Når vi kigger på C25-selskaberne er der flere topchefer, der lyder navnet Lars, end der er kvindelige topchefer. Forklaringen skal vi ifølge lektor fra CBS finde i snævre netværk af mænd, som rekrutterer mænd, der ligner dem selv
23. oktober 2023
I blot to ud af de 24 C25-bestyrelser sidder der en kvinde for bordenden, og fire af dem har en kvindelig næstformand. Det viser en kortlægning, gennemført af Tv2 Business. I praksis betyder det, at der er flere topchefer, der hedder Lars, end der er kvindelige topchefer.
Årsagen skal vi finde i, at et snævert netværk af mænd rekrutterer topledere, der ligner dem selv. Samtidig har vi i Danmark været længe om at komme ud af starthullerne - både når det gælder kvoter og andre initiativer til at sikre en bedre kønsbalance. Konsekvensen er, at vi går glip af talent i den absolutte elite i dansk erhvervsliv.
Lektor Christoph Houman Ellersgaard forsker i magtbalance, magtstruktur og topledelse på CBS og er forfatter til bogen 'Magteliten’, hvor han kortlægger de danske eliter gennem netværksanalyse. Ifølge Ellersgaard har det længe set skævt ud i toppen af dansk erhvervsliv. Samtidig ligger vi langt bagefter de lande, vi normalt sammenligner os med:
”For det første har vi ikke indført kvoter eller lige så drastiske tiltag, som man har i nogle andre lande, og så er vi måske også lidt senere nået til den erkendelse, at det her er skævt”, lyder det fra lektoren i et interview med Tv2 News. Han gør opmærksom på, at vi også har problemer med fødekæden til topposterne, hvor der ikke er tilstrækkeligt mange kvinder at rekruttere.
Vanetænkning i bestyrelserne
”Hovedproblemet er, at der er sådan lidt vanetænkning i bestyrelseslokalerne om, hvordan en topleder skal se ud. Det kan vi jo se. Det er stadigvæk mænd, der når til tops og tager de store poster”, påpeger Ellersgaard. Han mener derfor, at vi skal se nærmere på, hvad det er, der bringer mænd til tops frem for kvinder:
”Det er meget vigtigt at blive hjulpet på vej, og at nogen spiller ens navn ind. Det kræver nogle meget tætte netværk, som stadig primært opstår blandt folk af samme køn. Det skaber tillid, når man genkender sig selv i hinanden.”
Ifølge lektoren består den absolutte top i dansk erhvervsliv af en ret lille kreds af mennesker:
”Det er mennesker, der kender hinanden, og hvor personlige relationer også spiller ind. Folk laver tættere netværk med folk, der ligner dem selv.”
Ellersgaard gør samtidig opmærksom på, at det kræver noget særligt af en topleder at spille en kvinde på banen i netværket, fordi der kan opstå nogle uheldige mistanker - også selv om toplederen har det, vi i gamle dage kaldte 'reelle hensigter'.
Snævre normer for en topleder
Den netværksbaserede måde at rekruttere på i C25-selskaberne har ifølge Ellersgaard den konsekvens, at dem, der er i toppen af dansk erhvervsliv, kommer til at ligne hinanden rigtig meget – ikke bare, når vi taler køn, men også når det kommer til uddannelse eller social baggrund.
Selv om vi i mange år har debatteret, om kvoter kan være en vej frem, er kvoter ifølge lektoren fra CBS ikke helt uproblematiske:
”Der er flere af vores nabolande, der har kvoter for at opnå en større kønsbalance. Problemet med kvoter kan være, at det så er den samme type kvinder, der bliver valgt. Samtidig er der også kvinder, der selv siger, at de ikke har lyst til at blive valgt på grund af en kvote.”
Brug for at udvide netværket
Christoffer Ellersgaard har imidlertid et bud på, hvad dansk erhvervsliv kan gøre for at rekruttere flere kvinder til topledelser og bestyrelser i landets største virksomheder:
”En af mulighederne er at udvide kredsen, så det ikke bare er de her lukkede bestyrelsesnetværk, der står for rekrutteringen, men så det kommer mere ud i det åbne. Vi skal øge kredsen af mennesker, der træffer beslutninger om, hvem der skal ind og sidde på de her topposter.”
