Spritny forskning fra Aalborg Universitet viser, at kvinders vrede ofte bliver opfattet som irrationel og hysterisk, mens mænds vrede i højere grad forbindes med handlekraft. Det betyder, at kvinder kan opleve større sociale konsekvenser, når de siger fra over for uretfærdighed
8. oktober 2026
Ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at kvinder ofte holder vreden tilbage af frygt for, hvordan den bliver opfattet. Det samme gælder unge mænd med minoritetsetnisk baggrund og brun hud.
Bag forskningen står Sociolog Betül Özkayas, hvis ph.d.-afhandling bygger på 50 interviews og 30 dagbøger fra unge mellem 16 og 21 år. Den undersøger, hvordan klasse, køn, etnicitet og hudfarve påvirker mulighederne for at reagere på uretfærdighed.
Vrede kan være en vigtig og rationel reaktion på uretfærdighed. Derfor er det problematisk, at ikke alle unge har samme mulighed for at give udtryk for deres vrede. I sin ph.d.-afhandling har sociolog Betül Özkaya undersøgt, hvordan vrede opleves og håndteres blandt unge i Danmark. Afhandlingen er baseret på 50 interviews med og 30 dagbøger fra unge mellem 16 og 21 år.
Et gennemgående fund er, at vrede bliver fortolket forskelligt; afhængigt af klasse, køn, etnicitet samt hudfarve.
"Vrede er ikke bare en individuel følelse. Den fungerer også som en social ressource, der kan hjælpe mennesker med at sige fra, sætte grænser og reagere på uretfærdigheder. Men min forskning viser, at adgangen til at bruge denne ressource er ulige fordelt," siger Betül Özkaya.
Kvinders vrede kan blive tolket som hysterisk
Et af hendes forskningsresultater viser, hvordan nogle kvinder oplever, at deres vrede bliver afvist og latterliggjort.
Hvor hvide mænds vrede i højere grad kan blive opfattet som handlekraft eller selvhævdelse, oplever mange kvinder, at deres vrede bliver tolket som følelsesstyret, irrationel og hysterisk.
Betül Özkayas forskning peger på, at selve kroppen får betydning for, hvordan et budskab bliver modtaget. Det betyder, at den samme vrede kan få forskellige konsekvenser alt efter, hvem der udtrykker den.
Når unge minoritetsetniske mænd bliver vrede
I sin ph.d.-afhandling har Betül Özkaya også undersøgt unge mænd med minoritetsetnisk baggrund og brun hud.
Her viser det sig, at mange oplever uretfærdig behandling og til tider diskrimination, men samtidig føler sig nødt til at undertrykke deres vrede, fordi de frygter konsekvenserne.
De unge mænd fortæller blandt andet om oplevelser med skole, politi og offentlige rum, hvor de er bekymrede for, at deres vrede vil blive opfattet som aggressiv, truende eller kriminel.
Resultatet er, at mange vælger at tie med deres vrede, selv når de oplever åbenlys uretfærdighed. Simpelthen fordi konsekvenserne ved at give udtryk for vreden kan blive for store.
Vrede siger noget om samfundet
Ifølge Betül Özkaya handler afhandlingen i virkeligheden ikke kun om vrede, men om social ulighed.
Ved at undersøge, hvem der får lov til at vise vrede, og hvem der bliver mødt med mistænksomhed eller sanktioner, bliver det synligt, hvordan magt og ulighed fungerer i hverdagen.
"På den måde bliver vrede faktisk en indgangsnøgle til at undersøge ulighed i samfundet," siger Betül Özkaya.
Hun peger på, at resultaterne er relevante for alle, der arbejder med unge, herunder lærere, pædagoger, socialrådgivere, politi og politikere.
Læs ph.d.-afhandlingen her: Vredens begrænsede rum: Ulige betingelser for vrede blandt unge på tværs af sociale positioner i samfundet. Afhandlingen er en del af et større forskningsprojekt om vrede: Anger: A study of norms for the expression and justification of anger.
