FIU-Ligestilling holder i dagene den 24. - 25. november 'Topmøde om ligestilling' med spændende indlæg og 28 forskellige workshops. Topmødet er åbent for alle, og det finder sted hos 3F i København

24. november 2023
I dag slår FIU-Ligestilling dørene op til 'Topmøde om ligestilling 2023'. Hvis du har lyst til at være med, er Topmødet åbent for alle, og det koster 200 kroner at deltage som gæst. Prisen inkluderer mad og drikke begge dage.
"Ligestillingspolitiske emner er og har været på toppen af dagsordenen de sidste par år, blandt andet med seksuel chikane, fædre- og regnbuefamilieorlov og ligeløn. Der er sket meget, og der er behov for, at der sker endnu mere. Det er der momentum for!", skriver FIU-Ligestilling, som er et partnerskab mellem Dansk Metal, 3F, Serviceforbundet, Dansk Sygeplejeråd og HK.
På Topmødet bliver der gjort status på nogle af alle de gevinster, vi har opnået de seneste år, og der bliver sat fokus på alt det, vi mangler. Der vil være 28 forskellige workshops, som du kan vælge mellem og masser af muligheder for at drøfte fremtidige handlemuligheder.
Topmødet finder sted den 24. - 25. november 2023 hos 3F på Kampmannsgade 4, 1790 København V.
Program for dagene:
17.00-19.00: Ankomst, networking, musik og mad/drikke.
19.00-21.00: Åbning af topmødet med taler, musik, stand-up og underholdning.
21.00-22.00: Networking.
Lørdag den 25. november (FNs dag mod vold mod kvinder)
8.30-9.30: Workshops og dialogmøder. Runde 1.
10.00-11.00: Workshops og dialogmøder. Runde 2.
11.30-12.30: Workshops og dialogmøder. Runde 3.
12.30-13.30: Frokost
13.30-15.00: Opsamling, afrunding og afslutning. Plenum.
Du finder en liste over de mange workshops og dialogmøder her >>
KØB BILLET som ekstern gæst på Billetto
eller tilmeld dig via FIU-Ligestilling, hvis du er tillidsvalgt.
FIU-nr.: 5207 23 00 66 (med overnatning).
FIU-nr.: 5207 23 00 67 (uden overnatning).