Gloria Steinem blev et af den moderne feminismes største ikoner. Den amerikanske journalist og aktivist gjorde kvinders erfaringer til samfundsstof og brugte gennem mere end seks årtier journalistik, humor og aktivisme til at udfordre kønsroller, magtrelationer og diskrimination
_(cropped).jpg)
Foto: Wikimedia
3. september 2026
Af Anne-Mette Barfod
Gloria Steinem er død i sit hjem i New York omgivet af mennesker, der stod hende nær. Hun blev 92 år. Det bekræfter blandt andre den britiske avis The Guardian.
Dermed har den internationale kvindebevægelse mistet en af sine mest markante skikkelser. Steinem var journalist, forfatter og aktivist og blev en central stemme i den amerikanske andenbølgefeminisme, der fra 1960'erne udfordrede diskrimination af kvinder på arbejdsmarkedet, i familien, i politik og i lovgivningen.
Noget af det særlige ved Steinem var hendes evne til at gøre erfaringer fra kvinders liv til journalistik og politik. Emner, der tidligere havde levet i den private sfære, rykkede med kvindebevægelsen ind i medierne og den politiske debat.
Hun gik undercover som Playboy Bunny
Steinems journalistiske gennembrud kom i 1963, da magasinet Show sendte hende undercover som Playboy Bunny på Hugh Hefners Playboy Club. Her undersøgte hun kvindernes arbejdsforhold. Reportagen I Was a Playboy Bunny afslørede et langtfra glamourøst arbejdsliv præget af sexisme og dårlig løn. National Women's History Museum beskriver reportagen og dens betydning for hendes karriere. Den gav Steinem national opmærksomhed, men havde også en pris: Bagefter kæmpede hun med at blive taget alvorligt som journalist. Playboy-stemplet hang fast, selv om hun havde taget jobbet for at undersøge kvindernes arbejdsforhold.
Steinem fortsatte med at skrive om blandt andet prævention, abort og kvinders muligheder for at forme deres eget liv. I 1969 skrev hun After Black Power, Women's Liberation i New York Magazine og blev en af de mest synlige stemmer i den voksende feministiske bevægelse. Hun var siden med til at grundlægge Ms. Magazine, som blev en journalistisk platform for kvinders rettigheder og erfaringer.
Hun forbandt køn med magt
Steinem var med til at flytte grænsen for, hvad medier og politikere betragtede som samfundsstof. Abort, vold mod kvinder, økonomisk uafhængighed, arbejdsliv og seksualitet blev politiske spørgsmål om rettigheder og magt.
Hun kunne også bruge humor til at blotlægge kønnets usynlige hierarkier. I essayet If Men Could Menstruate - hvis mænd kunne menstruere - fra 1978 forestillede hun sig en verden, hvor mænd havde menstruation. Her ville menstruation ifølge Steinem hurtigt blive noget, mænd pralede af, mens bind og tamponer ville blive offentligt finansieret. Ved at bytte rundt på kønnene viste hun, hvordan samfundet kan tillægge den samme biologiske funktion forskellig værdi afhængigt af, hvem der har den.
Steinem forbandt også tidligt kampen mod sexisme med kampen mod racisme. Hendes engagement kom gennem årtierne til at omfatte blandt andet vold mod kvinder, reproduktive rettigheder, kampen mod apartheid og senere LGBTQ-rettigheder, Black Lives Matter og Time's Up. I 2017 talte hun ved Women's March i Washington dagen efter Donald Trumps indsættelse som præsident.
Hun havde så meget at nå, at hun drømte om at blive 100. Hun blev 92 år.
