Japan har besluttet at suspendere sine frivillige bidrag til en FN-komité for kvinders rettigheder. Det sker, efter at komiteen har anbefalet landet at revidere loven om arvefølge til tronen, så også en kvinde kan blive kejser
3. februar 2025
Japan har besluttet at indefryse sin frivillige finansiering af et FN-panel for kvinders rettigheder. Det sker efter at panelet er kommet med en opfordring til landet om at ophæve loven om mandlig arvefølge til tronen, så en kvinde også kan blive udnævnt til kejser.
Den japanske beslutning er ifølge mediet AP News en reaktion på en rapport fra oktober 2024, der er udgivet af FN's Komité for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW). Rapporten anbefaler, at Japan ændrer den kejserlige lov om arvefølge fra 1947. Den nuværende lovgivning tillader kun mænd at efterfølge kejseren og fratager samtidig kvindelige kongelige deres status, hvis de gifter sig med en borgerlig.
Mandag i sidste uge informerede den japanske regering CEDAW om, at FN-panelet vil blive fjernet fra listen over modtagere af Japans årlige frivillige bidrag. Ifølge talsmand for udenrigsministeriet Toshihiro Kitamura har Japan også anmodet FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder om ikke at bruge japanske bidrag til CEDAW’s aktiviteter. Desuden suspenderer Japan et planlagt besøg fra CEDAW-medlemmer, som skulle have fundet sted i slutningen af marts.
Kejserlig arvefølge som politisk stridspunkt
Den japanske regerings beslutning understreger den følsomme karakter af spørgsmålet om arvefølge i Japan, hvor konservative kræfter ser det som en grundlæggende del af landets traditioner.
Japan har en stærkt kønsopdelt kultur, og modstanden mod kvindelig arvefølge hænger også sammen med en generel modstand mod at give kvinder større magt i samfundet. Konservative frygter, at en kvindelig kejser ville skabe præcedens for, at kvinder kunne spille større politiske og økonomiske roller, hvilket ville ændre traditionelle kønsroller.
Japan har længe været under internationalt pres for at modernisere sin kejserlige arvefølge, men konservative kræfter i landet modsætter sig enhver ændring. Spørgsmålet om en kvindelig kejser har været genstand for debat i årtier, men ingen konkrete reformer er blevet gennemført.
Beslutningen om at indefryse FN-finansieringen kan ses som et markant signal om Japans modstand mod eksternt pres på dette område. Da CEDAW-rapporten blev offentliggjort i oktober, kaldte Japans chefkabinetsekretær, Yoshimasa Hayashi, den for 'beklagelig' og 'upassende' og anmodede om, at henvisningen til arvefølgen blev fjernet.
