Psykolog Sophie Buch møder mange klienter i sin praksis, som er vokset op i en familie med psykisk vold. Selv om volden er usynlig, har den store konsekvenser - og der er stadig mange børn, som er udsat for psykisk vold. Volden går nemlig i arv
Af Anne-Mette Barfod
”Den psykiske vold i familien er helt vildt kompleks. Volden findes i forskellige grader, og samtidig er der flere mennesker og dynamikker, som det kan være utroligt svært at gennemskue.”
Sådan lyder det fra psykolog Sophie Buch, der har specialiseret sig i at hjælpe ofre for psykisk vold i sin klinik i Aarhus.
”Den psykiske vold kan vise sig i form af et tonefald eller helt små signaler, men volden kan også bestå i direkte trusler og tilsvininger.”
En hård tone i en familie betyder dog ikke nødvendigvis, at der er tale om psykisk vold:
”Hver familie har sin egen tone. Hvis det er normalt i en familie, at alle bander og taler grimt til hinanden, så er der ikke nødvendigvis tale om psykisk vold. Så er det mere en jargon”.
Den psykiske vold er ifølge psykologen kendetegnet ved, at den er systematisk.
”Volden kan gå ud over et eller flere børn, og udskamning kan være en del af et psykisk voldeligt mønster.”
Følelsesmæssigt umodne forældre
”Ofte er det følelsesmæssigt umodne forældre, der udsætter deres børn for psykisk vold. Der kan være forskellige årsager til, at disse forældre ikke er modne, og ofte har adfærden rod i deres egen barndom. På den måde er den psykiske vold et mønster, der kan nedarves gennem generationer”, påpeger Sophie Buch.
Hun henviser til en undersøgelse fra organisationen ’Lev uden vold’, der viser, at vold i barndomshjemmet øger risikoen for partnervold senere i livet. Men den negative arv kan brydes: Undersøgelsen peger på, at blandt andet kærlige voksne, fællesskab og det at forstå, at volden ikke er normal, kan mindske risikoen for, at man selv ender som voldsudøver eller offer for volden.
”Vi skal derfor kigge på, hvad vi er vokset op i. Vi lærer nogle ting i barndommen. Vi tilegner os fortællinger om os selv og andre, og vi lærer om vores følelser, og hvordan vi håndterer dem. Alt det, vi lærer om os selv, kommer i høj grad fra den familie, vi vokser op i. Og hvis vi ikke bliver opmærksomme på, at der er noget destruktivt i de mønstre, vi har med os fra barndommen, så genskaber vi dem, når vi stifter familie - og så giver vi dem ofte ubevidst videre til vores egne børn.”
Chokerende mange børn er udsat
”Det er chokerende mange, der er udsat for psykisk vold, og det skyldes måske, at det ikke er så mange år siden, vi rent faktisk accepterede vold mod børn. På samfundsplan har vi slet ikke talt nok om, hvordan vold mod børn ser ud, når der er psykisk vold i familien. Vores fokus har i mange år været på den fysiske vold mod børn”, lyder det fra Sophie Buch.
Der er ifølge psykologen gode grunde til, at vi afstår fra at tale om den psykiske vold, for vold mod børn er et stort tabu:
”Når noget på den måde er tabu, bliver vi berøringsangste. Selvfølgelig bliver vi forargede, når vi hører, at børn er udsat for psykisk vold, men samtidig undgår vi at italesætte det, og så er det som om, volden ikke rigtig er der. Som venner eller familiemedlemmer undgår vi ofte at sige noget, selv hvis vi har mistanke om, at børn tæt på os udsættes for psykisk vold.”
Psykisk vold kan skade dig for livet
Hvis du har været udsat for psykisk vold som barn, vil volden ifølge Sophie Buch trække lange spor.
”I min klinik møder jeg voksne, som har udviklet en sygelig tendens til ’people pleasing’. Det er ofte en egenskab, vi udvikler, fordi vi er vokset op i en dynamik, hvor vi var nødt til at please for at undgå uoverskuelige konflikter. Resultatet kan være, at du som voksen bliver enormt pleasende og har svært ved at sætte grænser og italesætte dine egne behov. Samtidig har du svært ved at håndtere konflikter. Det er en konsekvens af at være vokset op i et hjem, hvor der har været psykisk vold.”
Nogle af de klienter, som Sophie Buch møder i sin klinik, er meget opmærksomme på andre menneskers følelsesmæssige signaler:
”De er helt vildt årvågne og opmærksomme. De aflæser andre, og aflæser stemningen, så der ikke opstår en konflikt.”
