Graviditet i vikingetiden er noget, vi sjældent hører om. Men nu viser et nyt forskningsprojekt, at de gravide kvinder ikke blot var usynlige skikkelser i baggrunden – de kunne bære våben, være ritualmestre og nøglepersoner i dramatiske slægtsskabshistorier
18. maj 2025
Forestil dig en sølvfigur: En kvinde med tydelig gravid mave og en hjelm med næsebeskytter. Det lyder måske som noget fra fantasy, men figuren findes – og den stammer fra vikingetiden. Den er central i det første større forskningsprojekt nogensinde, der specifikt undersøger graviditet i vikingetiden. Bag projektet står lektor Marianne Hem Eriksen fra University of Leicester og medforfatter Dr. Katherine Olley fra University of Nottingham.
Ifølge Dr. Eriksen viser figuren og andre fund, at der fandtes en bredere forståelse af graviditet, end man hidtil har antaget. Kvinder med store maver var ikke nødvendigvis bundet til hjemmefronten. Nogle blev måske betragtet som synske eller som kvinder med særlige evner og adgang til det spirituelle. Og muligvis også som krigere, i hvert fald i kunst og fortællinger.
“Vi ser en figur med en gravid krop og en krigerhjelm. Det tyder på, at graviditet ikke kun blev betragtet som noget privat og svagt. Den gravide krop kunne også være stærk, potent og central i både myter og praksis,” siger Dr. Eriksen.
Fødsler, fejde og fravær
Men vikingernes syn på graviditet var også præget af ambivalens og brutalitet. De gravide kvinder var hverken romantiseret eller skånet. Tværtimod var det en farlig tid med stor risiko. Forskningen viser, at obstetrisk død – altså at mor og barn døde under fødslen – formentlig var udbredt, men næsten usynligt i begravelsesritualerne.
“Der er tusindvis af grave fra vikingetiden, men kun få mulige mor-barn-begravelser,” fortæller Dr. Eriksen.
“Vi ved ikke, om spædbørnene blev begravet på anden vis, eller om de overhovedet blev anset som fuldgyldige personer med ret til begravelse.”
Dette fravær af spædbørn i gravene peger på et samfund, hvor spæd- og småbørns eksistens var sårbar. Ikke kun fysisk, men også socialt og juridisk. Dr. Olley har undersøgt oldnordiske ord og love om graviditet og fandt spor, der viser, hvordan børn kunne blive betragtet som ejendom – især hvis de blev født af slaver eller underordnede.
“Graviditet blev anset som en defekt hos en kvindelig slave, som kunne påvirke hendes værdi,” forklarer Dr. Olley.
“Og børn født i fangenskab kunne betragtes som ejendom. Det er barske forhold, men nødvendige at forstå for at få et reelt billede af fortiden.”
Når fostre får hævn og kvinder slår fra sig
De mest fascinerende spor af vikingetidens forestillinger om graviditet findes i sagaerne. Her finder vi både poesi og brutal realisme. I én fortælling nævnes et foster, som allerede i mors mave bliver skæbnebestemt til at hævne sin far – en dramatisk måde at vise, hvordan børn og graviditet blev vævet ind i slægtsfejder og politiske alliancer.
I en anden saga møder vi den gravide kvinde Freydís, der ikke kan flygte under et voldeligt overfald, fordi hun er højgravid. Men hun nægter at lade sig kue: hun griber et sværd, blotter sit bryst og slår det mod sværdets æg i en uhyggelig og modig gestus, der får fjenden til at flygte.
“Freydís’ handlinger virker ekstreme, men de passer til et mønster, hvor den gravide kvinde i fortællinger og kunst ikke blot er passiv,” siger Dr. Olley. “Hun er en aktør, med handlekraft og til tider overnaturlig status.”
Det betyder ikke, at alle gravide kvinder gik med våben og red i kamp. Men fortællingerne og fundene viser, at samfundets syn på gravide kroppe var komplekst og ikke udelukkende domesticeret eller skjult.
Hvad kan du tage med dig fra vikingetidens mødre?
Måske tænker du, hvad vikingetidens gravide kvinder har med dig at gøre. En hel del, faktisk. For den måde, samfundet så – og ser – på graviditet, kvinder og kroppens funktioner, har dybe, historiske rødder.
“Det virker banalt at sige, men graviditet er en nødvendighed for alt liv, og alligevel behandles det ofte som noget privat eller uvigtigt. Vores studie viser, at selv i vikingetiden var der kamp om betydningen af den gravide krop – og det er der stadig”, påpeger Dr. Eriksen.
Derfor er historien om kvinder, der bar hjelme med maver og visioner ikke kun fascinerende i sig selv. Den minder os om, at kvinders kroppe – især når de bærer liv – altid har været omgærdet af både magt og marginalisering.
