Yngre kvinder rammes oftere af ensomhed end andre. Nu skal et nyt forskningsprojekt undersøge, om byrum, bygninger og kvarterer kan være en del af forklaringen – og måske også en del af løsningen
6. juli 2026
Hvordan påvirker de steder, vi bor, går igennem og opholder os på hver dag, vores trivsel? Det spørgsmål skal fire nye forskningsprojekter nu undersøge med støtte fra Realdania, som har bevilget 8,6 millioner kroner til forskning i sammenhængen mellem arkitektur og livskvalitet.
Et af projekterne retter blikket mod yngre kvinder. Forskere fra Københavns Universitet og Aalborg Universitet skal undersøge, hvordan det byggede miljø påvirker hverdagen for kvinder, der oplever ensomhed. Baggrunden er, at statistikker viser, at yngre kvinder oftere end andre føler sig ensomme.
Forskerne vil undersøge, om bestemte byrum, bygninger og kvarterer kan forstærke følelsen af ensomhed – eller tværtimod skabe rammer, hvor det bliver lettere at føle sig som en del af et fællesskab.
Kvinderne skal vise forskerne vejen
Projektet har fået navnet Ensomhedens Arkitektur. I stedet for alene at analysere bygninger og byplanlægning tager forskerne udgangspunkt i kvindernes egne erfaringer.
Først skal en gruppe yngre kvinder fra Hjørring og Københavns brokvarterer fortælle om deres oplevelser af ensomhed og deres forhold til de steder, hvor de bor og færdes. Derefter skal de selv udpege bygninger og områder, de oplever som ensomme – og steder, hvor de oplever det modsatte. Ved at undersøge både Hjørring og Københavns brokvarterer håber forskerne også at blive klogere på, hvordan forskellene mellem de to byer kan påvirke oplevelsen af ensomhed i hverdagen.
Forskerne analyserer derefter de udpegede steder, først alene og derefter sammen med kvinderne. Målet er at blive klogere på, hvordan samspillet mellem de fysiske omgivelser og kvindernes egne oplevelser former hverdagen med ensomhed.
"Vi ser desværre på statistikkerne, at de yngre kvinder boner særligt ud på ensomhed. Vi ved, at byrum og arkitektur kan have en betydning for oplevelser af ensomhed, men vi mangler viden om, hvordan de to ting hænger sammen i praksis. Med det her projekt vil vi gerne undersøge, hvad kvinderne selv oplever som ensomme og ikke-ensomme steder, og hvordan det byggede miljøs stemninger kan påvirke deres oplevelser af ensomhed i hverdagen", siger Andreas Melson Gregersen, postdoc ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet og projektleder for studiet Ensomhedens Arkitektur.
Arkitekturen kan påvirke mere end bygninger
De tre øvrige forskningsprojekter undersøger også, hvordan de fysiske rammer kan påvirke menneskers livskvalitet. Ét projekt ser på, hvordan gårdrum og fællesarealer kan styrke ældres sundhed og nabokontakt. Et andet undersøger, hvordan forskellige byrum påvirker stress, mens et tredje ser på, hvordan almene boliger kan understøtte fællesskaber blandt ældre beboere.
"Det er første gang, vi i Realdania har en pulje til forskningsprojekter, der ser på sammenhængen mellem de fysiske rammer og menneskers trivsel, livskvalitet og sociale relationer. Vi er meget begejstrede over den store interesse, der har været for puljen, og glæder os til at følge projekterne og den nye viden, de skaber," siger Stine Lea Jacobi, filantropidirektør i Realdania.
Forskerne skal undervejs dele deres erfaringer i et fælles vidensværksted, så resultaterne kan omsættes til ny viden for arkitekter, byplanlæggere og byggebranchen.
Kilde: Ritzau.dk
