Vi får færre børn og nye fremskrivninger af befolkningstallet i Danmark tegner et dystert billede af fremtiden. Men en ny analyse ser mere optimistisk på sagen, for børnene lader bare vente på sig, mens flere og flere kommende mødre tager en længere uddannelse
16. maj 2025
Der har været heftig debat de seneste par år om, hvorvidt vi danskere nu også får børn nok. Fødselsraterne, dvs. hvor mange børn hver kvinde får, er faldet til 1,47 barn i 2024. Senest har en rapport forudsagt, at den vil falde til 1,3 barn per kvinde.
Det har ført til bekymringer om faldende frugtbarhed, mødres - måske for - høje alder, og risikoen for at den danske befolkning skrumper ind. Forskningsprofessor ved ROCKWOOL Fonden, Peter Fallesen, maner dog til besindighed. I en ny analyse forklarer han, hvorfor vi ikke bør forvente et kraftigt fald i antallet af børnefødsler.
”Antallet af fødsler i 2024 er relativt lavt, ja, men vi vil nok indhente det tabte, når de mange kvinder, der er begyndt på en længere uddannelse, bliver færdige og begynder at få børn,” siger Peter Fallesen.
Vi er vidner til to tendenser
Overordnet set er vi vidner til to tendenser, der sammen forklarer, hvorfor fødselstallet er så lavt lige nu. Den ene er, at kvinder med kortere uddannelser er begyndt at få færre børn, og den anden er, at flere kvinder tager længere uddannelser. Når kvinder tager længere uddannelser, sker der typisk det, at de udsætter, hvornår de begynder at få børn. Der er ingen tegn på, at kvinder med lange uddannelser hen over deres levetid får markant færre børn end tidligere, men de får dem senere i livet end andre.
Faldet i fertiliteten opstår altså hovedsageligt hos kvinder med kortere – eller ingen – uddannelse, og dem bliver der færre og færre af. Flere kvinder får længere uddannelser, og det betyder, at de får flere børn, end de ville have fået, hvis de ikke tog uddannelsen. Men de får dem til gengæld senere i livet.
Hvis man måler fertiliteten ved at se på et øjebliksbillede af, hvor mange børn, der bliver født af kvinder i forskellige aldre i et bestemt år, så betyder disse tendenser altså, at vi måler et lavere niveau end hvad kvinderne vil ende op med.
Forventer 1,7 barn i gennemsnit
De pessimistiske fremskrivninger af fertiliteten tager ikke højde for forskydningen af tidspunktet for første fødsel på grund af længere uddannelse, og det betyder, at de kommer til at undervurdere fertiliteten i fremtiden.
DREAM-gruppen, der også foretager befolkningsfremskrivninger, forventer en fødselsrate på 1,7 barn per kvinde, hvilket Peter Fallesen vurderer til at være mere realistisk.
1,7 barn per kvinde er fortsat under det såkaldte reproduktionsniveau, og flere kan derfor fortsat være bekymrede for, om befolkningen skrumper. Til dem vil Peter Fallesen minde om, at den danske fødselsrate har ligget under reproduktionsniveauet siden slutningen af 1960’erne, uden at det har afholdt den danske befolkning fra at vokse markant.
”Vi skal huske, at befolkningsvækst ikke udelukkende stammer fra fødsler. Den danske befolkning vokser også fordi, vi lever længere, og fordi vi de sidste mange årtier har modtaget flere indvandrere, end der er emigreret,” siger Peter Fallesen.
Se analysen på Rockwoolfonden.dk
Kilde: Ritzau
