Pengesedler er et håndgribeligt symbol på et lands identitet og tillægges både kulturel og historisk betydning. Det skriver Nationalbanken, som barsler med nye pengesedler, hvor motiverne på den ene side vil være store bedrifter og personerne bag
7. september 2024
En pengeseddel er både et betalingsmiddel og et stykke brugskunst. En veludført pengeseddel skal derfor forene de sikkerhedsmæssige og tekniske hensyn med de æstetiske. Sedlernes udseende og motiver har altid været et emne, der har optaget danskerne. Derfor har alle borgere haft mulighed for at give deres mening til kende om motiver og temaer for de nye sedler.
Det skriver Nationalbanken om de nye pengesedler, som kommer på gaden i løbet af 2028-2029.
Motiverne på de nye sedlers ene side vil være store bedrifter og personerne bag, som tæller lige mange kvinder og mænd. De valgte bedrifter og personer er:
- Eventyr og H. C. Andersen
- Astronomi og Tycho Brahe
- Jordens kerne og Inge Lehmann samt
- Thuleekspeditionen og Arnarulunnguaq.
Arnarulunnguaq, der var en grønlandsk polarforsker, der deltog i Knud Rasmussens 5. Thule-ekspedition, vil blive afbildet på 200-kronesedlen. Inge Lehmann, den danske seismolog, som opdagede Jordens indre kerne, vil blive afbildet på 500-kronesedlen. Det ser derfor ud til, at det bliver kvinderne, som kommer til at pryde de mest værdifulde sedler.
Inge Lehmann og jordens indre kerne
Inge Lehmann var en dansk seismolog og statsgeodæt. Hun fik i 1920 kandidatgraden i matematik fra Københavns Universitet. I 1936 fremsatte hun som den første en teori, hvor hun argumenterede for at Jorden har en fast indre kerne inden i den smeltede ydre kerne.
Frem til 1936 var det opfattelsen blandt eksperter, at Jorden bestod af en flydende indre kerne. Den opfattelse ændrede Inge Lehmann på. Med sine læsninger af seismologiske målinger fremsatte hun sin banebrydende teori om, at Jorden har en fast indre kerne. Inge Lehmanns opdagelse var en stor videnskabelig bedrift, der revolutionerede forståelsen af Jordens indre struktur og bidrog til udviklingen af moderne geofysik.
Gennem sit livslange virke inden for videnskaben gjorde Inge Lehmann mange opdagelser, der bidrog til vores forståelse af Jordens dybe indre. Hun opnåede stor anerkendelse og respekt for sine videnskabelige opdagelser i udlandet, men i Danmark forblev hun stort set ukendt. Ved at afbilde Inge Lehmann og Jordens indre kerne på de nye sedler sættes der fokus på en stor videnskabelig bedrift og på Inge Lehmann som forbillede inden for sit felt.
Inge Lehman blev 104 år og døde i 1993.
En sej kvinde i et stærkt mandsdomineret univers
Arnarulunnguaq er et navn, de færreste sikkert kender (endsige kan udtale!) Men i Grønland er hun en kendt skikkelse, selv om hun kun blev 37 år gammel – og hendes store bedrift skete for lidt over hundrede år siden.
Som den eneste kvindelig polarforsker deltog hun i den berømte 5. Thule-ekspedition i perioden fra 1921 og 1924, ledet af den legendariske ekspeditionsleder Knud Rasmussen. En lang og fysisk krævende ekspedition på 18.000 kilometer, der strakte sig over arktiske områder som bl.a. Grønland, Nordcanada og Alaska.
En nærmest umenneskelig bedrift, som hun også blev belønnet for. Blandt andet blev hun hædret med en Fortjenstmedalje i sølv af Kong Christian den tiende – og selv den daværende amerikanske præsident Calvin Coolidge ønskede at hilse på hende.
Arnarulunnguaq bidrog med omfattende og afgørende viden om overlevelse i de ekstreme klimaer, som rejsen gik igennem. Hendes mod og dedikation anses som afgørende for, at ekspeditionen kunne gennemføres.
Ekspeditionens opdagelser dannede grundlag for en af verdens mest omfangsrige arktiske samlinger, der i dag findes på Nationalmuseet i København. Arnarulunnguaq og Thuleekspeditionen åbner en unik mulighed for at binde seddelserien sammen på tværs af Kongeriget.
Motiverne på sedlernes anden side får havet som gennemgående tema. Temaet binder sedler sammen på tværs af de fire sedler i seddelserien: 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler. Havet er ifølge Nationalbanken en central del af vores fælles identitet. Det binder os sammen og repræsenterer samtidig vores udsyn mod verden. Historisk set har havet formet vores samfund og kultur gennem søfart, handel og fiskeri. I dag bruger vi også havet som et fristed, der inviterer til aktivitet, refleksion og afslapning. Samtidig tegner havet vores fremtid med fokus på bæredygtig energi og biodiversitet.
Kilder: Nationalbanken, VisitGreenland og Wikipedia
