En ny analyse fra Dansk Metal viser, at næsten halvdelen af den samlede beskæftigelsesfremgang det seneste år skyldes ikke-vestlige indvandrere. Fraregner man ukrainere, lyder tallet på næsten 4 ud af 10
8. november 2024
Det seneste år har vi set en bemærkelsesværdig fremgang i beskæftigelsen i Danmark, hvor næsten 33.000 personer har fået en plads på arbejdsmarkedet. Kvinder udgør en central del af denne udvikling, særligt kvinder med ikke-vestlig baggrund, som har bidraget markant til væksten.
Kun en femtedel af dem, der kom i beskæftigelse det seneste år, var af dansk herkomst, mens næsten halvdelen af stigningen skyldes personer med ikke-vestlig baggrund. Uden at inkludere ukrainere viser tallene, at næsten fire ud af ti nye jobs er blevet besat af personer med ikke-vestlig oprindelse. Det glæder Dansk Metal:
"Vi er fuldstændig afhængige af indvandrere i vores arbejdsstyrke, som det er i dag, og derfor har vi brug for et paradigmeskifte. Det betyder, at vi skal af med tossede regler, som holder udlændinge fra arbejdsmarkedet, forhindrer dem i at videreuddanne sig eller blive i landet og hjælpe til på arbejdsmarkedet,” siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Dansk Metal.
Særligt løft blandt kvinder fra MENAPT-landene
Et særligt løft ser vi ifølge analysen fra Dansk Metal blandt kvinder fra MENAPT-landene (Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet). Her er beskæftigelsesgraden steget med hele 18 procentpoint siden 2015, en udvikling, der er med til at nedbryde gamle barrierer og bringe flere kvinder ind i arbejdsfællesskabet.
For kvinder med ikke-vestlig baggrund uden for MENAPT-landene er beskæftigelsesgraden nu på 65 procent, kun halvandet procentpoint under kvinder med vestlig baggrund. Dette nærmer dem niveauet for deres vestlige modstykker og er en væsentlig indikator på en styrket integration på arbejdsmarkedet.
Denne fremgang ses også blandt mænd fra MENAPT-landene, hvor beskæftigelsesgraden ligeledes er steget med 18 procentpoint. I dag er seks ud af ti mænd fra MENAPT-landene i arbejde, og blandt øvrige mænd med ikke-vestlig baggrund er beskæftigelsesgraden endda højere end for mænd med vestlig baggrund med hele 72 procent.
Vi får brug for flere indvandrere og efterkommere
De nye tal viser ifølge Dansk Metal, hvordan et brandvarmt arbejdsmarked og en øget efterspørgsel på arbejdskraft har skabt nye muligheder for kvinder og mænd med indvandrerbaggrund. Der er dog fortsat et stort potentiale for at åbne dørene endnu bredere og hjælpe flere med at finde vej ind på arbejdsmarkedet, så Danmark kan styrke arbejdsstyrken og samtidig skabe et mere inkluderende arbejdsmarked for alle.
Fremadrettet bliver vi markant færre danskere i den arbejdsdygtige alder. Frem mod 2070 forventer Danmarks Statistik, at vi bliver 406.000 færre 15-69-årige danskere. Når der bliver færre danskere i den arbejdsdygtige alder, er det en bunden opgave at få integreret endnu flere indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Men desværre spænder udlændingepolitikken alt for ofte ben:
”Det er dybt problematisk, at man for at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal have været i arbejde i 3,5 år ud af de sidste 4 år. Det kan betyde, at udlændinge fravælger uddannelse eller udskyder den, indtil de er sikre på at få permanent opholdstilladelse,” siger Erik Bjørsted og tilføjer:
”Hvis man udskyder uddannelsen, kan der gå rigtig mange år, før man står med svendebrevet i hånden. Det tager omkring 4 år at blive industritekniker. Men hvis man først arbejder i fx 4 år for at sikre sig ret til permanent opholdstilladelse, går der jo samlet 8 år inden man bliver industritekniker.”
Kilde: Ritzau
