Brooke Shields udgiver bog om kvindeliv 50+

I ny bog udfordrer den amerikanske skuespiller, Brooke Shields, samfundets syn på kvinder over 50. I bogen deler hun sine erfaringer og viser, at livet ikke stopper ved 50 – det kan tværtimod begynde for alvor

3. januar 2025

Nogle af os husker Brooke Shields som den unge, smukke pige fra filmen Den blå lagune fra 1980. Filmen handler om to skibbrudne børn, der lander på en øde ø, vokser op, forelsker sig i hinanden som teenagere og forsøger at skabe et liv i deres øde paradis. Dengang var hun en stjerne på Hollywoods himmel, og hendes ansigt prydede forsider på magasiner verden over.

Men tiden står ikke stille – og nu, som 59-årig, har Shields skrevet bogen Brooke Shields Is Not Allowed to Get Old - Brooke Shields har ikke lov til at blive gammel. Her tager hun fat på de udfordringer og fordomme, kvinder står over for i en ungdomsfikseret verden, når de bevæger sig ind i deres 50’ere og videre frem i livet.

Et liv i rampelyset
Brooke Shields har tilbragt hele sit liv i offentlighedens søgelys. Allerede da hun var barneskuespiller og model blev hendes udseende og liv endevendt og gransket, og alle hendes beslutninger bedømt i medierne.

I dag møder Brooke en anden form for omtale, der handler om hendes alder, og til People har hun tidligere udtalt, at 50'erne ikke er slutningen, men begyndelsen på et nyt kapitel, hvor vi som kvinder får mere tid til os selv - men:

"Folk vil ikke have, at jeg bliver gammel. Nej, nej, nej, de vil have, at jeg ser ud præcis som de husker."

Kvinder vinder handlekraft og magt
I sin nye bog beskriver Shields, hvordan hun som 59-årig føler sig mere komfortabel i sin egen krop og mere selvsikker end i sine yngre år - og derfor ønsker hun at ændre synet på kvinder over 50:

"Dette er en æra", insisterer Brooke, "hvor kvinder genvinder handlekraft og magt og ikke trækker sig tilbage i skyggen. Det er i disse år, vi kan beslutte, hvordan vi vil leve - når vi kan skrive vores egne historier."

Shields' bog udkommer den 14. januar 2025. Den kombinerer personlige oplevelser med forskning og tager fat på samfundets forventninger til kvinder, der bidrager til aldersrelaterede fordomme. Hun håber at inspirere kvinder til at se livet 50+ som en tid med muligheder og selvbestemmelse.

Du kan købe hendes bog på engelsk på Amazon, hvor den også vil blive udgivet som e-bog og som lydbog, indtalt af hende selv - og hvis du vil en tur ned ad memory lane, kan du se traileren til filmen 'Den blå lagune' her:


 

 

Powerkurser Rosie

Psykisk vold briller annonce

Positiv kommunikation annonce

Womenomics annonce

Stereotyper annonce

Facebook site . annonce

Pengepsykologi og partnervold annonce

Presseklip annonce