Den 19. november er 'Mændenes internationale dag', som har til formål at fremme mænds sundhed, anerkende mænds positive bidrag til samfundet og familien, og fremhæve de udfordringer, som mænd står over for i forhold til ligestilling mellem kønnene
19. november 2023
Af Anne-Mette Barfod
Vi har en tendens til at tænke, at kampen for ligestilling er en 'kvindesag', men virkeligheden er, at det er en 'menneskesag'.
Ligestilling er en fælles sag, der kræver et opgør med kønsstereotyperne og den forskelsbehandling, som mange oplever på baggrund af køn, men også på baggrund af race, hudfarve, religion, tro, seksuel orientering, national eller social oprindelse, politiske anskuelse, alder og handikap.
I dag er det 'Mændenes internationale dag', men hvad er egentlig de største ligestillingsudfordringer for mænd i Danmark? Og hvordan kan vi arbejde for at skabe et mere lige og inkluderende samfund for alle?
Lad os se nærmere på nogle af de områder, hvor mænd oplever ulighed og diskrimination i forhold til kvinder, og hvor der er brug for mere opmærksomhed og handling.
Sundhed og levetid
Mænd har generelt et dårligere helbred og en lavere forventet levetid end kvinder. Mænd i Danmark har ifølge en OECD-undersøgelse 70 procent større risiko for at dø, før de fylder 70 år, end kvinderne. Ifølge 'Forum for mænds sundhed' lever de dårligst stillede mænd i gennemsnit 13 år kortere end de bedst stillede kvinder. Mænd har samtidig en højere forekomst af selvmord, alkoholmisbrug, hjemløshed og fængsling.
Mænd i Danmark lever cirka 4 år kortere end kvinder, har stor overdødelighed og rammes oftest af de fleste sygdomme. Selvmordsraten er cirka 3 gange så høj for mænd som for kvinder gennem livet, og 5.000 mænd i Danmark dør årligt, før de fylder 65 år – det er ca. 2.000 flere end kvinder.
Samtidig går mænd mindre til lægen end kvinder, og mænds psykiske lidelser er underdiagnosticerede og underbehandlede. En af grundene er ifølge FIU-Ligestilling, at mænd kan have særligt svært ved at reagere på stresssignaler, fordi det er en udfordring for mange mænd at sige højt, hvordan de har det indeni. Hver femte mand i alderen 25-39 år har aldrig eller næsten aldrig nogen at tale fortroligt med.
Tal viser, at 45 procent af de ufaglærte mænd er enlige, og at enlige mænd lever omkring syv år kortere end mænd i parforhold. Derfor er det også en særlig udfordring, at mænd og kvinder i dag bor mere og mere adskilt, fordi søger væk fra provinsen for at søge mod uddannelsesbyerne.
En af årsagerne til mænds dårligere sundhed er, at de ofte har en mindre sund livsstil end kvinder. Mænd ryger, drikker og spiser mere usundt, og de motionerer også mindre end kvinder. Her spiller de traditionelle kønsroller ind, for mens det er acceptabelt for kvinder at spise grønt og sundt, bliver det ikke nødvendigvis set som mandigt, når en mand foretrækker gulerødder og revet hvidkål på tallerkenen fremfor en saftig bøf. En undersøgelse fra Warszawa Universitetet viser, at det kan skade en mands karriere, hvis han i sin jobansøgning skriver, at han er veganer. Det gælder specielt indenfor fag, der traditionelt er domineret af mænd.
Der er derfor brug for at øge mænds sundhedsbevidsthed og -adfærd, og at skabe bedre rammer og tilbud for mænds sundhed i samfundet. Det kan fx være ved at udvikle målrettede sundhedsindsatser for mænd i forskellige livssituationer.
Vold og kriser
Mænd har mindre adgang til krisecenterpladser og psykologhjælp, når de oplever vold i deres nære relationer. Der er kun få krisecentre, som tilbyder plads til mænd. Mænd har også sværere ved at anmelde vold og søge hjælp, da de ofte møder fordomme og stigmatisering.
Vold mod mænd er et tabubelagt og overset problem i Danmark. Det er svært at få et præcist billede af omfanget af volden, da der er stor underrapportering og mørketal. Men ifølge en undersøgelse af Statens Institut for Folkesundhed udgivet i juni 2018 blev cirka 38.000 kvinder og 19.000 mænd i 2017 udsat for fysisk partnervold. Volden kan have alvorlige konsekvenser for mænds fysiske og psykiske helbred, og kan også påvirke deres børn og familie.
Der er derfor brug for at bryde tavsheden og tabuet omkring vold mod mænd, og at skabe bedre vilkår og muligheder for mænd, som har brug for hjælp og støtte. Det kan fx være ved at øge oplysningen og debatten om vold mod mænd og uddanne fagpersonale i at håndtere vold mod mænd, og at styrke mænds netværk og ressourcer.
Forældreskab og barsel
Mænd har mindre ligestilling i forhold til forældreskab og barsel. Selvom der er indført øremærket forældreorlov til fædre i 2022, er der stadig en stor skævhed i fordelingen af barsel mellem mænd og kvinder. I 2020 tog kvinder i gennemsnit 296 dages barsel, mens mænd kun tog 32 dage. Mænd har også mindre indflydelse på beslutninger om abort, adoption og samvær med deres børn.
En af årsagerne til mænds mindre ligestilling i forhold til forældreskab og barsel er, at der er en stærk kønsstereotyp opfattelse af, at kvinder er de primære omsorgspersoner for børnene, mens mænd er de primære forsørgere for familien. En anden årsag er, at der er en række strukturelle barrierer, som gør det svært for mænd at tage mere barsel og være mere involverede i deres børns liv. Det kan fx være manglende fleksibilitet og støtte på arbejdspladsen, økonomiske incitamenter og sanktioner, juridiske regler og procedurer, og sociale normer og forventninger.
Der er derfor brug for at udfordre og ændre de kønsrollemønstre, som begrænser mænds muligheder og rettigheder som forældre, og at skabe bedre betingelser og incitamenter for mænds deltagelse i forældreskab og barsel. Det kan fx være ved at øge oplysningen og debatten om mænds forældreskab, at forlænge og forbedre den øremærkede forældreorlov til fædre og at fremme en mere familievenlig og fleksibel arbejdskultur.
En undersøgelse fra ATP viser, at de første fædre og medmødre, der har holdt barsel under de nye regler, bliver markant længere tid hjemme med barnet. Opgørelsen gælder de første knap 9000 fødsler under de nye regler. I gennemsnit har fædre og medmødre holdt godt to og en halv uges længere barsel, end før reglerne om 11 ugers øremærket barsel blev indført. Tallene viser samtidig, at den samlede barselsperiode på dagpenge eller med løn under barsel i gennemsnit var næsten en uge kortere for familierne.
Uddannelse og karriere
Mænd har mindre ligestilling i uddannelsessystemet. Der er en markant kønsforskel i uddannelsesniveauet mellem mænd og kvinder. I 2020 var der 32 procent flere kvinder end mænd, som havde en videregående uddannelse. Der er også en stor kønsopdeling i uddannelsesvalget, hvor mænd er underrepræsenterede i de humanistiske, pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser.
En af årsagerne til mænds mindre ligestilling i uddannelsessystemet er, at der er en række faktorer, som påvirker mænds motivation, præstation og valg i forhold til uddannelse. Det kan fx være kønsstereotype forventninger og normer, manglende rollemodeller og vejledning, forskellige læringsstile og behov, og forskelsbehandling og mobning. En anden årsag er, at der er mindre fokus på mænds uddannelse og karriere i det offentlige uddannelsesvæsen og i medierne. Der er fx kun få kampagner, som specifikt henvender sig til mænds uddannelse og karriere.
Der er derfor brug for at øge mænds uddannelsesbevidsthed og -muligheder, og at skabe bedre rammer og tilbud for mænds uddannelse og karriere i samfundet. Det kan fx være ved at indføre kønsopdelt uddannelsesstatistik, at styrke mænds uddannelsesnetværk, at uddanne uddannelsespersonale i kønssensitiv pædagogik, og at udvikle målrettede uddannelsesindsatser for mænd i forskellige livssituationer.
I et debatindlæg i Politiken skriver repræsentanter for DareGender, Forum for mænds sundhed, Dansk Mandesamfund og Kvinfo, at kønsstereotype forventninger skaber mistrivsel, men de påvirker også drengenes valg af fremtidige jobs og af uddannelse. Et job som pædagog, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent passer ikke ind i mange drenges forestillinger om, hvad en ’rigtig mand’ arbejder med. Derfor fravælger mange drenge en sådan uddannelses- og karrierevej, selv om omsorgssektoren desperat mangler arbejdskraft og samtidig er en sektor, hvor der stort set ingen risiko for arbejdsløshed er.
35 millioner kroner afsat til mænd
Den 2. november i år offentliggjorde Ligestillingsministeriet, at der nu er afsat 35 millioner kroner til initiativer, der skal forbedre mænds sundhed, mindske risikoen for selvmord, hjemløshed og kriminalitet og styrke udsatte fædres rolle i familielivet.
Anne-Mette Barfod er stifter af Powerkvinderne og partner i Genderwise. Hun har i mange år arbejdet med køn, kommunikation, magtrelationer, branding og iscenesættelse. Samtidig har hun interesseret sig for og blogget om 'womenomics - kvinder som motor for økonomisk vækst' siden 2009. Du kan læse mere om Anne-Mette på hendes personlige hjemmeside: www.anne-mette-barfod.dk
Læs også: Vores køn påvirker hele vores måde at se os selv og verden på
