Mælkesyrebakterier kan styrke din mentale sundhed

Ny forskning peger på, at mælkesyrebakterier kan gøre en forskel for humøret – særligt hos dem, der ofte føler sig pressede eller urolige. Effekten viser sig efter et par uger i form af færre negative følelser i hverdagen

18. juli 2025

Af Anne-Mette Barfod

Hvis du døjer med stress, nedtrykthed eller følelsesmæssig uro, kan det måske betale sig at kigge på din fordøjelse. Ny forskning fra Leiden University viser, at daglige tilskud med bestemte mælkesyrebakterier – også kendt som probiotika – kan reducere negative følelser. Forsøget er gennemført blandt unge og ellers raske voksne.

Probiotika er levende mikroorganismer, som bidrager til en sund tarmflora. De findes naturligt i fermenterede fødevarer som yoghurt, kefir og surkål, men også som koncentrerede tilskud i kapsler eller pulverform, som kan købes i håndkøb hos Matas eller på apoteket. 

Det nye studie peger på, at tilskud med netop disse bakterier kan have en mærkbar effekt på følelseslivet – især ved at dæmpe følelser som stress, træthed og uro.

Tarmbakterier spiller en rolle for hjernen
Forskerne konkluderer, at tarmens bakteriesammensætning kan påvirke vores mentale tilstand gennem den såkaldte tarm-hjerne-akse – et kommunikationssystem mellem tarmsystem, immunforsvar og hjerne. Her spiller signalstoffer som serotonin og GABA en central rolle.

Serotonin er et signalstof, der påvirker humør, søvn og appetit og ofte forbindes med depression, når niveauet er lavt. GABA (gamma-aminosmørsyre) virker beroligende og dæmper stress og angst ved at bremse hyperaktivitet i nervesystemet. Selvom studiet ikke målte direkte på disse signalstoffer, henviser forskerne til, at tarmbakterier kan påvirke dem indirekte via tarm-hjerne-forbindelsen.

"Det er slående, at vi blot ved at spørge deltagerne, hvordan de havde det hver dag, kunne registrere den gavnlige effekt af probiotika på humøret," siger forsker Laura Steenbergen fra Leiden University i en pressemeddelelse.

Effekten er ikke ens for alle
Studiet viser, at effekten af probiotika ikke er ens for alle. Men tre grupper skiller sig ud som særligt modtagelige:

  • Personer med depressive symptomer eller lavt humør: Deltagerne i denne gruppe oplevede en forbedring i deres mentale trivsel. Effekten bestod primært i, at de havde færre negative følelser – ikke nødvendigvis mere energi eller glæde.

  • Mennesker med højt stressniveau: Langvarig stress kan forstyrre tarmens mikrobiom. Probiotiske tilskud kan medvirke til at dæmpe den fysiologiske stressrespons, hvilket kan give mere ro og overskud.

  • Personer, som har det svært med at håndtere følelser: Deltagere, der havde svært ved at håndtere deres følelser, viste forbedringer i følelsesmæssig stabilitet. Forskerne fandt også, at personer, der nemt bliver utrygge i nye eller usikre situationer, havde særlig stor effekt af tilskuddet.

Et supplement – ikke en mirakelkur
Forskerne bag studiet understreger, at vi ikke skal se probiotika som en behandling i sig selv, men som et supplement. Det kan være et meningsfuldt tilskud i hverdagen – især for mennesker, der allerede mærker mentale belastninger. Det er dog ikke en erstatning for hverken psykologhjælp eller medicinsk behandling.

Effekten opstod først efter cirka to uger og blev udelukkende målt gennem daglige humørregistreringer. Standardiserede spørgeskemaer viste ingen tydelig forskel, hvilket understreger betydningen af at notere sit humør hver dag.

Forskningen i tarmens indflydelse på hjernen er i rivende udvikling, men der er fortsat behov for større og mere langsigtede studier for at fastslå, hvem der præcis har gavn af hvilke bakteriestammer – og i hvilke doser.

Fakta: Disse bakterier er brugt i forskningen
Flere studier – herunder det nye fra Leiden – samt tidligere forskning har peget på tre bakteriestammer med potentiale til at styrke mental sundhed:

  • Lactobacillus plantarum har vist effekt på humør, koncentration og kognition i flere studier. Findes i produkter som Symbioflor 1, Multidophilus 12 og enkelte kombinationspræparater.

  • Lactobacillus rhamnosus JB-1 knyttes til nedsat angst og bedre følelsesregulering i dyrestudier. Det er vigtigt at tjekke, om JB-1-stammen er angivet, da mange produkter kun angiver art, ikke stamme. ProlacSan og Probi Mage indeholder beslægtede stammer.

  • Bifidobacterium longum NCC3001 har i kliniske studier vist effekt på angst og følelsesmæssig stabilitet. 

Kilde: Johnson, K. V.-A. & Steenbergen, L. (2025): Probiotics reduce negative mood over time: the value of daily self-reports in detecting effects. Mental Health Research