Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser markante forskelle i, hvor mange raske år vi får – afhængigt af både vores køn og vores formue. Det handler om livskvalitet, muligheder og hvem der får flest gode år gennem livet
30. april 2026
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) dokumenterer en tydelig sammenhæng mellem formue, helbred og leveår. Analysen er udarbejdet i samarbejde med Fagbevægelsens Hovedorganisation og bygger på registerdata. Den viser, hvordan restlevetiden for 60-årige fordeler sig mellem raske år og år med alvorlig sygdom – afhængigt af formue.
For kvinder er forskellen markant: De rigeste 60-årige kvinder kan forvente lidt over syv flere raske leveår end de fattigste. Det betyder flere år med energi, overskud og mulighed for at leve et aktivt liv.
Ser vi på mænd, er forskellen endnu større: Her kan de rigeste forvente næsten otte flere raske leveår end de fattigste. Sammenligningen understreger, hvor tæt økonomi hænger sammen med både levetid og livskvalitet.
Flere gode år – og færre år med sygdom
Når vi ser nærmere på tallene, bliver forskellene endnu tydeligere. De rigeste kvinder lever længere og har samtidig en mindre andel af deres liv med alvorlig sygdom. De får dermed flere år, hvor de kan være aktive og forme deres hverdag med overskud.
For de fattigste kvinder udgør sygdom en større del af livet. De kan forvente omkring 21,6 leveår som 60-årige, mens de rigeste kan forvente 28,9 år. Samtidig udgør år med alvorlig sygdom cirka 25 procent af de resterende leveår for de fattigste kvinder og omkring 20 procent for de rigeste.
Det samme mønster ses for mænd, hvor forskellen mellem top og bund er endnu større. Økonomi hænger dermed tæt sammen med både længden og kvaliteten af livet – på tværs af køn.
Livsvilkår og livsstil former livet over tid
Analysen viser også, at forskellene slår igennem længe før pensionsalderen. Omkring hver tiende kvinde i de laveste formuegrupper dør før folkepensionsalderen, mens det gælder en langt mindre andel blandt de rigeste.
Det peger på et mønster, hvor livsvilkår akkumulerer gennem livet. Arbejdsvilkår, belastninger, økonomisk tryghed og adgang til ressourcer spiller sammen og former mulighederne for et sundt liv.
Samtidig spiller livsstil en rolle. Kost, motion og daglige vaner påvirker helbredet, og de valg hænger tæt sammen med de rammer, man lever i. Overskud til at prioritere sundhed opstår i samspillet mellem tid, økonomi og livssituation. Formue og livsstil påvirker derfor hinanden – og over tid bliver forskellene i helbred og leveår tydelige.
Økonomisk selvstændighed giver flere gode leveår
Økonomi bliver dermed et spørgsmål om langt mere end indkomst. Det handler om muligheder. Om at kunne træffe valg, skabe tryghed og leve et liv med overskud gennem mange år.
Forskellen på over syv raske leveår mellem de rigeste og de fattigste kvinder viser, hvor stor betydning økonomisk selvstændighed har for livskvalitet gennem livet.
Når vi taler om ligestilling, taler vi ofte om løn og karriere. Denne analyse udvider perspektivet og peger på leveår som en central dimension. Økonomisk selvstændighed hænger sammen med adgang til flere gode år – og dermed flere muligheder i livet.
