Når en mand foretrækker gulerødder og revet hvidkål på tallerkenen fremfor en saftig bøf, risikerer det at skade hans karriere. I hvert fald hvis han skriver i sin jobansøgning, at han er veganer. Det viser en ny undersøgelse fra Warszawa Universitetet
11. juni 2023
Gulerødder, asparges og revet hvidkål på tallerkenen kan mindske dine chancer for at job som finansanalytiker - i hvert fald, hvis du er en mand. En ny undersøgelse fra Warszawa Universitetet viser, at det ikke bliver anset for maskulint at være veganer. Det gælder specielt indenfor fag, der traditionelt er domineret af mænd.
De polske forskere har fundet frem til, at mænd, der i deres jobansøgning skriver, at de er veganere, bliver opfattet som mindre kompetente af potentielle arbejdsgivere. Problemet er størst for de mænd, der søger arbejde indenfor mandsdominerede fag – eksempelvis et job som finansanalytiker.
Undersøgelsen viser samtidig, at det ingen betydning har for kvinders jobchancer, om de er veganere.
Bøffen bliver set som maskulin
En bøf på tallerkenen bliver ifølge de polske forskere traditionelt forbundet med maskulinitet, og maskulinitet bliver ofte set som et udtryk for kompetence. Veganske mænd kan derfor blive opfattet som mindre maskuline end kødspisende mænd.
Veganske mænd, der søgte en stilling som finansanalytiker, scorede i gennemsnit 4,77 og 4,26 for henholdsvis kompetence og varme. Kødspisere registrerede resultater på 4,92 og 5,3.
Anderledes så det ud, når mandlinge veganere søgte job som psykolog. Her scoerede de 4,66 og 4,92 for kompetence og varme. Til sammenligning opnåede kødspisere et gennemsnit på henholdsvis 4,1 og 4,43.
"Det blev observeret, at veganere, der søgte en stereotyp kvindestilling - psykolog - generelt blev opfattet som varmere end veganere, der søgte en stereotyp mandlig stilling - finansanalytiker", lyder det fra forskerne.
Læs mere om undersøgelsen her >>
Kilde: Mail Online