Vi taler ofte om narcissister og psykopater, men i stedet for at kaste om os med diagnoser og labels, bør vi ifølge den tidligere FBI-agent, Joe Navarro, rette blikket mod adfærd. Vi skal vurdere menneskers farlighed ud fra, hvordan de psykisk, fysisk, økonomisk eller følelsesmæssigt skader mennesker omkring dem
Nogle mennesker spreder lidelse omkring sig, uanset hvor de går. De efterlader ødelagte liv, knuste relationer og dybe psykiske ar. I en video på YouTube med titlen FBI Profiler: These Are the Most DANGEROUS Personalities stiller den tidligere FBI-agent og forfatter Joe Navarro skarpt på, hvilke personligheder, der udgør den største risiko for deres omgivelser.
I sit arbejde som FBI-agent og forfatter til bogen Dangerous Personalities har Navarro identificeret fire persontyper, som har det tilfælles, at de ikke alene skader deres omgivelser i øjeblikke af vrede eller impulsivitet, men at de efterlader et vedvarende spor af menneskelig lidelse efter sig.
Narcissisten: Devaluering som våben
Den første type, som Navarro peger på, er narcissisten. Det farlige ved narcissister er ikke deres forfængelighed eller behov for opmærksomhed, men derimod deres systematiske nedvurdering af andre for at ophøje sig selv.
Når narcissister konstant hæver sig selv ved at devaluere andre, medfører det ødelagte relationer, psykiske traumer og endda alvorlige økonomiske konsekvenser for ofrene. Deres manipulation og følelsesmæssige nedbrydning skaber en virkelighed, hvor ofre tvivler på deres egen værdi og sunde dømmekraft.
Narcissister kan være charmerende og karismatiske på overfladen, hvilket gør dem svære at gennemskue i første omgang. De bruger ofte smiger, løfter og overbevisende historier for at vinde andres tillid. Men så snart de føler, at nogen truer deres selvbillede eller ikke længere tjener deres formål, vender de sig hurtigt mod dem.
Narcissistens skader på ofrene opstår sjældent gennem én enkelt handling, men gennem en vedvarende nedbrydning af deres selvrespekt, selvtillid og psykiske styrke over tid.
Den emotionelt ustabile: En hverdag i alarmberedskab
Den anden type er den emotionelt ustabile personlighed. Disse personer kendetegnes af impulsive reaktioner, voldsomme humørsvingninger, afhængighed af stoffer eller alkohol og en generel uforudsigelighed i adfærd.
Alkohol kan forstærke følelsesmæssig ustabilitet, fordi det hæmmer hjernens evne til at regulere følelser og impulser. Selv små provokationer kan derfor udløse voldsomme reaktioner, som ellers ville være blevet bremset hos en ædru person. Dette gør alkoholforbrug til en væsentlig risikofaktor, når det kombineres med en allerede ustabil personlighed.
Ofrene lever i konstant alarmberedskab og udvikler ofte stress, angst og lavt selvværd. Vi har her med personer at gøre, som skifter humør og adfærd uden varsel, hvilket gør det umuligt at forudse, hvordan de vil reagere i forskellige situationer.
Livet med en emotionelt ustabil person betyder, at man aldrig kan føle sig tryg eller afslappet. Man tilpasser sig konstant for at undgå voldsomme reaktioner, og det skaber dybe følelsesmæssige sår hos både børn og voksne, som lever i frygt for næste udbrud.
Den paranoide personlighed: Mistænksomhedens farlige kraft
Den tredje type er den paranoide personlighed. Paranoide mennesker ser trusler overalt og er besat af tanken om, at andre vil dem ondt. De lever i en konstant tilstand af mistro og aggression.
De samler på krænkelser og bruger dem til at nære deres vrede, hvilket kan føre til farlige handlinger som fysiske angreb, chikane, stalking eller trusler mod personer, de mener har gjort dem uret.
I ekstreme tilfælde kan deres mistro og hævntørst ifølge Navarro føre til vold på arbejdspladser, i familier eller i offentlige rum, hvor uskyldige mennesker bliver ofre for deres vrede og konspirationstænkning.
Den antisociale personlighed: Mangel på empati og respekt for andre
Den fjerde type er den antisociale personlighed, som rummer både sociopater og psykopater. Disse mennesker overtræder systematisk andres rettigheder uden anger eller samvittighed.
"De er menneskerettighedsovertrædere," understreger Navarro. De gør, hvad de gør, fordi de kan – ikke fordi der er en logisk grund. Deres manglende empati og skyldfølelse sætter dem i stand til at påføre andre alvorlig skade både følelsesmæssigt, fysisk og økonomisk.
Personer med antisociale træk er ofte strategiske og målrettede i deres handlinger. De kan virke rolige, velovervejede og endda tillidsvækkende, men under overfladen mangler de grundlæggende respekt for andres rettigheder og velbefindende.
Deres handlinger er styret af egeninteresse, magtbegær eller ren fornøjelse ved at have kontrol over andre. Når de skader andre, føler de sjældent skyld eller anger, og de er ofte dygtige til at undgå ansvar for deres handlinger.
Hvordan vi kan beskytte os mod farlige mennesker
Navarro understreger, at vi ofte begår en fejl ved at tro, at "onde" mennesker må have en kompliceret baggrundshistorie, som kan forklare deres adfærd.
"Vi kan bruge uendelig meget tid på at prøve at finde årsagerne," siger han.
"Men nogle gange må vi acceptere, at nogle mennesker bare er sådan."
Nogle mennesker gør ondt ganske enkelt fordi de kan, ikke fordi de har oplevet traumer, eller fordi de ikke ved bedre.
For at beskytte sig mod farlige mennesker anbefaler Navarro derfor, at man fokuserer på adfærden frem for at diagnosticere eller finde undskyldninger. Hvis en persons samlede adfærd – ikke bare en enkelt handling – viser mønstre af dehumanisering, manipulation, kontrol og grænseoverskridelse, er det et klart faresignal. Jo flere træk en person udviser på tværs af disse fire typer, jo større er faren.
Det vigtigste budskab fra Joe Navarro er, at det ikke er ens eget ansvar at ændre farlige mennesker – det er at genkende faresignalerne og beskytte sig selv i tide.
