Mange mænd i TV2’s serie ’Badehotellet’ kunne ikke tåle af være underlagt en kvinde. Manden skulle være skaffedyr og macho, mens kvinden skulle være underdanig, gå derhjemme og bare komme med tøflerne og bøffen, når han kaldte, lyder det fra Hanne Nedbo
14. februar 2025
Af Anne-Mette Barfod
”Selv om det var en stor gave, at kvinder fik stemmeret til Folketinget i 1915, havde de ikke meget at skulle have sagt op gennem 1930’erne og 1940’erne. I den populære serie ’Badehotellet’ på TV2 er det tydeligt at se hierarkiet. Det er manden, der med høj cigarføring bestemmer hvor skabet skal stå.”
Sådan lyder det fra Hanne Nedbo, der er autodidakt tekst- og manuskriptforfatter, tegner og illustrator. Hun har som en hyldest til den populære serie skabt en musikvideo om et udvalg af seriens karakterer.
”Men der er også undtagelser fra reglen. I serien møder vi også stærke kvinder som brevkasseredaktør Helene Weyse, der styrer sin ærekære, forfængelige og selvhøjtidelige mand Edward Weyse. Han er en feteret skuespiller, men samtidig lettere forvirret og verdensfjern og uden skyggen af politisk stillingtagen. Derfor tager Helene roret.”
Fabrikant Madsens høje cigarføring
”Jeg er meget historisk interesseret og nysgerrig på alle tider. Her i 2025 ser vi, at kvinder, der tidligere var undertrykt, realiserer sig selv, tjener deres egne penge og gør karriere. Da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, tog de først og fremmest jobs i omsorgsfag, som mændene ikke ville have. Du så yderst sjældent en kvindelig chef i 1950’erne og 1960’erne. Det var mændene, der sad på chefposterne, men i dag er kvinder på vej op ad rangstigen. Uanset køn skal man ikke lade sig kue”, påpeger Hanne Nedbo.
”I Badehotellet ser vi, hvordan den stædige entreprenør Madsen forventer, at fru Madsen lader ham sætte dagsordenen. De to kan godt have deres skænderier, men i sidste ende bøjer fru Madsen sig ofte for sin mand, også selv om hun tit ruller med øjnene. Det er ham, der tjener pengene og har magten. Ham der er forsørgeren med høj cigarføring.”
Hanne Nedbo påpeger, at mange mænd i Badehotellets tidslomme ikke kunne tåle at være underlagt en kvinde:
”Manden skulle være skaffedyr og macho, og kvinden skulle være underdanig, gå derhjemme og bare komme med tøflerne og bøffen, når han kaldte. Heldigvis ville nogle af seriens kvinder ikke finde sig i det.”
En tak til de gamle på plejehjemmet
”Det er ikke alle, der sidder med næsen begravet i historiebøgerne, og jeg synes, at Badehotellet er en genial serie, som både er tilforladelig og folkelig samtidig med, at den fortæller vores historie.”
Ifølge Nedbo giver serien både unge og nye danskere et indblik i, at vores danske velfærd ikke er opstået ud af ingenting:
”Det er folk i fagforeninger og visionære politikere, der har kæmpet for velstand. Det er de gamle på plejehjemmene, vi skal takke for, at vi i dag er et rigt samfund. Det synes jeg, er drønhamrende vigtigt at påpege, for jeg er glad for at leve i en velfærdsstat. Du skal ikke se langt væk, før mennesker lever i armod.”
Hanne Nedbo mener, at serier som Badehotellet og Matador viser, hvor vigtigt det er at bevare velfærdssamfundet, for vi har været igennem så meget hårdt:
”Jeg tænker ikke kun på anden verdenskrig, men også på kvinders rettigheder. Kvinder har skullet kæmpe for at opnå lige vilkår, og den kamp er stadig ikke slut.”
