Når kong Frederik uddeler Dannebrogordenen, går anerkendelsen først og fremmest til militærfolk, embedsmænd og personer i hierarkiske toppositioner. Sygeplejersker, pædagoger, lærere, socialrådgivere og sosu’er m.fl. fremstår ikke som synlige grupper – heller ikke i nytårstalen, hvor kongen fremhæver håndværksfagene. Det rejser et grundlæggende spørgsmål om, hvilke former for arbejde vi som samfund anerkender som samfundsbærende
Foto: Kongehuset.dk
1. januar 2026
Af Anne-Mette Barfod
DR har på baggrund af data fra Kongehusets hjemmeside opgjort, hvem der siden tronskiftet har modtaget Dannebrogordenen. Opgørelsen viser, at kvinder udgør 35 procent af modtagerne, og at en betydelig del af ordenerne går til klassiske magtpositioner.
Artiklen fremhæver eksempelvis, at 123 ud af 591 modtagere – cirka 20 procent – har militære topstillinger. Derudover nævnes modtagere fra områder som embedsværk, politik, erhvervsliv, universiteter, kunst og kultur.
Magtforsker Christoph Ellersgaard fra CBS siger til DR:
“Man kan se det som et spejl af, hvem der har de prestigefulde positioner i samfundet.”
Omsorgsfagene nævnes ikke
DR’s artikel nævner universitetsprofessorer, sangere, musikere og byrådsmedlemmer blandt modtagerne, mens velfærdsprofessioner som sygeplejersker, pædagoger, lærere, socialrådgivere og sosu’er m.fl. ikke nævnes i forbindelse med gennemgangen.
Det betyder ikke, at der aldrig har været enkeltpersoner fra disse fag, som har modtaget en orden. Men det betyder, at velfærdsfagene – som er domineret af kvinder – ikke fremstår som en synlig eller systematisk del af den kreds, der hædres i den periode, DR har undersøgt.
I sig selv er fraværet bemærkelsesværdigt. For det er netop disse fag, der holder hverdagen sammen for børn, unge, syge og udsatte.
At rejse spørgsmålet om kongelig anerkendelse af omsorgsfag handler ikke kun om kompensation for lavere løn. Det handler om prestige. Om hvilke former for arbejde vi kollektivt fortæller hinanden er samfundsbærende – og dermed værd at hædre med Dannebrogsordenen.
Kongens nytårstale hylder håndværksfag
I sin nytårstale brugte Kong Frederik betydelig taletid på at tale håndværksfagene op. Det er fag, hvor mænd typisk er i overtal. Kongen fremhævede blandt andet:
“Håndens arbejde er blevet forædlet i århundreder og har været levebrød for mange lige så længe.”
Og:
“Det tjener os alle, når unge vælger et håndværk.”
Det er et vigtigt budskab. Håndværksfagene mangler unge på tværs af køn, og de fortjener både respekt og synlighed. Men håndværksfagene er fortsat overvejende mandsdominerede. De klassiske omsorgsfag, som har en overvægt af kvinder, blev ikke nævnt med et ord i kongens tale, som har et meget højt seertal.
Det efterlader en skæv fortælling om, hvad der holder Danmark kørende. For et samfund bæres ikke kun af dem, der bygger, reparerer, forsvarer og når topposter. Det bæres også af dem, der drager omsorg, underviser, støtter og holder mennesker oppe – hver dag, hele livet.
Anerkendelse former fremtiden
Vi taler ofte om, at håndværksfagene mangler arbejdskraft. Det samme gælder omsorgsfagene. Og manglen hænger ikke kun sammen med løn og arbejdsvilkår, men også med status, fortællinger og symbolsk anerkendelse.
Ordener er ikke pynt. De er statens officielle signal om, hvad der tæller. Når bestemte fag igen og igen forbindes med kors, bånd og stjerner – og andre ikke gør – former det vores fælles forståelse af værdi, prestige og betydning. Hvis kongelige ordener skal være et spejl af samfundet, er spørgsmålet derfor ikke kun, hvem der får dem, men hvilket arbejde vi overhovedet mener fortjener den højeste anerkendelse.
Måske kan det nye år blive anledning til at se nærmere på, om også en sygeplejerske, en pædagog, en lærer, en sosu'er eller en socialrådgiver – som hver dag gør en mærkbar forskel for børn, unge, syge og udsatte – bør have en mere synlig plads i den kreds, vi hædrer.
Det er ikke et symbolsk spørgsmål. Det er et spørgsmål om prestige, køn – og om hvilke fag vi ønsker, at næste generation skal vælge.
Anne-Mette Barfod er cand.polit og journalist, stifter af Powerkvinderne og partner i Genderwise. Hun har skrevet bogen 'Overskudskvinder' sammen med økonomiprofessor Nina Smith om hendes forskning (Lindhardt & Ringhof, marts 2025) og bogen 'Økonomisk partnervold - når penge bliver et psykologisk magtmiddel (Frydenlund, august 2025).
