Hvorfor anerkendes kvinders arbejdsskader ikke?

Det er næsten ikke til at tro: 1.400 arbejdsskader anmeldt – 99,7% afvist! Men det er virkeligheden. Frisører og bioanalytikere får i særlig grad skader i deres muskler og skelet, af arbejdet. Men skaderne anerkendes ikke som arbejdsskader på grund af kønsdiskriminerende lovgivning

9. juni 2024

Trods flere tusinde anmeldelser på muskel- og skeletområdet afvises de alle på grund af forældet arbejdsskadelovgivning.

Derfor inviterer Serviceforbundet til debat på Folkemødet på Bornholm den 14. juni 2024 10:00 - 10:50.

"Lovgivningen kræver i dag, at skaderne skal være opstået ved 'kraftfuldt arbejde'. Arbejdet som frisør og bioanalytiker er præget af mange gentagende bevægelser, som slider, men ikke er kraftfulde. De arbejder i akavede stillinger med ensformige og mange gentagende bevægelser. Frisørerne ofte med armene over kroppen. Skaderne kan registreres på kroppen. Nedslidningen er ikke til diskussion."

Lovgivningen er ifølge Serviceforbundet forældet og lavet til de klassiske nedslidende mandefag. Reglerne virker kønsdiskriminerende, så kvinder ligger lige under grænsen for godkendelse. Konsekvensen er, at 99,7 % af i alt 1.400 anmeldte arbejdsskader er blevet afvist.

Mange orker ikke at anmelde arbejdsskader
Lone Frost, som er formand for Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund (DFKF), fortalte på en konference den 23. februar 2024, at mange ikke orker at anmelde arbejdsskader:

”Vi får mange henvendelser fra medlemmer, som har smerter og er nedslidte. Mange orker ikke at anmelde, fordi de ved, at skaden ikke vil blive anerkendt. Derfor er anmelderne kun toppen af isbjerget. En frisør holder kun 8 et halvt år i faget – og det er inklusive læretiden på 4 et halvt år.”

”I vores fag har mange også eksem, som giver synlige beviser, som kan anerkendes som en arbejdsskade, men skader på muskel- og skeletområdet er ikke synlige på samme måde, og derfor bliver de desværre ikke anerkendt i dag,” fortalte Lone Frost.

Kilde: Folkemødet og Serviceforbundet

 

 

Powerkurser Rosie

Psykisk vold briller annonce

Positiv kommunikation annonce

Womenomics annonce

Stereotyper annonce

Facebook site . annonce

Pengepsykologi og partnervold annonce

Presseklip annonce