At gå på listesko skaber angst
Psykisk vold rammer både børn og vokse hårdt. Hvis du lever i et psykisk voldeligt forhold, hvor du dagligt føler dig ignoreret eller udsat for kritik, er der risiko for, at du udvikler både angst og depression
Forurettede, aggressive og psykisk voldelige mennesker giver ofte deres partner skylden, når de ikke er tilfredse med en situation. Selv i situationer, hvor den voldelige partner indrømmer, at han eller hun har overreageret, får partneren skylden: ”Du får mig til at tænde af” eller ”Det kan godt være, at jeg har overreageret, men jeg er kun et menneske, og se, hvad du har gjort.” Det skriver forfatter og psykoterapeut Steven Stosny i et indlæg på PsychologyToday.com.
Agressive og psykisk voldelige mennesker retfærdiggør over for sig selv, at det er i orden at udsætte andre mennesker for overgreb. Det skyldes ifølge Stosny, at de selv føler sig som ofre. Mennesker, som er voldelige over for deres partner har ofte et ængsteligt temperament. Allerede fra barnsben har de gruet for alt det, der kunne gå galt. Samtidig har de levet med angsten for, at de ikke vil være i stand til at klare livets udfordringer.
For at undgå følelser af fiasko og utilstrækkelighed forsøger voldelige partnere at styre og kontrollere deres omgivelser. Strategien slår imidlertid fejl af den simple grund, at årsagen til deres angst skal findes inde i dem selv. Angsten udspringer af en stærk frygt for at fejle, for at lide skade, blive isoleret eller lide afsavn.
Den tavse type
Ifølge Steven Stosny er det ikke alle former for psykisk vold, der kommer til udtryk i råben og kritik. En mere almindelig form for psykisk vold består i at trække sig tilbage. For den voldsramte partner kan det opleves, som om partneren er åndsfraværende eller fortravlet.
En anden form for psykisk vold er ”stenmuren”, hvor den voldelige partner nægter at se sagen fra andre sider end sin egen. Mennesker, der benytter sig at ”stenmur”-metoden, opfører sig ikke åbenlyst nedladende. Ikke desto mindre straffer de deres partner, idet de nægter at prøve at forstå, hvordan partneren oplever situationen. Hvis de overhovedet lytter, gør det det på en afvisende eller utålmodig facon.
En partner, der trækker sig, kan sige: “Gør som du vil, bare lad mig være.” De er ifølge Stosny ofte arbejdsnarkomaner, sofakartofler, charmører eller besat af noget. De lader ganske enkelt være med at engagere sig i forholdet. På den måde håndterer de deres egne følelser af utilstrækkelighed. Når de ikke forsøger, kan de jo ikke fejle.
Både “sten-muren” og partneren, der trækker sig, kan ifølge den amerikanske psykoterapeut få dig til at føle:
- At du ikke bliver set og lyttet til.
- At du er uattraktiv.
- At du er betydningsløs.
- At du er alene om ansvaret for børnene.
At gå med listesko er skadeligt
Det mest lumske ved at leve med en agressiv eller psykisk voldelig partner er ikke det, der umiddelbart virker oplagt: Nervøse reaktioner, når din partner råber, kalder dig de værste ting, kritiserer dig eller opfører sig nedladende over for dig. Det mest lumske er, at du forsøger at tilpasse dig din partners luner for at undgå disse ubehageligt episoder. Du går konstant rundt med listesko for husfredens skyld og for at bevare noget, der minder om en tilknytning til din partner.
Kvinder er ifølge Stosny særligt sårbare over for de negative effekter af at gå med listesko. Det skyldes, at kvinder i højere grad end mænd har risiko for at udvikle angst. Mange kvinder i psykisk voldelige forhold går konstant rundt og lægger bånd på sig selv. De er selvkritiske af frygt for, at de vil komme til at sige eller gøre noget forkert, der kan udløse partnerens vrede. Kvinder i psykisk voldelige forhold tvivler så meget på sig selv, at de kan føle, at de har mistet sig selv i et sort hul. Mænd i psykisk voldelige forhold har tendens til at isolere sig mere og mere eller begrave sig i arbejde eller hobbyer – alt andet end at være sammen med familien.
Ingen slipper for følgevirkningerne
Alle, der lever i familier, hvor man må gå på listesko, mister i en eller anden udstrækning værdighed og selvstændighed. Mindst halvdelen af familiemedlemmerne – herunder også børnene – vil lide af angst og/eller depression i en sådan grad, at de ikke fungerer normalt. De har svært ved at sove, har problemer med at koncentrere sig, arbejder ikke effektivt og kan ikke more sig uden at drikke. De fleste voksne i psykisk voldelige forhold savner følelsen af ægte selvværd, og børnene føler sig sjældent godt tilpas, som andre børn gør.
Den psykiske vold er ifølge Stosny typisk mere skadelig end fysisk vold. Det er der flere årsager til: Den fysiske vold kommer ofte i perioder, mens psykisk vold finder sted hver dag. Den psykiske vold er med andre ord mere skadelig, fordi den er hyppig.
Samtidig er psykisk vold ødelæggende, fordi det menneske, der er offer for volden, har tendens til at give sig selv skylden. Hvis du lever i et fysisk voldeligt forhold, er det let at se, at din partner har et problem, når han eller hun slår dig. Men når volden er diskret – og din partner siger eller blot antyder, at du er uattraktiv, en dårlig forælder, dum, inkompetent, ikke værd at lytte til og ikke værd at elske, er der større sandsynlighed for, at du vil tænke, at det er dig og ikke din partner, der er problemet.
Vigtige spørgsmål at stille dig selv:
- Kan jeg lide mig selv?
- Er jeg i stand til at udnytte mit potentiale?
- Føler de mennesker, jeg holder af, sig trygge?
- Kan mine børn lide sig selv?
- Er mine børn i stand til at udnytte deres potentiale?
- Føler mine børn sig trygge?
Hvis du er udsat for psykisk vold, er det nødvendigt, at du flytter dit fokus væk fra at reparere dit parforhold eller din partner. I stedet skal du sørge for selv at få det godt. Den gode nyhed er ifølge Stosny, at den bedste vej til at få det godt kommer indefra: Du kan trække på dine indre ressourcer ved at indarbejde dine dybeste værdier ind i din daglige opfattelse af dig selv. Det vil få dig til at føle dig mere værdifuld og give dig selvtillid og styrke – uanset, hvad din partner siger og tænker. Det vil også give dig styrke til at gå efter et parforhold, hvor du er værdsat og respekteret.
O-Sense