Kamp – flugt – frys
”Vi kender alle kamp-flugt-responsen, hvor vi enten råber tilbage, når der opstår en konflikt, eller flygter fra situationen. Men vi har også reaktionen ’frys og underkastelse’”, fortæller Sophie Buch.
”Hvis vores forældre råbte ad os og udskammede os, så blev vores stressreaktion sat i gang. Den form for reaktion oplever vi også hos voksne. I mange voldelige parforhold, spiller den voldsudsatte nærmest død eller følelsesløs i stedet for at reagere og stå op for sig selv.”
Børn kan ifølge Buch også reagere ved at lukke ned og lade overgrebene ske, fordi de ikke har mulighed for hverken at kæmpe eller flygte.
”En konsekvens af psykisk vold i barndommen kan være, at du som voksen bliver meget udglattende, aflæser rummet og humøret, hjælper til, forsøger at være glad og smilende og gyder olie på vandene. Det kan være livsnødvendigt, men det kan blive sygeligt, hvis det er noget, du gør, fordi du har et overaktivt, indre alarmsystem.”
Et følsomt alarmsystem
”Hvis du er vokset op med vold i hjemmet eller er kommet ud af et voldeligt parforhold, kan du opleve, at du har et meget følsomt alarmsystem. Måske har du ikke fået bearbejdet den psykiske vold, du har været udsat for – og måske ved du slet ikke, at du er offer for psykisk vold”, påpeger Sophie Buch.
”I den situation vil dit indre alarmsystem meget hurtigt tro, at der er fare på færde, hvis en konflikt er under opsejling. Det kan være, at din kæreste er lidt stille - og så får du hjertebanken, fordi du frygter, at han eller hun pludselig vil rette skytset mod dig eller fryse dig ud i længere tid. Derfor går dit system i gang, og du føler, at du bliver nødt til at glatte ud for at undgå en katastrofe.”
I virkeligheden er din partner ifølge Buch selv ansvarlig for sine følelser:
”Men du er allerede i gang med at håndtere truslen, og derfor er du under et meget hårdt pres. Oplevelsen af at føle sig truet kan udspringe af traumatiske oplevelser fra en psykisk voldelige barndom. Dengang vidste du ikke, hvad der ventede dig, hvis konflikten eskalerede”, påpeger psykologen.
”Vi kender kun det, vi er vokset op med. Når vi begynder at blive mere bevidste med alderen, kan vi lidt efter lidt begynde at sætte ord på den psykiske vold, men mens vi var små, oplevede vi mest kropslige reaktioner. Den psykiske vold var noget, vi mærkede i kroppen. Hvis du er vokset op med psykisk vold, risikerer du derfor også at have et dårligt forhold til din egen krop. Du har tidligt i livet lært at ignorere de signaler, du får fra kroppen, i stedet for at lytte til dem og tage dem alvorligt.”
Silent treatment
”Et psykisk voldeligt mønster kan være at blive udsat for ’silent treatment’, hvilket vil sige, at voldsudøveren i længere tid ignorerer dig ved ikke at tale til dig og måske end ikke værdige dig et blik. Hvis du oplevede det som barn, har du måske forsøgt at italesætte det. Dine forældres svar kan have været, at der ikke var noget galt”, siger Sophie Buch. Når børn står i den situation, er der ifølge psykologen uoverensstemmelse mellem, hvad der sker i barnet, og hvad der sker udenfor barnet.
”Hvis du som barn har lært, at du ikke kan stole på dine egne fornemmelser, tager du denne lærdom med dig ind i dit voksne liv. Derfor skal du først som voksen til at lære, at når du oplever, at noget er ubehageligt, så er det ubehageligt. Det behøver vi ikke beviser for. Andre behøver ikke at anerkende din oplevelse. Det er nok, at du kan mærke den ubehagelige følelse i din krop. Det møder jeg mange voksne, som skal lære.”
Samtidig kan det ifølge psykologen være ret ubehageligt at få adgang til sin krop og mærke de ubehagelige signaler, som kroppen sender.
”Det er ubehageligt, fordi du har været vant til, at din opfattelse af virkeligheden har været styret af andre. Nu sker der et brud på den tilstand, og du får selv ansvaret for at definere din egen virkelighed.”
Som barn kan den psykisk voldelige forælder definere din virkelighed, og hvis du ikke tager patent på din egen virkelighed, kan du som voksen fortsætte mønsteret. Så bliver det ifølge Sophie Buch bliver din partner, der definerer din virkeligheden.
