Manglen på mad, sikkerhed og sundhedshjælp tvinger kvinder og piger ud i tvangsægteskab, seksuel udnyttelse og vold. FN-organisationen UNFPA advarer om dybe traumer og straffrihed, mens hjælpen er blokeret
19. juli 2025
Krigen i Gaza har dræbt hele familier og ødelagt lokalsamfund. Udbredt sygdom, fattigdom, massefordrivelse. Samtidig øger nedbrudte sundheds- og socialydelser stressniveauet i familier, hvilket fører til stigende rapporter om vold i hjemmet, seksuel udnyttelse og misbrug. Mange børnefamilier tyer til børnearbejde og tvangsægteskaber for at overkomme den udbredte sult.
“De overgreb, vi ser i Gaza, er alvorlige og uacceptable krænkelser af menneskerettigheder. Under kriser, hvor alle sikkerhedsnet er brudt sammen, er det kvinder og piger, der betaler den højeste pris”, siger Ulla Müller, direktør på UNFPA’s nordiske kontor i København. UNFPA er FN's organisation for seksuel og reproduktiv sundhed.
“Vi må aldrig glemme, at menneskerettigheder og international lov gælder for alle. Humanitær hjælp skal altid have adgang. Det er ikke til forhandling”.
Siden 2. marts 2025 har de israelske myndigheder gennemført en omfattende blokade og stramme adgangsrestriktioner for humanitær hjælp til Gaza – inklusive fødevarer, medicin, brændstof og kritiske UNFPA-produkter. Desuden nægtes adgang til nøglepersoner i FN-organisationerne gennem visumbegrænsninger. Dette betyder, at hjælpen sidder fast i transit og ikke når frem til krigens uskyldige ofre.
Ekstremt svært at hjælpe kvinderne
Kvinder og piger i Gaza har mulighed for at opsøge et UNFPA-støttet “Safe Space”. Her kan de få husly, psykologisk støtte og værktøjer til at håndtere den stigende psykiske krise. Det sker fra et telt, der er opstillet uden for en skolebygning, som i øjeblikket huser fordrevne i Gaza by.
"Vi arbejder under ekstremt vanskelige forhold, herunder gentagne angreb. Der er ikke nok sikre steder for kvinder og deres børn," fortæller Suhair, der er hjælpearbejder.
Gentagne tvangsforflytninger, manglende bevægelsesfrihed og langvarig mangel på brændstof og elektricitet har også gjort det sværere at hjælpe de mest udsatte. “Vi yder hjælp over telefonen, fordi de overlevende ikke kan nå frem til vores faciliteter,” tilføjer Suhair.
Over 714.000 mennesker - en tredjedel af Gazas befolkning - har været tvunget til at flytte igen i løbet af de sidste tre måneder. Det har medført, at familier bliver adskilt, og at den sikkerhed, man har følt i sit lokalområde, er forsvundet. Især kvinder og piger beskriver, at de føler sig bange på gaden, dér hvor nødhjælp bliver udleveret og i overfyldte, interimistiske beskyttelsesrum med mangel på privatliv, sanitet eller basale sikkerhedsforanstaltninger.
At nå de mest sårbare
Efter fire måneders israelsk blokade af humanitær bistand til Gaza rapporterer næsten alle områder med internt fordrevne om mennesker, der sover i det fri uden nogen form for beskyttelse.
Medarbejdere på Safe Spaces hører mange smertefulde vidnesbyrd, men overgreb bliver i høj grad ikke rapporteret, da kvinder frygter stigmatisering, gengældelse og ikke har information om eksisterende ydelser.
Da sundheds-, social- og retssystemet er brudt sammen, er mange kvinder ikke i stand til at anmelde overgreb eller søge hjælp, hvilket forværrer deres traumer og reelt giver straffrihed for overgrebsmændene.
Siden blokaden blev indført den 7. marts, er ingen UNFPA-forsyninger kommet ind i Gaza; organisationens menstruationsprodukter og andre forsyninger er i øjeblikket opbrugt. Tre UNFPA-støttede Safe Spaces er lukket ned, og de resterende 14 fungerer med meget begrænset kapacitet.
Kilde: Ritzau
