|
Chokolade, blomster og en middag for to i stearinlysets skær er ikke længere den hurtigste vej til kvindens hjerte. Manden scorer langt flere points hos sit hjertes udkårne ved at gribe strygejernet

Mænd, der gerne vil skabe styrke romantikken i ægteskabet, behøver ikke at investere i hverken blomster, chokolade eller restaurantbesøg. Manden kan nemlig score langt flere points hos sit hjertes udkårne ved at tage sin del af slæbet, når det gælder strygning, tøjvask, støvsugning og andre huslige sysler.
I en ny undersøgelse gennemført for den internationale producent af husholdningsmaskiner De’Longi giver hver anden kvinde udtryk for, at manden vil gøre et større positivt indtryk på hende ved at gribe strygejernet end ved at arrangere en weekend med stearinlys og middag for to. Og det stopper ikke her. At bære affaldet ud viser sig også at være en vindertaktik for manden. Det samme gælder det at tage opvasken.
”Undersøgelsen dokumenterer, at mange kvinder stadig ikke føler, at mænd tager deres del af ansvaret for den daglige husholdning”, siger psykolog Cary Cooper, der er professor ved University of Lancaster.
“Mange kvinder har dobbeltarbejde og skal derfor både klare hjem og karriere. For mange mænd er det stadig det primært karrieren, der er i fokus. Men kvinder ønsker nu, at mænd påtager sig et større ansvar på hjemmebanen.”
Ifølge Cary Cooper er mange kvinder på udkig efter en moderne mand – en mand, der tager sin del af husarbejdet og som samtidig spiller en aktiv rolle i familien.
Kilde. Dailymail.co.uk |