”For at kunne komme ned i kroppen og mærke vores egne følelser, skal vi konfrontere alle de situationer, hvor vi har lukket ned for kroppens signaler. Det kan være ret voldsomt. Der er et punkt i min terapi, hvor klienten og jeg italesætter voldsomme situationer. Det er situationer, hvor klienten har undertrykt sin egen krops fornemmelse. Det er en sorg og en smerte, som kan påvirke meget følelsesmæssigt. Samtidig kan der opstå en vrede over alt det, du blev udsat for. Vreden kan også udspringe af, at du ikke var der for dig selv. Med kroppen oplever du, hvor voldsomt det er, og måske når du ind til den selvomsorg, hvor du ser dig selv som det lille barn, du var, og siger: Det var voldsomt, det fortjente du ikke, lille ven.”
Derfor skærer det i hjertet
”Det skærer i hjertet at tænke på alle de børn, der egentlig bare vil elskes, passes på og have forbindelse til deres forældre. Det er godt nok nogle grimme og forplumrede skilsmisser, der kan finde sted med en psykisk voldelig partner, og det går ud over børnene”, påpeger Sophie Buch.
”Den psykisk voldelige forælder er god til at spille spillet i mødet med myndighederne og er i mindre grad påvirket af dårlig samvittighed og empati. Måske har denne forælder ikke selv adgang til at mærke, hvor ondt barnet har. Det er frygteligt, hvor mange børn, der bliver fanget i en skilsmisse, hvor der er psykisk vold. De børn bliver brikker i et spil, styret af den psykisk voldelige forælder.”
I mødet med myndighederne bliver den voldsudsatte forælder ifølge psykologen også nødt til at spille spillet og fremstå så afbalanceret og imødekommende som muligt:
”Den voldsudsatte kan have et helt naturligt behov for at råbe og skrige og gå i panik for at få det ud af kroppen, der er foregået, men problemet er, at voldsudøveren ofte er ret dygtig til at dreje tingene i Familieretssystemet. Hvis den voldsudsatte reagerer på volden, er følelsesmæssigt påvirket og viser og udtrykker sine følelser, så vil voldsudøveren ofte være dygtig til at få den voldsudsatte til at fremstå som ustabil og hysterisk. Derfor bliver den voldsudsatte nødt til at spille spillet. Spillet bliver pludselig meget avanceret og kommer til at handle om bedst muligt at forudsige den andens træk. Som voldsudsat er udfordringen at få myndighederne til at tro på dit perspektiv, så myndighederne træffer den rigtige beslutning for børnene. Det kan være meget op ad bakke.”
Fagpersoner bliver snørede
”Vi taler mere og mere om psykisk vold, så selvfølgelig er systemet mere bevidst om, hvad der foregår, men mange bliver også snørede af voldsudøvere, der er vildt charmerende, og som formår at sno jurister og socialrådgivere om lillefingeren. Psykisk voldelige forældre er utroligt gode til at få andre til at kunne lide dem. Det er deres spidskompetence”, fastslår Sophie Buch.
”Derfor bliver der ikke altid truffet den bedste beslutning for børnene, og så går volden videre til næste generation, fordi barnet risikerer at vokse op og få bopæl hos den voldelige forælder. Det er sjældent, at en forælder helt mister barnet, men volden fortsætter, selv om forælderen ikke hele tiden har barnet.”
Der skal ifølge psykologen noget forebyggende til:
”Det er voldsomt, at den voldelige part kan få børnene. Ofte tænker man, at det er en dynamik i parforholdet, men i virkeligheden er det den voldelige partner, der optrapper en konflikt for at få den anden forælder kørt ud på et sidespor. Det er enormt skræmmende, og det må godt nok være svært at stå i som fagperson. Man skal virkelig ind i dynamikken og ind bag voldsudøverens maske”, påpeger Sophie Buch.
”Psykisk vold er svær at spotte også med masser af træning og viden. En psykisk voldelig forælder kan true og hjernevaske børnene. Der er mange eksempler på, at børnenes udtalelser til myndighederne overrasker den voldsudsatte forælder, men det er ikke tydeligt, at børnene kan være blevet manipuleret til at sige, som de gør.”
Den psykiske vold er skjult, og der er ifølge Sophie Buch et kæmpe mørketal. Samtidig er der børn, som vokset op i noget, der er dysfunktionelt, også selv om de ikke er udsat for psykisk vold:
”Disse børn skal igennem en lang proces, og jeg møder dem i min klinik som voksne.”
Sophie Buch tilbyder både individuel terapi og gruppeterapi. Lige nu kan du tilmelde dig for 300 kroner pr. møde af 2 timer, og der er 5-7 personer i en gruppe.