Sleske Molin stækker fruens vinger
”Jeg synes principielt, at serien fik et ekstra krydderi, da Molin kom ind i billedet. Denne lille, klistrede mandsperson, der modarbejder sin hustru Almas ønsker om at udleve sine skuespildrømme. Han er en mand, der – som journalist og forfatter Lise Nørgaard ville have udtrykt det – mener, at kvinder bare skal gå derhjemme og sy knapper i.”
Hanne Nedbo glæder sig imidlertid over, at det ikke lykkedes Molin at forhindre Alma i at få en karriere på et svensk teater:
”Heldigvis var hun snarrådig – og det har kvinder historisk set været nødsaget til at være. Der er en scene hvor Molin, som den snyder og humbugmager, han var, bruger alle kneb for at forhindre Alma i et komme ind på teatret. Her gennemskuer hun, hvordan han er skruet sammen, og det lykkes hende at forpurre hans planer, så hun kan udleve sin drøm. Det fører til skilsmisse, for Alma Molin var en stærk kvinde - meget stærkere end sin mand, og det kunne han ikke klare.”
Alice Frick: Skarp i business, uheldig i kærlighed
I Badehotellet møder vi også Alice Frigh, der er spillet af Anette Støvelbæk:
”Hun er tit uheldig i kærlighedslivet. I sit ægteskab var hun uheldig med sin mand, Otto Frigh, som var hende utro med den unge, smukke Kitty Hansen. Da han dør, arver hun hans cigarfabrik, hvorefter hun møder den charmerende fusentaster Emil Ramsing, som bedrager hende. Han bliver senere skudt af tyskerne. Efter hans død finder hun Bengt, som også omtales i videoteksten. Hun holder ved ham, men han viser sig også at være upålidelig og udnytter hende.”
Alice Frigh er ifølge Hanne Nedbo en af de kvinder, der er mest elegant og smukkest klædt i serien:
”Hvis jeg havde hendes figur – det har jeg ikke – så var der mange af hendes kjoler, jeg gerne ville hapse. Annette Støvelbæk er sindssygt god til den stramtandede rolle. Vi ser den også i Krøniken og Sygeplejerskolen. Hun er fantastisk til at portrættere kvinder, som ikke taler om følelser, men forsøger at stænge dem inde.”
Fru Frigh er ifølge Nedbo en stærk kvinde:
”Hun klarer sig igennem sine forskellige mænds utroskab og bedrag og styrer med sikker hånd cigarfabrikken. Det gør hun fantastisk godt og også med en stærk businessånd. Man tror, at hun er skrøbelig, men hun er virkelig stærk. Dengang så man skævt til en kvinde på direktørposten, og selv i dag er der mandlige topledere i overtal, mens vi har bestyrelser, som kun består af mænd. Derfor glæder jeg mig over, at mange kvinder i dag har den stræberånd, som Alice Frigh havde.”
Madsens direktørdatter var woke
En sidste kvinde, som Hanne Nedbo gerne vil trække frem, er Amanda Madsen, som overtager Badehotellet og som kvinde sætter sig i direktørstolen allerede i 1930’erne.
”Ud over at påtage sig lederrollen er Amanda efter datidens målestok meget åben også overfor homoseksualitet. Dengang kunne man blive indlagt på psykiatrisk afdeling for at være homoseksuel. Amandas kok er bøsse, og det er hun respektfuld overfor, selv om det først var i 1981, at Sundhedsstyrelsen fjernede homoseksualitet fra den danske liste over sygdomsklassifikationer. Det skete ikke i 1970’erne med peace, love and harmony.”
Nedbo mener, at Amanda virkelig var en god chef:
”Hun kæmper for badehotellet, har sit at slås med og er tilmed af hjertet åben for, hvordan folk er og har det. Hun er forud for sin tid og for inklusions- og diversitetsdebatten.”
Hanne Nedbos video er en hyldest til Badehotellets karakterer i seriens afslutning. Det er hende, der har skabt illustrationerne og skrevet teksterne, som relaterer til tv-seriens figurer. Troels Christensen, konservativt byrådsmedlem og tidligere borgmester, synger teksten på melodien ’Jeg gi’r mit humør en gang lak’ fra 1933.
