Danmark presser på for kvinders rettigheder globalt

Det er et erklæret verdensmål at opnå ligestilling mellem kønnene og stoppe alle former for diskrimination mod kvinder og piger overalt i verden. Der er dog stadig store udfordringer for ligestillingen, og ikke ét land har endnu opnået fuld ligestilling. Nu presser Danmark på til samling i FN's Kvindekommission

10. marts 2025

I år markeres 30-året for Beijing-handlingsplanen, der er et af de mest centrale dokumenter på ligestillingsområdet globalt, og i denne uge bliver den 69. samling i FN’s Kvindekommission afholdt i New York. Her deltager Danmarks minister for ligestillling, Magnus Heunicke:

"Kvinders rettigheder er under pres globalt. Tal fra FN viser, at næsten hver tredje kvinde i verden udsættes for fysisk eller seksuel vold i løbet af sit liv. 25 millioner kvinder får foretaget usikre aborter hvert år. Flere og flere kvinder lever i fattigdom, og kvinder er særligt udsatte, når der er væbnede konflikter”, fortæller ministeren i en pressemeddelelse.

”Derfor er vi fra dansk side her i New York for at arbejde for fremdrift og globalt samarbejde for kvinder og pigers rettigheder. Vi må stå vagt om kvinders ret til at bestemme over deres eget liv og egen krop, og at kvinder skal være fri for vold, chikane og trusler." 

Fra Danmark deltager den hidtil største delegation med mere end 80 medlemmer, og under samlingen vil ministeren for ligestilling bl.a. deltage i en række events, der har til formål at fremme kvinders rettigheder, herunder en række møder med hans nordiske ministerkolleger, drøftelser med EU-kolleger, samt holde tale ved et dansk event om kvinder, fred og sikkerhed i regi af WSP-dagsordenen, der er en central del af programmet under Danmarks formandskab i FN’s Sikkerhedsråd i marts måned.

Kilde: Ritzau

 

Powerkurser Rosie

Psykisk vold briller annonce

Positiv kommunikation annonce

Womenomics annonce

Stereotyper annonce

Facebook site . annonce

Pengepsykologi og partnervold annonce

Presseklip annonce