Du får her et lille eventyr om en kvinde, der hedder Elena, som var kendt for sin venlighed, sit mod og sin skønhed. Alligevel skabte hendes partner et forvrænget billede af hende, som hun med tiden kom til at tro på indtil ...
Der var engang et magisk troldspejl, der tilhørte en ond troldmand. Troldspejlet havde en forfærdelig egenskab: alt det smukke og gode blev spejlet som grimt og ondt. Blomsterne blev til visne ukrudt, klare blå søer blev til mudrede pytter, og glade smil blev til forvrængede grimasser.
I en lille landsby levede en kvinde ved navn Elena. Hun var kendt for sin venlighed, sit mod og sin skønhed, både indeni og udenpå. Desværre havde Elena fundet sig i et forhold med en mand, der bar troldspejlet i sit hjerte. Når han så på Elena, så han kun fejl, og hans ord var som giftpile, der ramte hendes sjæl. Hver dag fortalte han hende, at hun var værdiløs, grim og uelsket. Og langsomt begyndte Elena at tro på det.
En dag, mens hun gik en tur i skoven, stødte Elena på en gammel vis kvinde. Den gamle kvinde så Elenas sorg og spurgte, hvad der plagede hende. Elena fortalte sin historie, og den vise kvinde nikkede forstående.
"Min kære," sagde hun, "din partners syn på verden er som det magiske troldspejl. Han ser alt det gode som dårligt og alt det smukke som grimt. Men troldspejlet viser ikke sandheden. Det er tid for dig at finde dit eget spejl og se dig selv, som du virkelig er."
Den gamle kvinde rakte Elena et lille, simpelt spejl. "Dette spejl viser ikke dit ydre udseende, men dit sande indre. Det vil hjælpe dig med at huske, hvem du virkelig er."
Elena tog spejlet og kiggede ind i det. Først så hun intet, men efterhånden begyndte hun at se glimt af sit sande jeg – hendes venlighed, hendes mod og hendes indre skønhed. Hver dag kiggede hun i spejlet og blev stærkere.
Men den vise kvinde havde givet hende en vigtig opgave: "Du skal også pudse spejlet, for selv det klareste spejl kan blive sløret. Tal kærligt til dig selv, omgiv dig med mennesker, der elsker dig, og mind dig selv om dine gode egenskaber."
Med tiden begyndte Elena at se sig selv i et klarere lys. Hun indså, at hun var værd at elske og fortjente tryghed. Hendes partners ord mistede deres magt over hende. Hun kunne se, at troldspejlet kun reflekterede hans egen forvrængede syn på verden, ikke hendes sande værd.
Elena besluttede at forlade sin psykisk voldelige partner. Med sit eget spejl i hånden og styrke i hjertet fandt hun en ny vej. Hun omgav sig med mennesker, der støttede og elskede hende, og hun begyndte at blomstre som aldrig før.
Og således lærte Elena, at selv når verden ses gennem et troldspejl, kan man finde sin egen refleksion og se sit sande værd. Hun fandt tryghed og kærlighed, ikke blot fra andre, men vigtigst af alt, fra sig selv.
