fremmed på nettet pludselig kendte din hjemmeadresse, din arbejdsplads – endda tidspunktet, hvor dit barn får fri fra skole?
For millioner af kvinder og piger er det ikke bare uhyggelige “tænk hvis”-scenarier. Det er virkelighed. Det digitale univers, som engang var et rum for muligheder og fællesskab, er for alt for mange blevet et sted præget af uønsket eksponering og frygt. Internettet afspejler vores samfund – og nogle gange forstørrer det samfundets mørkeste sider på foruroligende vis.
Kampen mod vold foregår derfor ikke længere kun i hjemmet, på gaden eller på arbejdspladsen. Den er rykket dybt ind i den digitale univers - en verden, der former, hvordan vi lever, arbejder og taler, men som alt for ofte efterlader kvinder ubeskyttede.
Det skriver EPP-Gruppen, som er den største politiske gruppe i Europa-Parlamentet med 188 medlemmer fra alle EU-lande. Gruppen arbejder for stærke demokratiske værdier, retssikkerhed og europæiske løsninger – herunder en målrettet indsats mod vold mod kvinder både offline og online.
Onlinevold er ikke længere sjælden
Undersøgelser viser, at omkring halvdelen af alle kvinder har oplevet en form for digital vold – fra stalking og chikane til deling af intime billeder uden samtykke. Hver statistik dækker over en historie: En teenager, der dropper ud af skolen. En journalist, der stopper med at skrive. En mor, der sletter sine sociale medier for blot at føle sig sikker igen.
I årevis stoppede lovgivningen ved landegrænserne i EU, mens overgrebene passerede dem med ét klik. Gerningsmænd skjulte sig bag anonymitet. Techgiganter gemte sig bag undskyldninger. Istanbulkonventionen lagde fundamentet for bekæmpelse af vold mod kvinder, men de digitale platformes fremmarch skabte nye skadeformer, som de eksisterende regler ikke kunne håndtere.
"Derfor tog vi i EPP-Gruppen føringen i arbejdet med at skabe EU’s første direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, vedtaget i 2024. Vi anerkendte, at digital vold ikke er et nicheproblem – men en af tidens mest presserende menneskerettighedsudfordringer."
Ifølge EPP-Gruppen er direktivet er et stort skridt mod et Europa, hvor ingen kvindes sikkerhed ophører der, hvor hendes wi-fi begynder.
Historisk EU-direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder
EU har i årtier arbejdet for at bekæmpe vold mod kvinder. Indsatsen har bestået af handlingsplaner, strategier, finansiering af NGO’er og et tæt samarbejde med Europarådet om Istanbulkonventionen. Det har styrket medlemslandenes arbejde, men det har aldrig tidligere ført til en fælles, bindende strafferetlig lov på EU-niveau.
Det ændrede sig i 2024, hvor EU vedtog sit første direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet – og dermed det første fælles sæt regler, som medlemslandene er forpligtet til at gennemføre i deres nationale lovgivning. Det er et markant brud med tidligere praksis, hvor beskyttelsen af kvinder udelukkende afhang af nationale regler, som varierede betydeligt fra land til land.
Det nye direktiv er også historisk, fordi det for første gang kriminaliserer digital vold i hele EU. Det omfatter deling af intime billeder uden samtykke, manipulerede billeder som deepfakes, cyberstalking, onlinechikane og digitale trusler. Overgreb, der tidligere kunne passere frit over grænserne, bliver nu mødt af fælles strafferegler og krav om støtte til ofre uanset bopælsland.
Direktivet gør vold mod kvinder – både offline og online – til et fælles europæisk ansvar. Det betyder, at kvinder i EU får mere ensartet retssikkerhed, stærkere beskyttelse og adgang til hjælp, uanset hvor de bor. Direktivet skal være implementeret på nationalt plan senest juni 2027.
Europas bud på et digitalt krisecenter
Nu begynder den svære del: at gøre vision til virkelighed, skriver EPP-gruppen, som peger på, at direktivet skal være indført i alle medlemslande senest i juni 2027.
"Medlemslandene skal handle hurtigt, træne politi og anklagere, finansiere støtteindsatser og sikre hurtig fjernelse af krænkende materiale. Techvirksomheder har også ansvar – deres algoritmer skal stoppe had, ikke sprede det. Og vi har alle et moralsk ansvar for ikke at dele ydmygelse, sige fra, når vi ser misbrug, og lære vores børn, at samtykke og respekt også gælder, når skærmen lyser.
Forebyggelse, beskyttelse og retsforfølgelse. De tre ord udgør Europas tilgang. Sammen udtrykker de et løfte: at kvinder og piger skal kunne leve, arbejde og tale online uden frygt."
Kilde: EPP-gruppens indlæg i anledning af FN's internationale dag til bekæmpelse af vold mod kvinder.
