En ny tryghedsundersøgelse i Danmark, Grønland og på Færøerne viser tydelige kønsforskelle: Kvinder føler sig markant mindre trygge end mænd, især på stier, i tunneller og i nattelivet. Utrygheden er størst i udsatte boligområder og i større byområder
4. december 2025
Langt de fleste af os føler os trygge i rigsfællesskabet - uanset om vi taler Danmark, Grønland eller Færøerne. Det viser Tryghedsundersøgelse 2024, som er udarbejdet af Justitsministeriets forskningsenhed.
Hele 88 procent af borgerne i Danmark føler sig grundlæggende trygge i deres nabolag, men undersøgelsen viser også, at unge kvinder mellem 15 og 24 år er den aldersgruppe, der føler sig mindst tryg – et mønster, der går igen i international forskning.
Selv om kvinder har relativt høj grundlæggende tryghed, er kvinders følelse af tryghed langt mere påvirkelig af omgivelser og kontekst, end tilfældet er for mænd. Mænds tryghed er mere stabil på tværs af situationer, mens kvinder i højere grad tilpasser adfærd efter stedet og tidspunktet.
De steder, hvor kvinder føler sig mest utrygge
Når spørgsmålene går fra det generelle oplevelser af tryghed til konkrete situationer, bliver kønsforskellene tydelige. Undersøgelsen viser, at kvinder i langt højere grad end mænd føler sig utrygge på stier, i baggårde, gyder og tunneller, på stationer og stoppesteder, i parkeringskældre og parkeringspladser og i nattelivet omkring barer og natklubber.
Det er steder, hvor isolation, dårlig belysning eller risiko for konfrontation spiller en stor rolle.
Utrygheden er ikke kun knyttet til konkret kriminalitet, men til oplevelsen af sårbarhed. Mange af stederne forbindes med en potentiel risiko for overfald eller ubehagelige møder. Det gør, at kvinder tager flere forholdsregler – undgår ruter, ændrer tidsrum eller går udenom visse områder.
Mænd føler sig også utrygge i disse miljøer, men i væsentlig mindre grad. Det understreger, at kvinders tryghed i langt højere grad afhænger af konkrete omgivelser frem for kriminalitetsniveauet i området.
Adfærd, der skaber utryghed – og rammer kvinder hårdest
Ud over skumle steder skaber visse typer adfærd markant utryghed. Undersøgelsen viser, at mange borgere har oplevet hensynsløs kørsel, grupper af unge, der hænger ud, personer uden ærinde eller synlig kriminalitet i nabolaget.
Men det er især personfarlig kriminalitet, rocker- og bandeaktiviteter samt aggressiv eller chikanerende adfærd, der gør borgerne mest utrygge. Kvinder reagerer stærkere end mænd på alle tre typer adfærd og angiver oftere, at det gør dem ”meget utrygge”.
Samtidig viser tallene, at kvinder ikke behøver at være udsat selv for at føle sig utrygge. Blotte tegn på risiko – fx mørke passager, grupperinger, højlydt adfærd – kan være nok til at aktivere utryghed. Det samme gør historier fra området eller hændelser, der rammer andre.
Mænd oplever også utryghed, men vurderer typisk risikoen lavere. Det er ifølge målingen et mønster, der går igen i mange lande.
Store geografiske forskelle
Trygheden fordeler sig meget forskelligt på tværs af Danmark. Undersøgelsen viser, at borgerne i Nordjylland, Midt- og Vestjylland, Syd- og Sønderjylland og Bornholm føler sig markant mere trygge end gennemsnittet af befolkningen. Her er både utryghed og kriminalitetsoplevelser lavere.
I den modsatte ende af skalaen ligger Københavns politikreds og Københavns Vestegnen, hvor trygheden er signifikant lavere end i resten af landet. Tæt bebyggelse, gennemgangstrafik, social ulighed og flere potentielt utryghedsskabende hændelser spiller ind.
Derudover er der store forskelle mellem by og land. Byområder opleves generelt som mindre trygge – både af kvinder og mænd – men effekten er stærkest for kvinder, især om aftenen og i weekenden.
Lavest tryghed i særligt udsatte boligområder
Særligt udsatte boligområder har de laveste tryghedstal i hele undersøgelsen. Her svarer kun 70 procent af borgerne, at de føler sig grundlæggende trygge – markant lavere end de 88 procent i resten af Danmark.
Borgerne her oplever væsentligt flere utryghedsskabende hændelser: hensynsløs kørsel, synlig kriminalitet, aggressiv adfærd, misbrugere og grupper af unge. Disse hændelser er ikke bare hyppigere – de skaber også mere utryghed hos beboerne end i resten af landet.
Kvinder, der bor eller færdes i disse områder, er særligt påvirkede og har markant større utryghed end både mænd i området og kvinder i andre dele af landet. Her bliver utrygheden ofte ikke kun situationel, men en mere konstant del af hverdagen.
Grønland og Færøerne: Høj tryghed – men samme mønster for kvinder
Tryghedsundersøgelsen er for første gang gennemført i hele rigsfællesskabet, og resultaterne viser høje niveauer af grundlæggende tryghed:
- 83 procent i Grønland
- 93 procent på Færøerne
Alligevel er mønstrene, når man ser på steder og situationer, de samme som i Danmark: Kvinder føler sig markant mere utrygge end mænd, især i tunneller, gyder og nattelivet. Det samme gælder steder med synlig kriminalitet eller aggressiv adfærd.
I Grønland er Nuuk det område, hvor trygheden ligger lavest. På Færøerne skiller Tórshavn sig ud med flere utryghedsskabende hændelser end resten af øerne.
Trygheden er altså høj i rigsfællesskabet, men køn spiller en lige så stor rolle der som i Danmark.
Tillid til politiet: Kvinder ligger lidt højere end mænd
Undersøgelsen viser også, at 86 procent af borgerne i Danmark har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de får brug for det. Interessant nok ligger kvinder lidt højere end mænd i deres tillid til politiet.
Tilliden er dog markant lavere i særligt udsatte boligområder og i visse politikredse som Vestegnen og Midt- og Vestsjælland. Men på landsplan – og i Grønland og på Færøerne – vurderer de fleste, at politiet behandler borgerne retfærdigt og med respekt.
Kvinders større utryghed handler derfor ikke om mistillid til politiet, men om konkrete steder, tidsrum og adfærd i hverdagen.
Kilde: Tryghedsundersøgelse 2024 af Justitsministeriets forskningsenhed.
