Ny forskning: Partnerdrab opstår sjældent ud af det blå

En ny rapport fra VIVE viser, at partnerdrab sjældent opstår ud af det blå. I tre ud af fire sager var der tegn på vold, kontrollerende adfærd eller andre alvorlige faresignaler længe før drabet. Den nye viden kan gøre det lettere at genkende de mønstre, der kan koste menneskeliv

30. juni 2026

Af Anne-Mette Barfod

"Sjældent har jeg læst en rapport så tragisk som denne. Mine tanker går først og fremmest til de efterladte, som skal leve med konsekvenserne af partnerdrab. Som samfund er vi nødt til at sætte ind. Vi kan især se, at mange af drabene sker efter et længere forløb præget af blandt andet dominans og vold. Alle har ret til at leve fri for vold."

Sådan lyder det fra social- og boligminister Monika Rubin, efter at hun har læst en ny rapport fra VIVE: Partnerdrab i Danmark 2017-2024. Af rapporten fremgår det, at hvert femte drab i Danmark er et partnerdrab. De fleste ofre er kvinder. Alligevel har vi indtil nu vidst overraskende lidt om, hvad der sker i månederne og årene, før et partnerdrab finder sted. Den nye undersøgelse fra VIVE giver nu et sjældent indblik i netop det forløb.

Forskerne har gennemgået politiets efterforskningsmateriale fra 61 partnerdrab begået i Danmark mellem 2017 og 2024 for at forstå, hvilke mønstre der går igen. Den vigtigste erkendelse ligger i, at mange partnerdrab udvikler sig over tid. I langt de fleste sager findes der advarselslamper, længe før politiet bliver tilkaldt.

Når voldsudøveren mister kontrollen
Den største gruppe af partnerdrab udgør halvdelen af alle sagerne. Her beskriver VIVE et tydeligt mønster, hvor der har været vold i parforholdet gennem længere tid. Drabet sker efter en række begivenheder, der kulminerer med et varslet eller gennemført samlivsbrud.

Det er næsten altid kvinden, der tager initiativ til at afslutte forholdet. Forskerne kalder denne type "tab af kontrol og position".

Beskrivelsen stemmer godt overens med den internationale forskning i partnervold. Mange voldsudøvere oplever bruddet som et tab af kontrol, og risikoen for alvorlig vold kan derfor stige netop i den periode, hvor den voldsudsatte forsøger at skabe et nyt liv. For nogle bliver bruddet den farligste fase.

Tre forskellige mønstre før partnerdrab
Mens den første type partnerdrab er kendetegnet ved et tydeligt hændelsesforløb frem mod drabet, ser billedet anderledes ud i den anden type. Her har parforholdet gennem længere tid været præget af vold, misbrug og social udsathed, men uden et tydeligt hændelsesforløb umiddelbart før drabet. Denne type partnerdrab udgør 21 procent af sagerne.

Den tredje type udgør 18 procent af sagerne. Her findes der som udgangspunkt ingen oplysninger om tidligere partnervold. Flere af sagerne handler om ældre par med alvorlig sygdom og langvarige helbredsmæssige belastninger. Andre er præget af akutte økonomiske stressorer som ludomani eller risiko for at blive sat ud af boligen. 

Inddelingen viser, at partnerdrab kan udvikle sig ad forskellige veje. Fælles er, at de sociale og menneskelige omstændigheder omkring drabene bliver tydeligere, når man ser på hele forløbet og ikke kun på selve drabet.

Rapporten flytter blikket fra tragedien til faresignalerne
Undersøgelsen beskriver også gerningspersonernes mentale og emotionelle udfordringer og belyser partnerdrab blandt par med migrationserfaringer. Halvdelen af parrene havde fælles børn, og i hver tredje sag var børnene under 18 år.

Dermed bliver partnerdrab ikke kun en fortælling om ét menneskes død. Det bliver også en fortælling om børn, familier og efterladte, der skal leve videre med følgerne af volden. Det er også den erkendelse, ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen hæfter sig ved.

"Rapporten viser med al tydelighed, at partnerdrab i langt de fleste tilfælde rammer kvinder, og at partnerdrab sjældent sker ud af det blå. I tre ud af fire sager var der tegn på vold, kontrol eller andre alvorlige faresignaler forud for drabet. Det forpligter os til at handle. Derfor sætter jeg gang i arbejdet med en langsigtet strategi mod partnervold og partnerdrab. Vi skal blive langt, langt bedre til at se advarselslamperne i tide og sætte tidligere ind, før volden eskalerer. Manglende handling koster liv."

VIVE peger blandt andet på behovet for mere viden om vold i nære relationer, bedre behandlingstilbud til både voldsudsatte og voldsudøvere samt en stærkere forebyggende indsats på tværs af politi, sundhedsvæsen, kommuner og andre faggrupper.

Kilder: Partnerdrab i Danmark 2017-2024, Social- og boligstyrelsen og Socialministeriet.

Læs også: