Halvdelen af kvindelige topledere er udsat for mikroaggressioner. Mikroaggressioner er små, subtile og ofte ubevidste handlinger, som uanset intentionen underminerer, fremmedgør eller reducerer personers bidrag og position
7. september 2024
"En mikroaggression kan være af verbal eller nonverbal karakter og består af nedsættende kommunikation. Det nedsættende aspekt ved mikroaggressioner er ofte diskret, vagt og let at benægte, hvilket gør det udfordrende at undersøge mikroaggressioner og svært for ofret at afkode, om de har forstået budskabet korrekt."
Det skriver ekspert i ligestilling, Charlotte Kierkegaard i et indlæg på POV, hvor hun påpeger, at halvdelen af kvindelige topledere er udsat for mikroaggresioner. At blive udskammet uanset hvad man gør, kan ødelægge et menneske og det samme gør påføring af skyld og skam.
Mikroaggressioner kan eksempelvis være:
- Brug for at skulle forsvare egen faglighed mere end andre.
- Bliver afbrudt og talt henover mere end andre.
- Får sat spørgsmålstegn ved vurderinger inden for egne ekspertområder.
- Andre kommenterer på din følelsesmæssige tilstand.
- Høre eller overhøre nedsættende kommentarer om mennesker som dig eller din kultur.
- Opleve at du forventes at skulle repræsentere alle med samme identitet.
- Føle at du skal passe på med at tale om dig selv og dit privatliv på arbejde.
- Høre på at andre kommenterer din fremtoning på måder, der gør dig ukomfortabel.
- Høre på at andre udtrykker overraskelse over dine kompetencer og færdigheder.
- Ikke at blive inviteret med, når kollegaer afholder sociale arrangementer.
- Blive forvekslet med andre af samme identitet.
De tre første punkter er omkring halvdelen af kvindelige topledere udsat for, og når ingen griber ind over for disse mikroaggressioner, giver det ifølge Kierkegaard ofrene det klare indtryk, at de står alene og oplever sig ekskluderet af fællesskabet:
"Det kan være rigtig svært som individ at gennemskue systematikken i dette, og det gør det svært at tale højt om. Det kræver en bevidsthed hos både ledere og kollegaer at hjælpe med at stoppe denne adfærd. Det strukturelle aspekt ligger i høj grad i det faktum, at det er minoriteter, der udsættes for dette, og at det foregår systematisk."
Kilde: POV