En ny stor britisk undersøgelse viser, at økonomisk partnervold kan efterlade målbare spor i kvinders bankdata flere år før volden bliver kendt af banken. Resultaterne kan på sigt bruges til at udvikle metoder til tidligere at identificere kunder, der kan være udsat for økonomisk partnervold
2. oktober 2026
Flere år før en kvinde fortæller sin bank, at hun er udsat for økonomisk partnervold, kan bankdata afsløre markante forskelle i hendes økonomi - sammenlignet med kvinder i kontrolgruppen med tilsvarende demografiske og socioøkonomiske forhold. Opsparingen svinder ind, gælden vokser, og kreditværdigheden falder. Samtidig viser undersøgelsen, at kvinderne, som er udsat for økonomisk vold, oftere ændrer adgangskoder og pinkoder og oftere hæver kontanter. De bruger desuden færre penge på blandt andet tandlæge, optiker og sport.
Det dokumenterer en ny britiske undersøgelse under overskriften: Banking records reveal characteristics of financial abuse. Forskerne bag undersøgelsen har analyseret anonymiserede bankdata fra 5.428 kvinder, som havde fortalt deres bank, at de havde været udsat for økonomisk vold. Kvinderne blev sammenlignet med 15.602 kvinder med tilsvarende demografiske og socioøkonomiske karakteristika syv år før tidspunktet, hvor volden blev oplyst til banken. Forskerne har i alt analyseret 373 forskellige økonomiske og adfærdsmæssige indikatorer.
Tidslinjen viser, at forskelle i økonomiske balancer og tegn på økonomiske problemer allerede kan spores ved begyndelsen af den syvårige analyseperiode. Omkring seks år før kvinderne fortæller banken om volden viser der sig i gennemsnit forskelle i blandt andet indkomstkilder, transport og kontakt med banken. Omkring fem år før ses forskelle i udgifter, som er relateret til gæld. Cirka fire år før viser der sig forskelle i personligt forbrug, egenomsorg og adgang til bankkontoen i forhold til kontrolgruppen.
Bankdata viser voldens økonomiske spor
Forskningen i økonomisk partnervold har hidtil især bygget på interviews og mindre spørgeskemaundersøgelser. De giver viden om voldsudsattes erfaringer, mens de omfattende bankdata i den nye undersøgelse giver forskerne mulighed for at følge økonomiske forandringer måned for måned gennem flere år.
Forskerne har haft adgang til anonymiserede data fra Lloyds Banking Group, der ifølge forskningsartiklen betjener omkring 51 procent af den voksne britiske befolkning. Data omfatter blandt andet opsparing, gæld, kreditværdighed, betalinger, forbrug, kontanthævninger og den måde, kunderne administrerer deres konti på. Banking records reveal characte…
Dermed bliver forskelle mellem de voldsudsatte kvinder og kontrolgruppen synlige som mønstre over tid. Undersøgelsen finder blandt andet mindre opsparing, større gældsbelastning, flere manglende betalinger og lavere kreditværdighed blandt de voldsudsatte kvinder end blandt kvinderne i kontrolgruppen.
Opsparingen forsvinder og gælden vokser
I året før kvinderne fortæller banken om volden, havde de i gennemsnit en opsparing på 3.088 pund. Gennemsnittet blandt bankens kunder var 14.215 pund. De voldsudsatte kvinders opsparing lå dermed 78 procent lavere.
Deres kreditvurdering lå 20 procent lavere end gennemsnittet blandt bankens kunder. 63 procent havde mindst én mislykket automatisk betaling, mod 17 procent blandt bankens kunder generelt. 51 procent modtog 'Universal Credit', som er den centrale britiske sociale ydelse, mod 10 procent i den bredere kundegruppe.
Forskerne finder også større brug af overtræk og flere transaktioner forbundet med kreditkortrenter, lånebetalinger og overtræksgebyrer. Kvinderne søgte desuden oftere om lån og kreditkort end kontrolgruppen. Forskerne fandt ingen forskel mellem grupperne i sandsynligheden for, at ansøgningerne blev godkendt.
Kvinderne bruger færre penge på sig selv
Forskellene mellem de voldsudsatte kvinder og kontrolgruppen viser sig også i kvindernes forbrug. De voldsudsatte kvinder bruger sjældnere penge på tandlæge, optiker og sport end kontrolgruppen. De har til gengæld oftere udgifter til juridisk hjælp.
