Herreværelset

Formålet med Powerkvinderne er oprindeligt at gi' kvinder styrke. I årenes løb har vi samtidig fået flere powermænd med på vores kurser. At styrke kvinder udelukker nemlig på ingen måde, at vi samtidig styrker mænd og mennesker, der ikke identificerer sig binært

Af Anne-Mette Barfod, stifter af Powerkvinderne

Da jeg startede Powerkvinderne i 2009, var det fordi, kvinder har brug for ekstra power for at brænde igennem, nå til tops i erhvervslivet, blive iværksætter eller stå stærkt i fag og brancher, der er domineret af mænd. Her er der stadig lang vej at gå, for vi har stadig nogle normer og stereotyper, der uanset køn holder de fleste af os fast i nogle temmelig gammeldags kønsrollemønstre.

De senere år har der også været en del mænd på vores kurser, og i 2022 havde jeg for første gang et hold, der udelukkende bestod af mænd. At arbejde for at styrke kvinder, handler derfor ikke om, at mænd og andre kønsidentiteter ikke også skal styrkes. Der er masser af mænd, som også har brug for mere power, og de er hjerteligt velkomne hos Powerkvinderne, ligesom der også er mænd, som følger vores side om psykisk vold på Facebook.

På vores kurser har jeg oplevet kvinder - og mænd - vokse og skabe forandringer i deres liv. Jeg har oplevet kvinder, som ikke rigtig stolede på sig selv, pludselig tone frem med brandtaler i en nyhedsudsendelse på TV. Det er altid en stor fornøjelse at være vidne til, at mennesker finder deres indre power.

Vi skal have kloge mænd på banen >>

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Stifter af Powerkvinderne, cand.polit og journalist
Telefon +45 3011 9693

Powerkurser Rosie

Psykisk vold briller annonce

Positiv kommunikation annonce

Womenomics annonce

Stereotyper annonce

Facebook site . annonce

Pengepsykologi og partnervold annonce

Presseklip annonce