Økonomisk partnervold efterlader dybe spor, som rækker langt ud over selve forholdet. Når en partner kontrollerer, begrænser eller udnytter ens adgang til penge, kan det skabe gæld, skam og afhængighed – også længe efter forholdet er slut. Økonomisk vold er ikke et privat problem – det er en samfundsmæssig udfordring, som kræver opmærksomhed og handling
Af Maisen Marker
At være udsat for økonomisk vold er som at blive fanget i en fælde, der ikke slipper sit tag, selv længe efter man har forladt den voldelige relation. Økonomisk vold er ikke bare et øjebliksbillede – det er en vedvarende tilstand, der former livet i årevis, og som fortsat puster offeret i nakken med trusler, påmindelser og gæld.
For mange voldsudsatte starter mareridtet for alvor først, når relationen er brudt. Fogedretten, inkassofirmaerne og advokatkontorerne står klar med breve, trusler og krav. Hver kuvert, hver mail, hver opringning er en ny påmindelse om den vold, man forsøgte at undslippe.
De lån og gældsposter, der ofte er blevet optaget uden samtykke – eller under psykisk pres og kontrol – fortsætter med at vokse. Ikke kun på grund af renter, men fordi det er tilladt at lægge gebyrer, inkassoomkostninger og rykkerafgifter oveni. Et lån på få tusinde kroner kan hurtigt udvikle sig til et sekscifret mareridt.
Samtidig oplever mange en bitter dobbelthed: Mens medier og politikere diskuterer, hvorvidt kriminelle bør kunne gældssaneres lettere, og om samfundet er for hårdt ved dem, der ønsker at blive resocialiseret – er der ingen, der taler om de mennesker, som er blevet ofre for økonomisk vold og systematisk udnyttelse. For dem er der ingen særlig lovgivning. Ingen amnesti. Kun flere krav, mere gæld og et system, der ser dem som dårlige betalere fremfor mennesker, der er blevet brudt ned.
En form for psykisk vold
Økonomisk vold er en form for psykisk og strukturel vold, hvor én person kontrollerer en andens økonomiske ressourcer for at opnå magt og dominans. Det forekommer ofte i nære relationer og kan være en del af partnervold. Tegn på økonomisk vold kan være:
- Kontrol over økonomien
- Den voldsudsatte har ikke adgang til fælles bankkonti.
- Partneren kræver adgang til den andens løn eller økonomiske oplysninger.
- Begrænsning af adgangen til kontanter, kort eller MobilePay.
- Forhindring af økonomisk selvstændighed
- Partneren nægter at lade den voldsudsatte arbejde eller studere.
- Arbejdsindtægter kontrolleres eller konfiskeres af partneren.
- Personen må bede om penge til nødvendige udgifter.
- Tvang og økonomisk manipulation
- Den voldsudsatte tvinges til at tage lån eller stifte gæld i eget navn.
- Kreditkort bruges uden tilladelse – ofte fører det til gæld.
- Voldsudøveren investerer eller gambler med økonomiske midler uden samtykke.
- Økonomisk straf
- Økonomiske ressourcer tilbageholdes som straf efter en konflikt.
- Partneren nægter at betale børnebidrag eller fælles udgifter.
- Trusler om at ruinere personen økonomisk ved en eventuel skilsmisse eller brud.
- Skjult eller passiv økonomisk vold
- Voldsudøveren undlader at bidrage økonomisk til husholdningen eller børn.
- "Gaslighting" omkring økonomi – får den voldsudsatte til at tro, at de bruger for mange penge, selvom det ikke passer.
- Voldsudøveren forsømmer økonomiske forpligtelser for at skabe usikkerhed og afhængighed.
Konsekvenser af økonomisk vold – år efter voldens ophør
Den økonomisk vold har konsekvenser længe efter, at parret er gået fra hinanden:
- Vedvarende gæld: Gæld som er optaget under tvang, pres eller snyd bliver hængende i årevis og forhindrer økonomisk selvstændighed og genopbygning.
- Stigende gæld gennem gebyrer og renter: Lån og regninger fordobles eller tredobles pga. gebyrer, inkasso, retslige omkostninger og renter.
- Truslen fra fogedret og inkasso: Hyppige breve og mødeindkaldelser skaber konstant angst og stress.
- Psykisk retraumatisering: Hver opkrævning fungerer som en påmindelse om den vold og kontrol, man forsøgte at flygte fra.
- Manglende adgang til hjælp: Ofre for økonomisk vold falder ofte mellem stolene i systemet, som ikke er gearet til at håndtere deres situation.
- Ringe mulighed for gældssanering: Mange kan ikke opnå gældssanering pga. tekniske krav, trods tydelig dokumentation for vold og tvang.
- Stigmatisering og isolation: At være i gæld forbindes ofte med ansvarsløshed – ikke med vold, kontrol og tvang.
- Begrænset adgang til bolig og arbejde: Dårlig kreditværdighed udelukker mange fra at få bolig eller arbejde, hvilket fastholder dem i en udsat position.
- Økonomisk afhængighed: Uden mulighed for selvforsørgelse tvinges nogle tilbage i afhængige eller risikable relationer.
Derfor er det vigtigt at tale om økonomisk vold
Det er vigtigt, at vi taler om økonomisk partnervold, fordi:
- Den ofte er usynlig, men meget skadelig.
- Mange ikke opdager, at de udsættes for økonomisk vold, før det er for sent.
- Det er en anerkendt form for partnervold, men det er den voldsform der mindst omtales.
Vi skal huske, at økonomisk vold er ikke et privat problem – det er en samfundsmæssig udfordring, som kræver opmærksomhed og handling.
Økonomisk vold skal tages alvorligt – ikke kun som en del af volden i relationen, men som et selvstændigt overgreb med dybe og langvarige spor.
Det er ikke blot et spørgsmål om penge – det handler om frihed, værdighed og retten til at komme videre med sit liv.
Økonom Anne-Mette Barfod, stifter af Powerkvinderne, har skrevet bogen 'Økonomisk partnervold - når penge er et psykologisk magtmiddel'. Den udkom den 28. august 2025 på forlaget Frydenlund. Læs mere om økonomisk vold på Powerkvindernes side: Pengevold.dk
