FORSKNING: "Det er presserende og vigtigt at forstå, hvad der driver kønsforskelle i økonomiske valg, fordi økonomiske beslutninger påvirker alle livets faser." Sådan lyder det fra forsker ved CBS, Arna Olafsson, som har modtaget prestigefuld millionbevilling fra Det Europæiske Forskningsråd
5. september 2024
Forskelle i økonomisk adfærd mellem kønnene er velkendte. For eksempel er kvinder mindre tilbøjelige til at investere i aktier, mens mænd opbygger større pensionsformuer.
Men hvorfor opstår disse forskelle?
Det vil Arna Olafsson nu forsøge at finde svar på. Hun er lektor ved Institut for Finansiering på CBS og har netop modtaget en bevilling til sin forskning på cirka 11 millioner kroner. Det er den såkaldte 'ERC Starting Grant' fra Det Europæiske Forskningsråd.
ERC-bevillingerne har til formål at fremme næste generation af førende, uafhængige forskere i Europa. De gives til fremragende forskere, der har udvist stort potentiale efter deres ph.d. med projekter, der forventes at skabe banebrydende resultater. Sammen med et forskerteam vil Arna Olafsson undersøge de underliggende årsager til, at mænd og kvinder træffer forskellige økonomiske beslutninger. Målet er at skabe et unikt datasæt og bruge det til at identificere de centrale faktorer, der bidrager til den økonomiske kønsforskel.
"Det er presserende og vigtigt at forstå, hvad der driver kønsforskelle i økonomiske valg, fordi økonomiske beslutninger påvirker alle livets faser," fortæller Arna Olafsson.
Skal afdække de skjulte årsager bag ulighed mellem kønnene
Selvom emnet er blevet bredt debatteret, er der stadig mangel på evidensbaseret viden om, hvad der forårsager de markante forskelle mellem mænds og kvinders økonomiske beslutninger.
”Den nuværende litteratur om den økonomiske kønsforskel har indtil videre kun undersøgt et begrænset udvalg af potentielle faktorer ad gangen. Det har gjort det vanskeligt at vurdere, hvorvidt disse forskelle skyldes disse faktorer alene, eller om der er uobserverbare forstyrrende elementer, der spiller ind,” forklarer Arna Olafsson:
For eksempel tyder eksisterende forskning på, at en stor del af kønsforskellene i succes på arbejdsmarkedet kan tilskrives, at kvinder bliver mødre, snarere end at det alene skyldes deres køn. Men det er endnu ikke undersøgt, hvordan forældreskab kan påvirke økonomiske valg. Desuden er det tidligere blevet fastslået, at mænd og kvinder har forskellige risikopræferencer og investeringsadfærd, men vi mangler stadig at forstå, hvorfor det er sådan.
Økonomiske faldgruber rammer kvinder særligt hårdt
Netop viden om, hvordan både køn og forældreidentiteter påvirker finansielle valg, er meget vigtig, både for det enkelte menneske og for samfundet, påpeger Arna Olafsson:
“Mange mennesker træffer økonomiske beslutninger, der kan have store konsekvenser for deres økonomiske velfærd, og ofte viser det sig, at disse valg ikke er optimale.”
For eksempel undlader mange at investere i aktiemarkederne, og når de gør, vælger de ofte en for lav andel aktier i deres portefølje. Desuden er deres investeringer ofte præget af et overdrevent fokus på hjemmemarkedet og en manglende spredning, hvor mange har for meget af deres opsparing i deres egen arbejdsgivers aktier. Derudover er der mange, der ikke får omlagt deres boliglån, selvom det kunne være økonomisk fordelagtigt, og unge mennesker sparer generelt for lidt op til pensionen. Samtidig viser det sig, at mange pensionister bruger deres opsparinger langsommere, end hvad der måske er nødvendigt.
Særligt kvinder rammes af disse udfordringer. Forskning viser, at kvinder ofte er mindre tilbøjelige til at løbe en risiko i forbindelse med deres investeringer, hvilket kan resultere i lavere afkast og en mindre robust opsparing til fremtiden. Dette forstærker de økonomiske forskelle mellem kønnene og gør kvinder særligt sårbare i forhold til deres økonomiske sikkerhed på lang sigt.
I takt med at ansvaret for pensionsopsparing i stigende grad flyttes fra arbejdsgivere til enkeltpersoner, bliver forståelsen af disse forskelle endnu mere presserende. Det er velkendt, at kvinder generelt sparer mindre op til pension, og denne kløft kan blive større, hvis de finansielle valg, kvinder træffer, resulterer i lavere afkast.
Nødvendig viden for politikere i kampen for kønsligestilling
For at finde svar på de bagvedliggende årsager til, at mænd og kvinder træffer forskellige økonomiske valg, vil Arna Olafsson anvende detaljerede bankdata fra Island kombineret med eksperimentelle metoder.
”Køn er forbundet med mange faktorer, og det er umuligt at besvare spørgsmålene uden at kombinere detaljerede administrative data, eksperimentelle data samt naturlige eksperimenter. Således kan vi identificere de faktorer, der reelt bidrager mest til den økonomiske kønsforskel,” forklarer hun.
Projektet, som er baseret på et samarbejde med Islands største bank, Landsbankinn, starter i begyndelsen af 2025 og er det første af sin slags, der vil undersøge, hvordan både køn og forældreidentiteter påvirker økonomiske præferencer og beslutninger. Arna Olafsson håber, at forskningsresultaterne vil danne grundlag for både fremtidig forskning og politiske initiativer.
”I øjeblikket vil det være vanskeligt for politikere at udligne forskellene, da vi endnu ikke har en klar forståelse af, hvad de kommer af. Mine resultater vil dog gøre det muligt at basere fremtidig forskning om mænd og kvinder på evidensbaserede metoder,” siger hun. Hun forventer således, at de nye indsigter vil føre til betydelige forbedringer i metoderne til at bekæmpe den økonomiske kønsforskel.
”Projektet har potentiale til at revolutionere vores forståelse af, hvordan køn påvirker økonomiske beslutninger og kan give vigtige input til politikere, der arbejder for kønsligestilling,” afslutter hun.
Kilde: CBS, Institut for finansiering
