Ny forskning gør op med en gammel forestilling om, at kvinder generelt er bedre end mænd til at multitaske. Forskerne fandt dog én markant kønsforskel: Mænd dropper langt oftere end kvinder at deltage i en samtale, når de er i gang med at løse flere opgaver på én gang
30. august 2026
Hun laver mad, holder øje med børnene, finder noget på telefonen og fortsætter samtalen hen over køkkenbordet. Han er også i gang med at multitaske, men mens hun samtidig deltager i en samtale, er han stille og koncentreret.
Den slags hverdagserfaringer kan ifølge ny forskning være årsagen til, at mange tror, at kvinder er bedre end mænd til at multitaske. En international undersøgelse fra 2015 viser, at denne kønsstereotyp er udbredt: Blandt 488 mennesker mente over halvdelen, at der findes kønsforskelle i evnen til at multitaske. Blandt dem pegede omkring 80 procent på kvinder som de bedste.
Forskningen har imidlertid haft svært ved at dokumentere, at kvinder i højere grad end mænd besidder denne superkraft. Tidligere studier har kun fundet små og skiftende kønsforskelle. Nu har de britiske forskere André J. Szameitat og Diana P. Szameitat måske fundet en forklaring på, hvorfor disse kønsstereotyper har bidt sig fast: Deres forskning viser, at kvinder i højere grad end mænd gennemfører samtaler, mens de multitasker. Det kan give os et forkert indtryk af, at kvinder er bedre end mænd til disciplinen.
Fem opgaver på én gang
I undersøgelsen, der er blevet offentliggjort i Psychological Research i maj 2026, deltog 41 mænd og 37 kvinder i et forsøg, hvor de skulle holde styr på fem forskellige opgaver på én gang.
De skulle følge en opskrift i et køkkenmiljø, finde telefonnumre, løse en opgave med tal og bogstaver og holde øje med bestemte ord i et slideshow. Oven i det skulle de føre en samtale. Hvert 20. sekund fik de et spørgsmål, som krævede et udfoldet svar og ikke bare et enkelt ord. Et af spørgsmålene lød eksempelvis, om de helst ville miste alle deres penge og værdigenstande eller alle de billeder, de nogensinde havde taget – og hvorfor.
På fire af de fem opgaver klarede kvinder og mænd sig stort set ens. Den generelle forestilling om kvinder som bedre multitaskere fik dermed endnu et skud for boven. Men på den femte opgave lod mændene mere end dobbelt så ofte som kvinderne være med at svare på samtalespørgsmålene. Når mændene først svarede, var deres svar imidlertid hverken dårligere eller langsommere end kvindernes. Forskellen lå i, hvor ofte mændene undlod at svare.
Samtalen ændrede hele indtrykket
Forskerne gik et skridt videre. I et andet forsøg viste de videoer af deltagerne til 160 mennesker, som ikke kendte formålet med undersøgelsen. De skulle vurdere, hvordan deltagerne klarede multitaskingen, og her fik kønsforskellen konsekvenser for det samlede indtryk.
De kvindelige deltagere blev vurderet som mere i kontrol og bedre til opgaven. De blev også vurderet som mere opmærksomme, gladere og som om de lagde mere energi i opgaven. Da tidspresset steg, kom mændene desuden til at fremstå mere stressede, mens det samme ikke skete for kvinderne. Analyserne viste, at vurderingerne hang stærkt sammen med, hvordan deltagerne havde klaret samtaleopgaven.
Det er en interessant detalje, fordi den viser forskellen mellem det, mennesker gør, og det, andre mennesker ser. Mænd og kvinder kunne præstere lige godt på hovedparten af opgaverne; men når mændene oftere var tavse, så de alligevel ud, som om de havde dårligere styr på det hele.
En stereotyp kan vokse ud af noget, vi faktisk ser
Forskerne mener derfor, at de kan have fundet en del af forklaringen på en sejlivet kønsstereotyp omkring multitasking:
I hverdagen har vi som regel ikke adgang til andre menneskers objektive præstationer. Vi ser adfærden. Derfor kan en person, der både laver mad, leder efter noget på telefonen og stadig svarer på det, vi siger, fremstå som en dygtig multitasker. En person, der udfører de samme opgaver, men holder op med at svare på spørgsmålet kan se ud til at have mistet overblikket.
”Samlet set bekræfter vores data, at der ikke er væsentlige kønsforskelle i kognitive visuelt-manuelle opgaver, men at der findes betydelige kønsforskelle i evnen til at føre en samtale, mens man multitasker”, lyder det fra André Szameitat.
Forskernes hypotese er, at kvinder gennemsnitligt kan være mere tilbøjelige til at opretholde kommunikationen i sociale situationer. Den gamle fortælling om kvinden, der kan have ti bolde i luften på én gang, kan være opstået, fordi én af boldene er særlig synlig for mennesker omkring hende: Hun er i stand til både at multitaske og føre en samtale.
