Piger belønnes, roses og anerkendes fra en tidlig alder for at være omsorgsfulde, hvilket påvirker deres fremtidige karriere- og livsvalg. Feminine værdier driver stadig mange kvinder mod traditionelle omsorgsfag og deltid
20. marts 2025
Af Anne-Mette Barfod
I årtier har kvinder været overrepræsenterede i omsorgsfag som pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver. Mange kvinder vælger fortsat disse fag, der ofte er lavere lønnet på grund af en kombination af socialisering, feminine værdier og strukturer på arbejdsmarkedet.
Fra en tidlig alder socialiseres piger til at vægte omsorg, relationer og ansvar for andre. Mange piger opdrages i højere grad end drenge til at drage omsorg for andre - træk, der passer godt til fag, hvor man arbejder med mennesker.
Piger får samtidig ros for at være empatiske og hjælpsomme, mens drenge ofte opfordres til at være konkurrencedygtige og risikovillige. Denne forskel i opdragelse får i højere grad kvinder end mænd til at vælge erhverv, hvor de kan drage omsorg for andre, mens mænd i højere grad går efter fag med økonomisk vækst, iværksætteri, innovation, prestige og høj løn.
Feminine værdier og arbejdsmotivation
Når kvinder vælger karriere, vægter de ofte omsorg, fællesskab og mening over økonomisk gevinst og status. Det viser en ny rapport med titlen Unges valg og fravalg af uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver, gennemført af EVA. Rapporten viser, at den primære motivationsfaktor for kvinder, der vælger pædagog-, lærer- eller sygeplejerskefaget, er ønsket om at gøre en forskel for andre.
Ifølge undersøgelsen angiver 92 procent af de unge, der vælger pædagoguddannelsen, at 'ønsket om at gøre en forskel for andre' er afgørende for deres valg. På læreruddannelsen er tallet også 92 procent, mens det for sygeplejersker er 90 procent og socialrådgivere 89 procent.
I modsætning til mange maskulint kodede erhverv, hvor individuel præstation, konkurrence og hierarki ofte er dominerende værdier, er traditionelle omsorgsfag i højere grad bygget op omkring omsorg, relationer og kollektiv problemløsning. For mange kvinder føles det mere meningsfuldt at arbejde i et fællesskab, hvor de kan hjælpe og støtte andre, end at arbejde i en konkurrencepræget kultur med fokus på individuelle præstationer - og måske også spidse albuer.
Løn og prestige – en strukturel udfordring
Selvom omsorgsfagene er essentielle for samfundets funktion, har de historisk set været dårlige betalt end fag, domineret af mænd. Den lavere løn i omsorgsfag kan ifølge EVA-undersøgelsen føre til, at nogle kvinder vælger en alternativ karriere.
53 procent af dem, der overvejede, men fravalgte pædagoguddannelsen, gjorde det, fordi de vurderer, at lønnen inden for professionen er for lav. Til sammenligning er dette tal 45 procent for sygeplejerskeuddannelsen, 39 procent for læreruddannelsen og 29 procent for socialrådgiveruddannelsen.
Ud over lønnen spiller også arbejdsvilkårene en stor rolle i fravalget af pædagogfaget. 53 procent af dem, der overvejede uddannelsen, men valgte den fra, angav arbejdsvilkårene som afgørende. For sygeplejerskeuddannelsen var tallet 58 procent, for læreruddannelsen 48 procent og for socialrådgiveruddannelsen 32 procent. Tallene viser, at selvom mange kvinder er drevet af et stærkt ønske om at arbejde med mennesker, kan de faktiske arbejdsvilkår få dem til at fravælge fagene.
Work-life balance frem for status
Mange kvinder, der vælger pædagogfaget, angiver også balancen mellem arbejdsliv og fritid som en vigtig faktor. Ifølge EVA-undersøgelsen er dette en afgørende grund for 66 procent af de studerende på pædagoguddannelsen. I modsætning til karrierer, hvor lange arbejdsdage og konstant opadgående ambitioner er normen, giver pædagog- og sygeplejefaget en vis forudsigelighed i arbejdstiden. Dette gør det lettere at kombinere arbejde med familie- og fritidsliv, hvilket stadig spiller en stor rolle i mange kvinders karrierevalg, idet mange kvinder stadig ser sig selv som hovedansvarlige for familie, hjem og børn.
Vi har alle - på tværs af køn - både feminine og maskuline værdier, men via socialiseringen identificerer mange kvinder sig i højere grad end mænd med feminine værdier og vice versa. Det kan være en væsentlig årsag til mange kvinders forkærlighed for omsorgsfag, og også en grund til, at kvinder fortsat tager hovedparten af barslen og barns sygedage - og går ned i tid for at få familiens hverdag til at hænge sammen.
Kunstig intelligens definerer traditionelt feminine og maskuline værdier som følger:
FEMININE VÆRDIER:
- Empati – Evnen til at forstå og mærke andres følelser
- Omsorg – Fokus på at hjælpe, pleje og støtte andre
- Samarbejde – Vægt på fællesskab frem for konkurrence
- Relationer – Opbygning af stærke, meningsfulde forbindelser
- Bæredygtighed – Fokus på langsigtede løsninger og social ansvarlighed
- Tryghed – Prioritering af stabilitet over risici
- Social ansvarlighed – Ønske om at gøre en forskel i samfundet
- Work-life balance – Prioritering af familie, fritid og arbejdsliv
- Helhedsorientering – Evnen til at se sammenhænge og balancere flere aspekter samtidig
- Fællesskab – Fokus på harmoni, inklusion og samarbejdende miljøer
MASKULINE VÆRDIER
- Konkurrence – Fokus på at vinde og være bedst
- Hierarki – Accept af magtstrukturer og status
- Magt og autoritet – Ønske om lederskab og kontrol
- Præstation – Måling af succes gennem resultater og output
- Økonomisk gevinst – Fokus på profit, vækst og individuel løn
- Risikotagning – Villighed til at satse stort for at opnå succes
- Selvstændighed – Vægt på individuel styrke og autonomi
- Rationalitet – Beslutningstagning baseret på logik frem for følelser
- Innovation – Drivkraft for nytænkning og teknologisk udvikling
- Status og prestige – Ønske om anerkendelse og ydre succes
Anne-Mette Barfod er stifter af Powerkvinderne og partner i Genderwise, som rådgiver virksomheder og organisationer omkring genderbranding og diversitetskommunikation. Hun er aktuel med bogen 'Overskudskvinder - økonomernes vej til det frie og lige liv', som hun har skrevet sammen med økonomiprofessor Nina Smith om hendes forskning. Anne-Mette er også forfatter til bogen 'METTE MURER - Jeg er jo bare mig' (2020), som handler om kønsroller, stereotyper, sexisme og det kønsopdelte arbejdsmarked. I 2011 skrev Anne-Mette bogen 'Pæne piger kommer i himlen - kloge kvinder vælger selv' sammen med ledelsesforsker Anita Mac.