De bruger også oftere penge på benzin og taxa og sjældnere på offentlig transport for pendlere. Forskerne forbinder det lavere forbrug på pendling med tidligere forskning, der har fundet lavere beskæftigelse blandt mennesker udsat for økonomisk partnervold.
I en særskilt analyse af kvinder, hvor forskerne kendte tidspunktet for parforholdets ophør, var forskellene i kontanthævninger og køb af benzin større omkring bruddet. Forskerne vurderer, at det kan hænge sammen med praktiske behov under en separation, blandt andet flytning og øget transport.
Kvinderne ændrer oftere adgangskoder
Der sker også forandringer i den måde, kvinderne bruger deres bank på.
De nulstiller oftere deres adgangskoder, bestiller nye pinkoder, melder kort bortkommet eller stjålet og ændrer adresse hyppigere end kontrolgruppen. De har også mere kontakt med banken via telefon og filial og større aktivitet i netbanken.
Forskerne fremhæver, at mønstret stemmer overens med situationer, som tidligere forskning har beskrevet ved økonomisk vold. Ændringerne kan afspejle både voldsudøverens kontrol med økonomien og kvindens forsøg på at genvinde kontrollen i forbindelse med et brud.
Også kontanthævninger forekommer oftere. Tidligere forskning har vist, at kontanter kan indgå i økonomisk udnyttelse, hvor en voldsudøver presser den udsatte til at hæve penge. Kontanter kan også give den voldsudsatte mulighed for selv at disponere over penge i et forhold, hvor partneren overvåger hendes forbrug.
Bankdata kan bruges til at udvikle nye metoder
Undersøgelsen viser, at banker ligger inde med data, som kan bidrage til arbejdet med økonomisk partnervold. Forskerne peger på, at bankdata kan bruges i fremtidigt arbejde med at udvikle indikatorer, der kan identificere risiko for økonomisk vold og danne grundlag for indsatser til støtte for voldsudsatte.
Forskerne understreger i studiet, at der er brug for mere forskning i, hvilke indikatorer der fungerer bedst, og hvor præcist de kan identificere risiko. De foreslår også at undersøge, om data fra flere finansielle institutioner kan give et bedre datagrundlag.
Den britiske finanssektor arbejder allerede med økonomisk vold. Mange britiske banker, herunder Lloyds Banking Group, har tilsluttet sig UK Finance's Financial Abuse Code, som opstiller standarder for, hvordan finansielle virksomheder kan skabe sikre muligheder for, at voldsudsatte kan fortælle om økonomisk vold og få hjælp til at forbedre deres økonomiske situation. Sådanne standarder findes endnu ikke i Danmark.
Specialuddannede bankmedarbejdere hjælper voldsudsatte
Lloyds Banking Group, som leverede data til undersøgelsen, har et særligt team, der arbejder med vold i nære relationer og økonomisk vold. Bankens medarbejdere bliver trænet i at identificere tegn på sårbarhed i den almindelige kontakt med kunderne.
Hvis en medarbejder i banken vurderer, at en kunde kan have været udsat for vold og have brug for støtte, kan medarbejderen med kundens samtykke henvise hende til det specialiserede team. Hjælpen består blandt andet i at adskille fælles konti, sætte gebyrer midlertidigt i bero og henvise til organisationer, der hjælper voldsudsatte.
Banken kan dermed være et sted, hvor voldsudsatte søger hjælp. Forskerne henviser til en tidligere undersøgelse, hvor 23 procent af de voldsudsatte havde søgt støtte hos deres bank, mens 13 procent havde talt med politiet.
Undersøgelsen bygger på data fra kvinder: Forskerne har alene undersøgt kvinder. 87 procent af de kunder, der havde fortalt den pågældende bank om økonomisk vold, var kvinder, og forskerne valgte derfor at afgrænse analysen til kvinder.
Undersøgelsen bygger på data fra kvinder, som selv har fortalt bankens specialteam om volden. Forskerne vurderer, at gruppen kan rumme en større andel med alvorlige økonomiske problemer end gruppen af voldsudsatte som helhed. Resultaterne kommer desuden fra Storbritannien og har størst relevans i lande med høj finansiel inklusion og banksystemer, hvor mennesker har individuelle bankkonti.
Bankdata kan vise økonomiske forandringer, men fortæller ikke, hvorfor den enkelte kvinde hæver kontanter, ændrer adgangskode eller optager et lån. Forskerne kan derfor ikke fastslå, at den økonomiske vold har forårsaget hver enkelt forskel mellem grupperne.
