En ny juridisk analyse fra Skotland peger på, at partnervold bør tillægges betydning for den økonomiske opgørelse ved skilsmisse. Problemstillingen er også relevant i Danmark, hvor vold kan have langvarige konsekvenser for den udsattes indkomst, helbred og erhvervsevne.
30. oktober 2026
Af Anne-Mette Barfod
Psykisk og økonomisk vold kan have alvorlige økonomiske konsekvenser, som ikke nødvendigvis bliver taget i betragtning ved bodelingen eller fastsættelsen af et eventuelt ægtefællebidrag. Den voldsudsatte kan have mistet indkomst, fået nedsat sin erhvervsevne eller udviklet helbredsproblemer som angst, PTSD eller stress som følge af volden. Alligevel er der ingen garanti for, at disse konsekvenser bliver kompenseret, når ægtefællernes økonomi skal gøres op.
Den skotske advokat Iain Rutherford fra advokatfirmaet Brodies LLP argumenterer i en juridisk analyse fra 13. oktober 2026 for, at partnervold bør kunne få større betydning for den økonomiske opgørelse ved skilsmisse. Skotsk lovgivning giver allerede domstolene mulighed for at tage hensyn til en ægtefælles adfærd, hvis den har haft negative økonomiske konsekvenser for partneren. Andre former for partnervold er dog hidtil kun i begrænset omfang blevet inddraget i afgørelserne.
Rutherford henviser blandt andet til en skotsk dom fra 2000, hvor en mands erhvervsevne var blevet nedsat som følge af depression, der var forårsaget af hans ægtefælles adfærd. De økonomiske konsekvenser blev inddraget i afgørelsen. Ifølge Rutherford giver den eksisterende lovgivning i Skotland mulighed for en bredere vurdering af voldens konsekvenser, når domstolene skal afgøre, hvad der er en rimelig økonomisk ordning ved skilsmisse.
Også relevant for danske voldsudsatte
I Danmark er udgangspunktet, at ægtefællernes delingsformue deles ligeligt ved skilsmisse. Den økonomiske fordeling tager som hovedregel ikke hensyn til, om den ene ægtefælle har udsat den anden for psykisk, økonomisk eller andre forfor for partnervold. Voldens konsekvenser for den udsattes helbred, indkomst og erhvervsevne giver derfor ikke den voldsudsatte ret til en større andel af formuen. Andre regler om blandt andet ægtefællebidrag og kompensation kan dog efter omstændighederne have betydning.
Dansk lovgivning anerkender psykisk vold som en selvstændig strafbar handling, og økonomisk partnervold kan efter omstændighederne være omfattet af straffelovens § 243. Reglerne indebærer dog ikke i sig selv, at voldens langsigtede økonomiske konsekvenser bliver kompenseret ved bodelingen. En kvinde, der eksempelvis har mistet sin erhvervsevne som følge af mange års psykisk vold, får derfor ikke automatisk en større andel af formuen.
Den skotske analyse sætter fokus på, hvem der skal bære de økonomiske konsekvenser af partnervold efter en skilsmisse. I dag risikerer den voldsudsatte at stå tilbage med tabt indkomst, nedsat erhvervsevne og langvarige økonomiske problemer. Rutherford argumenterer for, at domstolene i højere grad bør kunne tage hensyn til disse konsekvenser, når de træffer afgørelse om økonomiske forhold ved skilsmisse.
